Danners 14 bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn 

Ørkenvandringen i kampen mod partnervold må stoppes. I generationer har mænd udsat kvinder for vold, og responsen har været for usammenhængende og vag. Danner lancerer her 14 bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn.
5. juli 2019

Forord: Voldsudsatte kvinder, mænd og børn er dårligere stillet end andre, når de skal have adgang til basale behov for at kunne leve et frit og sundt liv. Partnervold er ulovligt. Alligevel er det næsten risikofrit at udøve vold mod sin partner, mens de udsatte betaler en yderst høj pris. 

Generelt er der brug for, at bundniveauet hæves hos alle instanser, når det handler om støtte, beskyttelse, retsforfølgelse og hjælp til at komme videre for voldsudsatte. Myndigheder og frontpersonale har oftest ikke viden om partnervold og konsekvenserne heraf. Derfor er beslutningerne, de træffer og deres forvaltning af loven uhensigtsmæssig for de berørte familier. I værste fald strider det imod loven. Samtidig er tilbuddet og støtten til voldsudsatte kvinder og børn på krisecentre dårligt beskrevet i Serviceloven, og kommunernes forventninger til krisecentrenes faglighed er løse.

Nationale opgørelser viser, at langt flere kvinder end mænd er udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold i nære relationer. Historisk set har kvinder været udsat for mænds vold i hjemmet, i dag ser vi at også mænd udsættes for partnervold. Beregninger viser, at vold mod kvinder i nære relationer koster samfundet over en halv milliard kroner årligt. Vold i hjemmet mod kvinder er landsdækkende og rammer alle samfundslag. Derfor skal myndighedsresponsen have højeste prioritet, både når det handler om folkesundhed, kriminalitetsbekæmpelse, social omsorg og ligestilling. Det sker desværre ikke i dag. 

Løsningsforslagene til forebyggelse af vold og hjælp til voldsudsatte er ofte fragmenterede, kønsneutrale og kortsigtede:
selvom vi ved, at det tager mange år at komme ud af partnervold,
selvom 10-12 kvinder årligt bliver slået ihjel af deres (eks)partner,
selvom vi ved at børn bliver slået ihjel i hjemmet
selvom vi ved fra krisecentrenes mangeårige virke, at partnervold påvirker alle aspekter af livet, både den individuelle trivsel, forældreevnen, relationer til andre mennesker, arbejdsliv og interaktion med myndigheder.

Vi har brug for et paradigmeskift og en helhedsorienteret indsats mod vold i nære relationer. Derfor har Danner her 14 områder, hvor det står skidt til med voldsforebyggelsen - og 14 bud på, hvad vi mener som minimum skal til for at bygge en fremtid uden vold i hjemmet.

1)    Verdensmålene forpligter os til at sikre ligestilling

Vold i nære relationer er et kønsbaseret problem, der handler om ulighed mellem kønnene og manglende respekt. Uligestilling mellem kønnene er ikke noget, der kun sker i andre lande. Al vold mod kvinder og piger skal elimineres, før vi kan sige, at vi lever i et samfund, hvor alle er lige. 38.000 kvinder og ligeså mange børn er udsat for vold i nære relationer om årligt. Tallet for mænd er 19.000. Den kønsbaserede vold er et normskred, som skal bekæmpes på alle niveauer i samfundet – lokalt, nationalt og globalt. Danner anbefaler, at stat og kommuner anerkender vold i nære relationer som et ligestillingsproblem, ligesom verdensmålene foreskriver. Politiske handleplaner skal afspejle de kønsmæssige problematikker hos udøvere og udsatte.  

2)    Myndigheder og frontpersonale skal have voldsfaglighed

Alt for mange fagfolk har ikke viden om partnervold, og deres sagsbehandling og behandling af borgerne er derfor ofte tilfældig og vurderinger kan være forfejlede, når der er fysisk, psykisk, seksualiseret og økonomisk vold til stede. Danner anbefaler, at frontpersonale inden for social-, sundhed- og uddannelsessektoren samt politi, anklagemyndighed og dommerstanden har adgang til efteruddannelse og temadage, der præcis uddanner i forståelse af partnervold og særligt den psykiske volds mekanismer. Med tæt koordineret samarbejde mellem instanser som kommune, politi og familieretshuse samt med bedre faglige værktøjer til at opdage vold i nære relationer, når borgere dukker op hos politi, egen læge, på jobcentrene, i børnefamilieteams, dagpengesystemet osv., kan vi hjælpe voldsudsatte tidligere – og hjælpe dem bedre.  

3)    Samtykkelovgivning og konsekvenserne for voldsudsatte kvinder skal anerkendes

Danner anbefaler at samtykke skrives ind i ’voldtægts-paragraffen’, således at samtykke bliver et af bevistemaerne i efterforskningen og retssagen. Samtykke-lovgivning repræsenterer ikke kun en retslig tilstand, hvor offerets udsagn tillægges større vægt, denne lovgivning repræsenterer også et opgør med den ’gammeldags’ forståelse i politi- og retssystemet af at voldtægtsofre og ofre for seksualiseret vold i nære relationer ikke kun reagerer med ’kamp’, men også fastfryse i situationen eller reagere med flugt.

4)    Voldsudsatte migrantkvinder skal have et særligt hensyn

Migrantkvinder, der udsættes for partnervold, er en særligt udsat gruppe i Danmark. Deres juridiske, økonomiske og sociale status er ofte fuldstændig afhængig af den voldsudøvende partner. Danmark er forpligtet af Istanbulkonventionen til at yde beskyttelse til denne gruppe mennesker. På grund af lang sagsbehandling hos udlændingemyndighederne, må kvinderne sætte deres liv på standby, hvis de fx afventer en afgørelse om ophold eller en forældremyndighedssag - de er umenneskeligt fastfrosset i en helt urimelig situation uden at kunne bearbejde traumer eller føre et almindeligt liv - i disse sager bør det faktum, at hun har været udsat for vold, fremskynde sagsbehandlingen. Danner anbefaler, at voldsudsatte migrantkvinders adgang til rettigheder styrkes generelt.

5)    Politiets rolle skal styrkes i bekæmpelsen af vold i nære relationer med centrale enheder

Danner foreslår, at politiet opruster både det forebyggende, det analytiske og det efterforskningsmæssige arbejde omkring vold i nære relationer. Det kunne eksempelvis ske ved at oprette centrale enheder med veluddannede medarbejdere, der arbejder tværfagligt med at forebygge vold, overvåger kredsenes praksis og voldens omfang samt efterforsker personfarlige forbrydelser i nære relationer. 
Sager der kræver særlig viden og indsigt, eksempelvis stalking, trusler, billeddeling, psykisk, fysisk og seksuel vold, samt drab og drabsforsøg bør placeres i disse enheder. Vi foreslår også, at enhederne medvirker til at løfte politiets behandling af sager om tilhold, samt styrker anvendelsen af ”straks-tilhold” og lov om bortvisning af voldudøver fra hjemmet. 
Endelig skal politiet kunne informere og vejlede udsatte om politimæssige muligheder til forfølgelse af sagen, samt oplyse om rådgivnings- og behandlingsmuligheder for både udsatte og udøvere.

6)    Ny politimæssig praksis, hvor udøver opsøges

Danner foreslår, at vi i Danmark udvikler en praksis, hvor politiet opsøger voldsudøver med henblik på mulige sanktioner og udøverbehandling, når en kvinde kommer på krisecenter. Det vil virke forebyggende og sende signaler om vigtigheden af disse underprioriterede sager. Flere lande har gode erfaring med at opsøge udøver. 

7)    Kommuner skal forbedre sig på en række områder, for at sikre, at voldsudsatte kvinder får den behandling, de har ret til

På en lang række parametre lever kommunerne ikke op til Serviceloven: Krisecentre må i dag afvise over halvdelen af forespørgsler på en krisecenterplads på grund af pladsmangel – også selvom Servicelovens §109 beskriver, at kommunerne har pligt til at tilbyde midlertidig boform til voldsudsatte kvinder og deres børn. 
Kommunerne har forskellige krav og vurdering af om en voldsudsat kvinde skal yde egenbetaling for krisecenterophold og ret til boligindstilling. Kommunernes vurdering er sjældent funderet i en voldsfaglig og helhedsorienteret forståelse af kvindens socioøkonomiske situation, selvom vurderingen bliver afgørende for hendes fremtidige økonomi og boligforhold. Vurderingerne svinger fra kommune til kommune og kan for nogle kvinders vedkommende betyde, at de ikke har råd til at flytte på krisecenter. 
På samme måde svinger fagligheden hos den koordinerende rådgiver også fra kommune til kommune. Dette er et stort problem for voldsudsatte kvinders retssikkerhed. 
Danner anbefaler, at der 1) oprettes krisecenterpladser nok på den korte bane, og at der på den lange bane iværksættes en række tilbud, som sikrer at flere voldsudsatte får hjælp, så de ikke har behov for at flytte på krisecenter. 2) at alle voldsudsatte får den samme kommunale støtte overalt i landet. 

8)    Alle børn i voldelige familier skal have de samme rettigheder, uanset kommune og om de kommer på krisecenter eller ej

Alt for mange afgørelser om samvær i familier med partnervold, beskytter ikke barnet mod vold. Lang sagsbehandlingstid, manglende brug af ’midlertidig forældremyndighed’ under sagsbehandling, og at barnet ikke har ret til ’støttede samvær’ betyder, at barnet bliver klemt i myndighedsudøvelsen, og efterlades alene i forhold til at skabe mening i den aktuelle situtation. Det efterlader barnet i et vakuum og relationen til både mor og far kan tage skade. De såkaldte §50-undersøgelser for at undersøge om barnet har behov for særlig støtte, udføres ofte uden voldsfagligt blik. Sager med påstand om vold bør behandles med udgangspunkt i faglig viden, hvor volden og dens betydning i relationerne mellem forældrene og barnet undersøges, barnets behov og udsathed skal vurderes, så retten til at opnå en tryg tilværelse bliver det centrale. 
Danner anbefaler, at sager om vold altid tager udgangspunkt i barnets perspektiv. Børn i familier med vold skal have ret til støtte i hele processen - også selvom barnet ikke flytter med mor på krisecenter. Børn skal have ret til at deres forældre - voldsudøver og voldsudsat - får den nødvendige vurdering og behandling. 

9)    Forebyggelse af sexisme hos unge i Folkeskolen

10% af alle danske kvinder over 16 år har oplevet ikke-fysiske seksuelle krænkelser (SDU 2018), og det vidner om en systematisk sexisme, og et problem som skal adresseres på politisk niveau - og ikke primært et individuelt problem. Danner anbefaler at ’undgåelse af sexisme, grænsesætning og fremme af mangfoldighed’ inddrages i undervisningen i Folkeskolerne og på læreruddannelsen. 

10)    Vold i nære relationer er et strukturelt problem – alle aktører må bidrage til at bekæmpe det

Partnervold har store samfundsmæssige konsekvenser, der går langt ud over den enkelte familie. Det spreder sig til arbejdspladsen, børnenes institution og skole, de sociale myndigheder og alle de relationer, som voldsudsatte og voldsudøvere indgår i. Derfor må alle aktører bidrage til at bryde tabuet om partnervold, handle på mistanke om vold, og hjælpe voldsudsatte med at få professionel hjælp. 
Kvinder, der lever med en voldelig partner, har sværere ved at fastholde et arbejde. De færreste arbejdspladser har en procedure for, hvad man stiller op, hvis en medarbejder føler sig truet på livet af sin partner eller flytter på krisecenter. Danner anbefaler, at arbejdspladser spiller en langt større rolle i forhold til at bryde tabuet omkring partnervold og gøre vejen til hjælp for den voldsudsatte kortere.
Der skal desuden være bred oplysning hos befolkningen om partnervold og hvordan man får hjælp. 

11)    Voldsudsatte og voldsudøvere skal have ret til voldsfaglig ambulant rådgivning

Alt for mange voldsudsatte får i dag ikke den nødvendige hjælp. Vi skal nå ud til langt flere voldsudsatte og hjælpe dem langt tidligere – før det bliver nødvendigt at flytte på krisecenter. Ikke alle har brug for eller mulighed for at flytte på krisecenter, selvom de oplever mistrivsel pga. den vold, de udsættes for. Ambulante rådgivningstilbud er en vigtig del i kriminaliseringen af psykisk vold, der skal være med til at sikre flere søger hjælp. Danner anbefaler at oprette en særskilt paragraf i Serviceloven, der sikrer voldsfaglig, kønsnuanceret rådgivning til voldsudsatte, udøvere og pårørende. 

12)    Psykologhjælp til voksne på krisecenter 

Langvarig psykisk vold påvirker selvværdet i en sådan grad, at man mister fornemmelsen for sig selv og relationen til andre, herunder sine børn. Psykologhjælp bearbejder voldstraumer, og er afgørende for, om den udsatte kan fungere i et liv med både arbejde, familie og venner, hvilket er en god investering for både individet og samfundet. Danner anbefaler, at psykologhjælp til voksne på krisecenter indskrives i Serviceloven med det samme. Psykologhjælp til voksne på krisecenter vil koste i omegnen af 15 mio. kr. årligt. 

13)    Voldsudsatte skal have ret til efterværn, når de flytter fra et krisecenter 

Voldudsatte kvinders behov for hjælp slutter ikke, når de fraflytter krisecentret – tværtimod kan det skabe fornyet krise at skulle fastholde et liv uden vold og sikre børnenes trivsel. Derudover komplicerer de psykiske mén fra volden genetableringen af en tryg hverdag. Det er derfor et kritisk tidspunkt i forhold til at skabe en positiv og vedvarende forandring. Der er mange gode erfaringer at hente fra kommunernes samarbejde med krisecentre, herunder Danner, om at implementere Critical Time Intervention-modellen for kvinder efter krisecenterophold. Danner anbefaler, at kvinder der har boet på krisecenter, har ret til specialiseret hjælp og rådgivninghjælp.

14)    Valid og kønsbalanceret statistik på området

Socialstyrelsens årsstatistikker for kvinder og børn på krisecenter og mænd på mandecentre er nøgledokumenter for at dokumentere vold i nære relationer. At Socialministeren har besluttet at afskaffe Årsstatistik for kvindekrisecentre, så den nu kun udkommer i en ændret form hver andet år, er derfor bekymrende. Adgangen til data på voldsområdet er yderst vigtig for at kunne bekæmpe og forebygge og sikre, at de rigtige tilbud er tilgængelige. Herunder er det vigtigt at understrege en fastholdelse af det kønsbalancerede blik som også Istanbulkonventionen beskriver - indsatsen for at bekæmpe vold i nære relationer må ikke kønsneutraliseres, som der har været tendens til. Danner anbefaler, at Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter genetableres og at den kvalitative dataindsamling styrkes.  

Danners 14 bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn.

Deltag i debatten på vores facebook, hvis du har ris, ros eller tilføjelser.

Alt for mange voldsudsatte får i dag ikke den nødvendige hjælp.

Danners har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander i samfundsdebatten gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

30. juli 2019
Hver måned inviterer foredragsgruppen til inspirerende foredrag om Danner, vores historie og arbejde for kvinder og børn.