Alle facader krakelerede - del 2

Kristina kunne til sidst ikke kende sig selv, når hun var sammen med sin kæreste. I dag har hun fundet sig selv igen. Del 2 af 3.
29. januar 2017

Hendes rigtige navn er ikke Kristina, af hensyn til hendes sikkerhed er navnet opdigtet.

Af Henriette Winther

Han var hendes store kærlighed. Smuk, sjov og alle så op til ham. De så succesfulde ud, når de sad i en hotel-bar og drak drinks. Han elskede hende, dominerede hende, beskyttede hende, truede hende. Gjorde det til noget romantisk at have mange, lange telefonsamtaler, når de var hver for sig. Hun havde ikke tid til at mødes med veninderne, for hun havde jo en telefon-date. I dag kan hun godt se, at det handlede om hans kontrol af hende. Han fik hende til at lyve for familie og venner. Han fik hende til at gøre ting, hun ikke havde lyst til.

Han var jaloux, når en veninde ringede, eller når andre talte til mig. Når vi var ude, skulle jeg kun have fokus på ham. Hvis min bluse var gennemsigtig, så andre kunne se min undertrøje blev han vanvittig. Jeg måtte ikke en gang tisse med lukket dør – kun når vi havde gæster, fortæller hun om den mand, som kunne skifte personlighed med et knips.

Kristina kendte også den gode side af ham. De to sammen var et spændende par, som rejste og oplevede en masse, de havde været gennem svære perioder med sygdom, og folk så op til dem som det stærke par. Hun lod forholdet udvikle sig på hans præmisser alt for længe. Ud i ekstremerne. Hun var fanget i hans spind.

Jeg ville jo gerne beskytte ham – redde ham, fortæller Kristina, der i dag er klar over, at han var syg.

Han har udsat hende for psykisk vold i mange år, og hun ønsker virkelig, at han kan få professionel hjælp.

Han bliver jo aldrig nogensinde rask, hvis ikke han får hjælp. Ligesom jeg ikke forstod det, jeg var igennem, så forstår han jo heller ikke, hvad han er i. Hvis vi skal have et samfund, der fungerer, så er det vigtigt at både voldsofre og voldsudøvere får hjælp, siger Kristina.

Hun har brugt mange kræfter på at forstå, hvordan alt hvad hun selv stod for kunne krakelere. Hun var typen, der havde tjek på tingene, men endte alligevel i dette voldelige forhold.

Jeg har altid gerne villet gøre andre glade før mig selv. Ordet nej var ikke i min mund, for jeg ville please 110%, og det kan vi ikke som mennesker. Jeg har indset, at jeg skal arbejde med mig selv. Jeg har aldrig været så sandfærdig og ærlig over for mig selv, som jeg er nu, konstaterer hun.

Kristina fortæller, at det år, hun boede hos Danner har varet længere end de godt 10 år, hun var sammen med ham. Året har varet længere i hendes hoved og i hendes sjæl.

Da jeg flyttede ind var alle facader krakeleret, kun skelettet var tilbage. Det var som om hele brystet var revet op og åbent, så folk kunne se lige ind i mig, se hvad der var galt med mig. Efterhånden kom der klemmer på åbningerne, men spyfluer kunne stadig komme og suge blod i revnerne. Der gik lang tid, før jeg følte, at jeg var helet op og hjertet fungerede igen, fortæller hun. Hendes voldsomme beskrivelse står i kontrast til hendes pæne hvide bluse og den stramme knold i håret.

Hver eneste dag har jeg en form for taknemmelighed over, hvor jeg er kommet til nu. Det kan være 100 forskellige ting som minder mig om det, for eksempel hvis andre er utaknemmelige. Jeg sidder ikke og slikker mine sår og tænker, hvor er det synd for mig. Jeg kigger fremad, siger hun.

Hånden på hjertet, jeg har ikke fortrudt, at jeg lærte ham at kende. Vores store kærlighed har jeg taget som den største gave i mit liv, den har gjort mig til den jeg er i dag, men alt det grimme kunne jeg selvfølgelig godt have været for uden. På den måde vil jeg ikke ønske for nogen, at de skal igennem det, jeg har været igennem, siger hun.

 

Løb Kristina, løb!

Kristina kan ikke huske, at hun blev overfaldet til festen. Men tre vidner sagde i retten, at tog kvælertag på hende, så hun næsten besvimede.

Løb Kristina, løb! siger en af mine veninder til mig. Vi løber ud på toilettet og bliver der, til han er gået fra festen. Alle er enige om, at jeg ikke kan tage hjem til vores lejlighed. Det er for farligt, fortæller Kristina, da jeg møder hende hos Danner, hvor hun har indvilliget i at komme tilbage og fortælle sin historie her mere end et år efter, at overfaldet skete og et godt stykke tid efter, hun er flyttet fra Danner.

Den mand, som hun troede elskede hende lige så højt, som hun elskede ham, er snart fri af den dom, han fik efter at have overfaldet hende. Hun håber ikke, at han vil opsøge hende, men hun er forberedt på, at det kan ske.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke var en nervøsitet. Men jeg har valgt – for at være ærlig over for mig selv – at det her er en del af mit liv, og det vil det blive ved med at være. Hvis han kommer efter mig, så må vi tage den derfra, siger hun.

Kristina er i 30’erne, hun er ikke specielt stor, meget mild og fattet, som hun sidder dér i den stol, hun også sidder i, når hun går til efterværns-samtaler med Danners psykolog. Tanken om, at der er en mand derude, som måske vil hende ondt er helt urimelig og uforståelig – ja nærmest utænkelig.

Kristina har afvist at flytte til en anden by. Da bølgerne gik højst, ville politiet ellers gerne have, at hun flyttede, men hun vidste, at det ikke ville fjerne hendes frygt i længden, så hellere blive og stå ved det hele.

Om retssagen mod ham siger hun, at hans familie prøvede at overtale hende til at droppe sagen, og det var hårdt at gennemføre.

Jeg føler, at jeg har vundet sagen for alle de kvinder, der ikke tør melde deres eksmand. Det betyder rigtig meget for mig at han fik en dom, for så er der nogen, der har hørt og forstået min historie. Jeg har rettens ord for, at det, der skete den nat, var forkert, siger hun.

Tragisk nok kan Kristina ikke selv huske, at hun blev overfaldet til festen.

Han tager mine hænder og tvinger mine fingre rundt, og så overfalder han mig. Min psykolog siger, at det er 50/50, om jeg blokerer for overfaldet eller ikke har fået ilt nok. Jeg kan slet ikke klare at folk rører mig ved halsen, fortæller Kristina i dag om den hændelse, der endte med at hun lod sig overtale til at flytte på krisecenter.

Tre vidner har afgivet enslydende forklaring i retten om, at han var stærkt voldelig, satte sig oven på hende og tog kvælertag.

Det uhyggelige er, at jeg først er blevet bange for ham bagefter. Hvis han ikke havde overfaldet mig den aften, er det ikke sikkert, jeg havde siddet her idag. Så var jeg måske stadig sammen med ham, eller han havde gjort alvor af sine trusler om, at hvis han ikke kunne få mig, skulle ingen have mig, siger hun.

Kristina boede på Danners krisecenter i over et år. Hun var i fare i lang tid. Når hun bevægede sig ud, forfulgte han hende via agenter og gps. Det er hun slet ikke i tvivl om. Det er Danners personale heller ikke.

Der kan godt pludselig være en dag, hvor jeg ikke tænker, på hvad jeg har været igennem, men jeg tror altid det vil være en del af mit liv.

 

Danner har reddet mit liv

Han var flere mænd i én; den smukke og elskelige mand med et spændende job, men når de var alene blev han ofte uforudsigelig, jaloux og farlig – det mest uhyggelige menneske, hun nogensinde har mødt.

Krisecenter var ikke noget for Kristina. Det var for voldsramte kvinde. Ikke hende. Men efter voldsomme hændelser i hendes parforhold, sagde en veninde til hende flere gange, at hun skulle ringe til et krisecenter. Så det gjorde hun endelig, og fik en aftale om at mødes med en socialrådgiver hos Danner.

Der var den skønneste kvinde, jeg mødte. Hun hørte, hvad jeg sagde og forstod, hvad jeg ikke sagde. Vi lavede en aftale om, at jeg ikke skulle kontakte min mand i et døgn. Det kunne jeg godt overholde. Vi lavede små korte aftaler – og efter fire dage flyttede jeg ind på Danner og boede her i et år, fortæller Kristina.

I dag har Kristina ikke set sin eks i mere end halvandet år og hun har ikke talt med ham. Hun beskriver det, som om han var væk i en trafikulykke, fordi han simpelthen forsvandt helt ud af hendes liv.

Vi var sammen i mere end 10 år. I begyndelsen så jeg slet ikke, hvem han også var. Jeg så kun ham, jeg var forelsket i. Her bagefter kan jeg godt se, at der undervejs var nogle gnister til noget farligt i vores forhold.

Som en del af terapien og bearbejdelsen af dét Kristina havde været igennem, skulle hun skrive et afskedsbrev til ham. Det var rigtig svært, husker hun derfor besluttede hun, at skrive dét, hun tænkte.

Jeg skrev til ham, at vi havde vores eget hemmelige rum, og at det nok var dét, jeg savnede allermest. Han var jo min redning, når jeg var ked af det, så puttede han mig ned i sin lomme og vendte resten af verden mod os – det var os to mod resten af verden, fortæller Kristina, mens hun putter noget i forlommen på sine cowboybukser, som om hun kunne ligge dernede.

Det sidste halve år de var sammen, prøvede de at gå fra hinanden nogle gange. De kunne aftale, at han skulle være væk, når hun kom hjem fra en rejse, men når hun kom hjem, havde han pakket alle sine ting ud igen, som om han slet ikke havde haft planer om at flytte.

Når jeg stod op og kiggede i spejlet, inden jeg skulle på arbejde, kunne jeg ikke se, hvem der var i spejlet. Jeg levede med en mand, som var flere mænd i én, og han kunne skifte personlighed sådan her…, siger hun og knipser.

Kristina er i dag klar over at hjælpen fra Danner var afgørende for at hun kunne komme ud af forholdet og for hendes liv.

Danner har reddet mit liv. At kunne sige det er helt vildt, fortæller Kristina, mens hun prøver at holde tårerne tilbage.

Disse kvinder… at der er nogle som helt uselvisk tager sig af dig.

 

Smiler med øjnene igen

I dag bor hun i egen lejlighed, men har stadig samtaler med Danners psykolog om, hvordan hun klarer hverdagen og holder fast i sit eget fundament.

Tiden hos Danner gav Kristina plads til at forstå, hvordan forholdet til den mand, hun kalder sin store kærlighed, kunne udvikle sig så skævt. Han udspionerede hende, mødte hende med mistro og dominans. Han var psykisk voldelig. Hun var ulykkelig i forholdet, der drev hende væk fra familie og venner, men kunne ikke forlade ham. Først da han blev fysisk voldelig og prøvede at kvæle hende, fik hun hjælp til at komme væk

Det første lange stykke tid bebrejder du dig selv for, hvorfor det gik, som det gik. Men vi skal ikke give hinanden skylden, han har været syg. Den skyld jeg har, er ikke den skyld, jeg troede, jeg havde. Jeg troede, det var min skyld, at jeg ikke havde gjort rent nok, eller at jeg kom lidt senere hjem end aftalt. Den skyld jeg har, er, at jeg ikke har været mig selv nok, fortæller Kristina.

Hun har været gennem en lang erkendelsesrejse, der har lært hende at forstå de mønstre, som gjorde det svært at forlade ham.

Det sværeste for andre at forstå er, hvorfor jeg ikke gik fra ham, jeg forstår dem på en måde godt, men det er bare ikke så enkelt. Min forelskelse skyggede for hans dårlige sider, og til sidst var jeg ikke mig selv, siger hun.

I dag siger gamle venner og hendes forældre, som hun har genoptaget kontakten med efter mange års adskillelse på grund af ham, at hun smiler med øjnene igen. Hun er selvstændig og eventyrlysten, sådan som de kendte hende en gang.

Det var ikke Kristina, der flyttede ind hos Danner, men det er Kristina, der er kommet ud, smiler hun.

Drømmen om mand og børn er der da, selvom hun lige nu ikke er klar til et nyt forhold, med hvad det indebærer af forelskelse, forhistorie og holden fast i sig selv.

Efter Kristina er flyttet fra Danner for nogle måneder siden, har hun oplevet, hvor meget underbevidstheden kører. Mange spørgsmål rejser sig, når hun er alene, og føles attraktivt at falde tilbage til gamle vaner. Hun er glad for at bo alene, men hun er også meget glad for at kunne komme i efterværn med individuelle samtaler hos Danners psykolog fortsat.

Da jeg flyttede fra Danner, var jeg bange for, at de ville glemme mig. At det vi havde arbejdet med blev glemt, når jeg flyttede. Når du flytter hjemmefra, kan du altid komme hjem og vaske tøj. Det har jeg også brug for. Jeg kan få lov at komme og vaske min sjæl herinde, siger Kristina.

 

Gå til oversigten over andre kvinders historier

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

24. september 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.
11. oktober 2019
Kom til fotovandring i Danners hus. Tilmelding via Kulturnattens site.