Familieretshuset mangler viden om vold

Af Lisbeth Jessen og Lisbeth Mosebo, hhv direktør Danner og souschef i Danners krisecenter

Forældre, der har været i kontakt med Familieretshuset er i stigende grad utilfredse, ifølge ny undersøgelse fra VIVE. I Danner kan vi desværre bekræfte, at der er meget at være utilfreds med i Familieretshusets sagsbehandling – især når det handler om barnets tarv. Manglende kendskab til voldens dynamikker er en af årsagerne. Lange ventetider i kombination et højt konfliktniveau i familien er naturligvis også en dårlig cocktail.

De familier som Danner møder, når en kvinde og hendes børn flytter på krisecenter, er ofte i en optrappet konflikt med et konkret trusselsbillede på grund af vold, og derfor har vi som fagfolk mange samarbejdsflader med Familieretshuset. Fra sidste år er vi derfor også blevet en del af Familieretshusets rådgivende organ.

En ny undersøgelse fra VIVE peger på, at forældrenes tilfredshed i sager om konflikter ved brud i samlivet er faldet efter at det familieretlige område blev reformeret i 2019, hvor den daværende Statsforvaltning blev omdøbt til Familieretshuset. Mens undersøgelsen er blevet gennemført, har Familieretshuset fået tilført ekstra midler.

Afgørelser kan fastholde ulige dynamik

VIVE peger på, at problemer med lange ventetider formentlig forklarer en del af den stigende utilfredshed, især samværsforældrene, altså de forældre, som barnet ikke bor hos, oplever større utilfredshed efter at den nye reform trådte i kraft.  
I Danner peger vi dog også på, at manglende viden om voldens dynamikker hos Familieretshusets sagsbehandlere kan være årsag til både mangelfuld sagsbehandling og mangelfulde afgørelser. Herunder oplister vi nogle konkrete kritikpunkter, som vi ser dem fra vores praksis.

Børn forhindres kendt hverdag

De voldudsatte børn vi møder er særligt sårbare, både pga. opholdet på krisecenteret og et højt trusselsniveau mellem mor og far. Når disse sager behandles i Familieretshuset træffes der ikke midlertidige afgørelser, som ville give børnene mulighed for hurtigt at vende tilbage til vante institutioner og skoler. Det har en negativ betydning for børnenes almene trivsel. Et langt afbræk fra institutioner eller skoler medfører ofte, at systemerne – kommuner og Familieretshuset – vil vurdere mors forældrekompetence negativt, men i virkeligheden er der tale om systemer, der ikke tager ansvar for vold i familierne og ikke skaber hurtige løsninger, der muliggør tilbagevenden til en kendt hverdag for børnene.

Volden kan fortsætte efter samlivets ophør

Når vi som krisecenter vurderer at trusselsniveauet er højt, så bør Familieretshuset i højere grad være lydhøre, især fordi Familieretshuset - os bekendt - ikke selv laver risikovurderinger. Risikoelementet er ret centralt i vores arbejde. Vi er faktisk specialister i netop at vurdere trusselsniveauet i familien, og i den forbindelse vil det være relevant også at efterspørge større samarbejde mellem bopælskommunen, Familieretshuset og politiet.

Vi ser endvidere, at sagsbehandlere betragter volden som ”overstået”, når mor og far har forladt hinanden, men det er ikke altid tilfældet. Vi savner derfor, at der sikkerhedsplanlægges omkring børnene i de afgørelser, der træffes, fx hvordan det sikres, at udøverens vold og kontrol ikke fortsætter eller muliggøres gennem rammerne for barnets samvær, eller når barnet skal overleveres mellem forældrene.

Kun mors forældreevne beskrives - ikke fars

Vi har set talrige eksempler på, at mors forældreevne ofte beskrives grundigt igennem opholdet på krisecenteret, men fars forældreevne tillægges ikke den samme opmærksomhed. Det kan groft sagt sammenlignes med en trafikulykke, hvor man kun undersøger den enes adfærd og påpeger dennes mangler, uden at tage højde for at den anden implicerede kan have hovedansvaret for ulykken. Det medfører en skævvridning i belysningen af sagen, hvor oplysningerne om mor kan vendes om og misbruges eller tages ud af kontekster af fars advokat.

Opkvalificering vigtig

Det er klart, at indfasning til et nyt system er forbundet med omlægninger, oplæring og tilvænning for medarbejderne og det anerkender vi, men de lange ventetider kombineret med konflikt i voldsudsatte familier stiller i høj grad børnene – men også de voldsudsatte kvinder - dårligt på både kort og langt sigt. 
Danner skal indgå som en af mange aktører i Familieretshusets opkvalificeringsprogram, her ser vi frem til at dele nogle af vores erfaringer om voldens dynamikker, og det der er på spil for voldsudsatte familier og den sagsbehandling, de får. 

Vi vil altid gerne indgå konstruktivt i at forbedre forholdene for voldsudsatte kvinder og børn, derfor har vi samlet nogle af ovenstående anbefalinger på baggrund af de erfaringer, som vores beboere har fået i kontakten med Familieretshuset. Det skal ses i lyset af, at vi ser mange afgørelser i Familieretshuset, der ikke beskytter barnet mod vold – dette drejer sig både om afgørelser ved samværet men også rammerne omkring samværet.