70 voldsudsatte kvinder skal deles om én krisecenterplads

Igennem flere år har det været en politisk varm kartoffel, at kvindekrisecentrene melder om ’Optaget - ingen ledige pladser’. Nu gør vi det igen.
Mandag, maj 14, 2018

Dette debatindlæg er bragt i Weekendavisen 9.-17. maj 2018. 

Af Lisbeth Jessen, direktør i Danner.

Der er brug for flere fleksible krisecenter-pladser, og der er brug for bedre hjælp til voldsudsatte kvinder og deres børn i Danmark. Det ved kommunerne og politikerne godt, og de har vidst det i mange år.

Tilbage i februar blev socialminister Mai Mercado bedt om at redegøre for, hvad hun vil gøre for at nedbringe presset på landets krisecentre. Hendes svar var, at der kommer nye tal fra Danmarks Statistik i foråret, og så får vi et mere retvisende billede at situationen på krisecentrene. Men ministeren tager fejl. 

Nu er tallene fra Danmarks Statistik nemlig kommet. Det er første gang, at Danmarks Statistik udarbejder tal om krisecenter-området, men de siger intet om antallet af henvendelser om en plads på et krisecenter. Tallene siger udelukkende noget om de cirka 2000 kvinder, der rent faktisk får plads på et krisecenter. Det er rigtig godt og vigtigt med mere data om krisecentrenes arbejde, men det løser jo ikke problemet med ekstrem mangel på krisecenter-pladser i især Storkøbenhavn.

Vi har allerede et klart billede om pladsmangel til voldsudsatte kvinder og deres børn – og det har været synligt gennem flere år via den årlige statistik for krisecentrene fra LOKK og Socialstyrelsen. Derfor er det betænkeligt, at der i stedet for konkrete løsninger blot bliver sat ny opgørelsesmetode i værk. 

Når man kigger på Socialstyrelsens statistik for kvindekrisecentre, som langt de fleste krisecentre indberetter til, så viser det sig, at 4561 henvendelser om en plads blev afvist i 2016. Det tal skal tages alvorligt. 

SKRIV UNDER HER - FLERE PLADSER OG BEDRE HJÆLP TIL VOLDSUDSATTE KVINDER

Ministeren bør arbejde for at afsætte penge på finansloven til et permanent ambulant rådgivningstilbud for voldsudsatte, så færre får behov for akut ophold på et krisecenter. Det er der økonomisk og menneskelig fornuft i. Det vil kræve en tilføjelse i Servicelovens §109 om at voldsudsatte kvinder kan tilbydes et voldsfagligt rådgivningsforløb for at komme ud af volden. Desuden kan Mai Mercado sammen med Kommunernes Landsforening og de storkøbenhavnske kommuner sikre, at ingen kvinde og hendes eventuelle børn i Storkøbenhavn skal opleve at blive afvist, når de er berettiget til en plads på et krisecenter. Der er nemlig tungtvejende grunde til, at man sjældent kan flytte en kvinde og hendes eventuelle børn langt væk fra deres lokalområde. Danner stiller naturligvis vores viden til rådighed her.

Vi skal selvfølgelig ikke oprette pladser ud i det blå (det er der pt. heller ikke fare for). Med lidt simpel talgymnastik, kan man se at den nuværende prioritering ikke går op. Antal kvinder udsat for fysisk vold divideret med antal pladser på krisecentre ser sådan ud 33000:476 = 69,3. Det vil altså sige at ca. 70 kvinder skal deles om den samme plads – uanset antallet af børn. Læg dertil et ukendt og formentlig større antal, som er udsat for de nedbrydende og langtidsskadelige psykiske vold.

Nu er det heldigvis ikke alle, der har brug for eller lyst til at flytte på krisecenter, dertil er tærsklen og tabuet for stort. Faktisk ved vi at rigtig mange gerne vil gå i ambulante tilbud, hvor de kan få hjælp til de problemer som en nuværende eller tidligere voldelig partner har forvoldt. Derfor virker det langt mere rationelt og tidssvarende, at indrette nye og fleksible tilbud til voldsudsatte, som fx tager højde for den ’sæson-betonede’ efterspørgsel, som typisk opstår efter en lang påske- sommer- eller juleferie i familiens arne.

Det er en del af voldens mørkeland, at man som voldsudsat skal kunne henvende sig anonymt og trygt, hvis man efter måske årevis af trusler, dominans og magt fra sin partner, endelig finder en sprække lys og tør fortælle et krisecenter, en læge eller en anden fagperson om sit trusselsbillede, sin mistrivsel og sit behov for hjælp. Her er det fuldstændig afgørende at den første instans kvinden henvender sig til kan hjælpe substantielt. Derfor har vi brug for flere fleksible krisecenter-pladser især i Storkøbenhavn og mere kapacitet, så vi, der har fagligheden på området, kan tilbyde stærke ambulante rådgivningsforløb til voldsudsatte kvinder og deres familier og pårørende.

De fleste er heldigvis enige om, at vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe kvinder – og andre - der har taget modet til at forlade sin partner eller familie, når kontrol, krænkelser og vold er for omfattende. Men Danmark sakker bagud i forhold til vores nordiske lande, når det kommer til beskyttelse af voldsudsatte kvinder. Så der er rum for forbedring. 

Det er velkomment hele tiden at udvide vores viden om vold i nære relationer – også med tal fra Danmarks Statistik, som rummer rigtig mange muligheder for også fx at få viden om den voldsudsattes partner. Men lad den viden vi allerede har komme i spil til fordel for en af de mest udsatte grupper i vores samfund, nemlig voldsudsatte kvinder og deres børn.

 

Læs også

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.