Sammen stopper vi volden

Hvert år er 33.000 kvinder udsat for partnervold i Danmark, og hvert 6. barn er udsat for vold i hjemmet.

Vold i familien og i nære relationer er stadig udbredt i Danmark, og volden rammer bredt. Ikke kun én type, én aldersgruppe, ét samfundslag el. lign., som myter lader tro.

Dog er tre gange så mange kvinder som mænd udsat for partnervold. Danner arbejder med særligt fokus på vold mod kvinder og deres børn og på forebyggelse af volden. Det er her vi har vores lange erfaring og specialiserede viden. Læs om vores hjælp og råd til voldsudsatte, pårørende og andre og om vores andre indsatser

Vi samarbejder med Dialog mod vold, når partneren til en kvinde og far til et barn i Danners krisecenter er i behandling hos dem, og vi i øvrigt vurderer det hensigtsmæssigt for kvinden og barnet.

Vold mod kvinder og børn er et samfundsanliggende

Volden kan kun stoppes, hvis vi står sammen som samfund, som fællesskaber og som enkeltpersoner og siger fra. Samfundet må og skal tilbyde de rette foranstaltninger til at stoppe volden og sikre den bedst mulige hjælp til voldsudsatte. Det kræver bl.a.

  • at politikere og embedsmænd fastlægger den rette lovgivning til at håndtere voldsudøvere og hjælpe voldsudsatte
  • at kommunale forvaltninger sikrer den rette hjælp til voldsudsatte og -udøvere.
  • at socialrådgivere / sagsbehandlere får den nødvendige uddnnelse og viden om voldsudsatte og deres behov
  • at politiet er uddannet i at håndtere vold i hjemmet
  • at fagpersoner, som pædagoger og lærere, kan spotte og støtte et voldsudsat barn i vuggestue, børnehave, skole og på fritidshjem
  • at jordmødre og sundhedsplejersker får den nødvendige viden og træning i at tage den alvorlige snak med en kvinde eller et barn, der er udsat for vold
  • at vi alle hver i sær som medmennekser tager ansvar for at bryde tabuet, når vi har mistanke om, at en kvinde eller et barn er udsat for vold

Vold kan aldrig retfærdiggøres! Alle har ret til et liv uden vold og til den bedst mulige hjælp for at kunne bearbejde traumerne, hvis skaden er sket.

FAKTA

  • 33.000 kvinder og 13.000 mænd udsættes årligt for partnervold (SFI)
  • Hvert 6. barn i Danmark oplever vold i familien (SFI)
  • Knap 2000 kvinder og 2000 børn bor hvert år på krisecenter (LOKK)
  • 10.000 piger og 5.500 drenge er udsat for kærestevold (SFI)
  • Partnervold koster samfundet mindst 280 mio. kr. om året (SFI)

Find flere tal, rapporter og lovgivning om volden


Vold kan være fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk.
Partnervold har en særlig dynamik, der stater som de fleste andre forhold men udvikler sig skævt.
Hvert 6. barn i Danmark er udsat for vold i hjemmet.
Her kan du læse eksempler på personlige historier fra voldsudsatte kvinder.
Forebyggelse af partnervold kræver ligeværd mellem kønnene.

Skriv under og gør den livsfarlige psykiske vold strafbar

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Få nyheder som betyder noget