Dokumentation af vold i nære relationer vigtig

Af Mette Marie Yde, leder af Kommunikation og Viden i Danner

Denne tale blev holdt ved Kvinfo og Danners Wake Up Call torsdag den 21. juni i forbindelse med SDU’s rapport Vold og seksuelle krænkelser. Læs rapporten her.

SDU og Statens Institut for Folkesundheds afdækning af fysisk vold og seksuelle krænkelser samt analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser er vigtig, fordi vi med viden kan bekæmpe den adfærd, der ligger til grund for voldsudøvelsen.

Den årlige statistik for kvindekrisecentre, som udgives af Socialstyrelsen er også en vigtig udgivelse, og vi håber at den består, selvom prioriteringen af den har været vigende de senere år. Årsstatistikken får sine tal og data fra krisecentrene, som rapporterer ind til en database hos Socialstyrelsen, hver gang vi har været i kontakt med en voldsudsat kvinde – dermed får vi et samlet billede af, hvor mange der har brug for hjælp, hvilken vold der er tale om mv.

Vi har brug for viden på voldsområdet. Så tak for jeres rapport, som afdækker den fysiske vold uanset relationer. I Danner arbejder vi med den vold kvinder og børn udsættes for i nære relationer.

Omfanget af fysisk vold mod kvinder har været konstant højt i de seneste mange år, ligesom partnerdrab på kvinder også ligger højere end i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Den vold kvinder udsættes for er den groveste og farligste – og her er ikke mindst psykisk vold og gentagen seksuel vold en trussel for sundheden. I Danner taler vi om det nordiske paradoks, at den formelle ligestilling i samfundet er høj, samtidig med, at man i privatsfæren fortsat har en høj grad af partnervold – og altså ikke ligestilling.

På fire niveauer har vi som samfund brug for at sætte ind, og her er det helt afgørende, at vi kender billedet af volden, både kvalitativt og kvantitativt.

På samfundsniveau skal vi arbejde med en lovgivning og oplysningskampagner, der baner vejen for det samfund, vi gerne vil have med rettigheder, respekt og ligeværd. Myndighedernes respons skal have borgeren i centrum i et helhedsperspektiv, og der skal etableres de rette tilbud, til både udøvere og udsatte. Det er nemlig god samfundsøkonomi.

På lokalniveau skal vi begynde at blande os. Der er alt for mange undersøgelser, der tyder på, at vi er tilbageholdende med at blande os i andres privatliv, også selvom det vi observerer og hører, giver anledning til klar bekymring. Vi skal holde op med at fortie og normalisere volden, og med kun at omtale den, når morbide detaljer trækker overskrifter.

Vi skal også arbejde på parforholdsrelationer - så og sige skal ”respektfuld kærlighed og ligeværd” på skoleskemaet, så alle forstår vigtigheden af at alle individer har ret til et frit liv.

Endelig skal vi stille hjælp til rådighed langt tidligere for voldsudsatte. Vi ved, at vold har store omkostninger for den det rammer, uanset om man er barn eller voksen. 44 procent af de kvinder, der kommer på de danske krisecentre, lider af PTSD, og vil have svært ved at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og at kunne fungere som omsorgsperson for børn. Det er desværre noget af det, som vold gør. Særligt har den vold der er udvikler sig over tid og er langvarig store omkostninger.

Det er både det rigtige at gøre - samt god økonomi - at sætte ind langt tidligere end i dag. Alt for mange familier lever med vold alt for længe, uden at nogen opdager det og sætter ind. Dem der lever i den kan selv have svært ved at kende forskel på rigtigt og forkert, fordi der er så mange niveauer af kontrol, magt og subtil vold.

Vi skal hele tiden blive klogere på tallene om vold i nære relationer, og SDU’s rapport er med til at nuancere vores forståelse.

Herefter præsenterede seniorforsker fra SDU Bjarne Laursen de vigtigste tendenser i rapporten.