Danmark er ingenmandsland

Man græmmes og håber, det er løgn, at et barn i selveste Danmark frarøves sin mor, fordi moren har valgt at gå fra den voldelige far.
10. maj 2017
Indlægget er bragt i Information 10. maj i forkortet udgave.

Af Lisbeth Jessen, direktør i Danner

Fyens Stiftstidende har på det seneste beskrevet, hvordan en thailandsk kvinde står til udvisning uden sin otte måneder gamle – danske - baby, og uden at forældremyndigheden er afklaret. Det sker selvom hendes danske mand er dømt for vold mod hende og reelt får tildelt forældremyndigheden. Man græmmes og håber, at det er løgn – at et barn skal berøves sin mor og en kvinde berøves sit barn uden en fair behandling. Desværre er sager som hendes ikke så usædvanlige.

I 11. time blev den thailandske kvindes udvisningsdato udskudt indtil sagen kan vurderes på ny - formentlig fordi medierne bragte fokus på sagen. Uden denne hovsa-ændring ville kvinden de facto være berøvet fremtidige muligheder for samkvem med sin søn – og han med hende.

Er det sådan et samfund vi ønsker os, i et af verdens mest ligestillede samfund, hvor individets grundlæggende rettigheder er umistelige? Lad os nu ikke gøre det mere svært, end det er.

Udlændingeloven siger at der, i forbindelse med inddragelse af opholdstilladelse, både skal tages hensyn til, om der har været vold i forholdet, og om der er særlig tilknytning til en herboende (dansk) person.

Danner driver en opsøgende indsats sammen med Kirkernes Integrationstjeneste for at rådgive udenlandske kvinder om deres rettigheder og muligheder, når der er vold i forholdet.  Vores data viser her, at 71 % af de kvinder, vi gav individuel rådgivning, blev vurderet som udvisningstruede.

Deres opholdstilladelse afhænger af giftermålet med en dansker, og ’systemet’ kan ikke forstå, at partnervold har en opsættende virkning.  Beskeden til dem må ikke være som nu:

”Find jer i volden og bliv hos manden. Ellers bliver I smidt ud, og risikerer at miste jeres børn.”

Ingen skal føle sig truet til at blive hos en voldelig ægtmand, og hans luner skal ikke have indflydelse på hendes opholdstilladelse. Mange kvinder risikerer årligt udsendelse trods en uafsluttet sag om partnervold, og selvom der er børn i klemme. Det kan hænge sammen med flere ting. Manden tilbageholder viden om kvindens rettigheder for hende, fordi hun ikke forstår sproget (som en del af hans voldsudøvelse), og den gentagne vold er svær at bevise og en langstrakt affære, som en udlændingeskeptisk forvaltning ikke har tålmodighed til.

Denne praksis er klare brud på Istanbulkonventionen, som siden 2014 har forpligtet os til at beskytte alle voldsudsatte kvinder. Børnene svigtes også, fordi samværet med moderen forhindres af tekniske barrierer og ikke gennem en vurdering af hendes forældreevner, dermed også klart brud på Børnekonventionen.  

Når kvinder med eller uden børn flygter ud af ægteskabet og søger hjælp, må vi ikke vakle, men yde respektfuld støtte. Det gør vi i Danner og i andre krisecentre, men vi kan kun gøre det ordentligt, hvis der en konsensus om at kommuner og stat vil betale for deres ophold, indtil de selv og deres sag er stabiliseret og afklaret.

Om de kommer fra Thailand, Filippinerne, Somalia eller Rusland er ikke afgørende, når deres krop ikke kan holde til mere vold og fornedrelse. Dansk-gifte kvinder med udenlandsk baggrund har tårnhøje udfordringer, når han svigter sit ansvar. Hans ansvar er særlig vigtigt, når hans ægtefælle er udenlandsk. Hun kommer her i tillid til, at Danmark er et af verdens mest retfærdige og lykkelige lande. Og at vi tager ansvaret for vores medmennesker!

Når kærligheden svigter, skal vi huske, at hun er den fremmede, som måske er uden særlige økonomiske, sproglige eller sociale ressourcer. Vi kan ikke blot håbe, at hun kender nogen, der kender nogen, der kan bistå med at navigere i en kompleks udlændingelovgivning og -forvaltning. Vi skal stoppe med at gøre hendes opholdsgrundlag usikkert, når hun gør det eneste rigtige: at forlade den voldelige mand. Vi skal stoppe med at udøve system-vold og påføre hende flere mentale skader, end manden allerede har gjort.

Da jeg som ung politielev gik på politiskolen på Artillerivej, blev jeg undervist af en jurist i strafferet og civilretslig lovgivning. Underviseren lagde stor vægt på, at lovgivning og retspraksis skulle afspejle det samfund og de værdier, vi som land ville fremme, såsom retfærdighed, ligestilling og lighed. Nu er det, indrømmet, mange år siden, men ”mere uretfærdighed, mindre ligestilling og konventionsbrud” er åbenbart blevet mellemnavnet på dansk retspraksis i mellemtiden - hvorfor kere sig om sårbare mennesker, når vi kan høste ros og anerkendelse for vores højt besungne lighedsværdier ud i verden, selvom vi er kolde i en vis legemsdel herhjemme?

Den thailandskes kvindes udvisning blev sat på hold, det er godt nyt nu og her, men på den lange bane skal vi drøfte, hvordan vi vil behandle vores medmennesker. Hvis altså loven og den måde, vi forvalter loven på, skal afspejle det samfund, vi ønsker.

Danner har siden 1980 drevet et krisecenter i København og er i dag også en organisation, der fremmer ligeværd og bekæmper vold mod kvinder og børn.

Danners har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander i samfundsdebatten gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

27. august 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.