Har du "stået i planke" i lang tid?

Corona og ferie er udholdenhedsprøver

Hvert år er sommerferien en ’udholdenhedsprøve’ for nogle kvinder – og udholdenhedsprøven er denne gang nærmest urimelig lang, fordi der forud har været en lang periode med corona-restriktioner og påbudt hjemmetid.

Når man lever længe i et forhold med for eksempel trusler, fysisk afstraffelse, psykisk afstraffelse, seksuel tvang og stor ubalance, så minder det om at man står i planke hele tiden. Der er ingen pauser. Kroppen ryster. Man er fuldstændig udmattet, og man har ikke mulighed for et pusterum. Det er usundt og farligt at blive for længe i sådan et forhold, og det kan være en god idé at tale med fx et krisecenters rådgivere, siger Lisbeth Jessen, direktør i Danner.

Efter tre uger med non-stop-familietid bliver det klart for en del kvinder, at de ikke længere kan fortsætte, som om alt var i orden i familien eller parforholdet. Derfor forventer Danner igen i år, at antallet af henvendelser vil stige i august og september – og måske er tallet endnu større i år, da hverdagen til den tid er blevet normaliseret endnu mere efter corona.

Flere efterspørger ambulant hjælp

Kigger vi udelukkende på henvendelsestallene til Danners åbne telefonrådgivning for første halvår af 2020 og 2021, så er der ikke den store forskel:

• De seks første måneder af 2020 fik vi 1389 henvendelser.
• De seks første måneder af 2021 fik vi 1347 henvendelser.

Når vi kobler henvendelserne med vores praksis kan vi dog se noget nyt. Denne viden er vi forpligtet til at inddrag i vores analyser og fremadrettede løsninger:

• Flere end tidligere henvender sig om ambulant rådgivning i Sig det til nogen, formentlig fordi tilbuddet er blevet mere kendt
• Flere end tidligere har hørt om psykisk vold og tror måske, at de selv er udsat - Læs rapporten To år med strafbar psykisk vold (åbner i pdf)
• Corona-restriktionerne er lettet, og for dem der ikke er på sommerferie, kan det betyde et lufthul væk fra partneren og mulighed for at søge hjælp
• Flere kommer med komplekse problemstillinger, fordi de har været i forholdet længe
• 7 ud af 10 kvinder, som indskrives på krisecenter har PTSD-symptomer. En ny pH.d-afhandling om 'Kvinder på krisecenter' (åbner i pdf) fra denne sommer af Sarah Bøgelund Dokkedahl har påvist en stor sammenhæng mellem grov vold i parforholdet og udvikling af PTSD-symptomer for kvinder på krisecenter. 
• Lige nu er der mere end 50 kvinder på venteliste til at begynde i Sig det til nogen-rådgivningen i København, hvilket betyder, at de skal vente tre måneder. I Ringsted er ventetiden cirka en måned, mens kvinder kan komme hurtigt til i Kolding, Randers og Holstebro, hvor Sig det til nogen også udbydes i samarbejde med de lokale krisecentre.

Vi forventer desværre, at ventetiden på ambulant rådgivning vil stige yderligere i Sig det til nogen i København, da vi på grund af manglende funding og økonomiske ressourcer er nødt til at nedskalere antallet af rådgivertimer.

Krisecentre redder liv – også under corona

Kapaciteten til at hjælpe voldsudsatte kvinder er generelt for lav. Corona-restriktionerne betød forøget trusselsniveau for nogle, og hjælpeinstanserne var ikke gearet til den rette hjælp. Det er endnu for tidligt at sige endegyldigt, hvad corona har lært os ifht. partnervold i Danmark, men vi har fået en del ny viden, som vi selvfølgelig kobler med erfaringen fra vores mere end 40 år gamle krisecenter.

Af to omgange – både i forsommer 2020 og forår 2021 - har Danner i samarbejde med partnere drevet nødkrisecenter med midler fra Socialministeriet. Begge gange har kvinder søgt tilflugt til nødkrisecenteret, fordi de ikke kunne få plads eller beskyttelse andre steder.

I Danner er vi ikke i tvivl om, at vi har reddet liv. Volden har været livsfarlig for nogle af de kvinder, vi indlogerede. De havde været udsat for ekstraordinært grov og alvorlig vold. Al vold er selvfølgelig alvorlig, men ud over at være forslåede, havde flere af kvinderne oplevet kvælertag og dødstrusler. For eksempel havde de i detaljer fået at vide, hvordan de ville blive slået ihjel. Den slags har vi hørt og oplevet før, men ikke i så udtalt grad, siger Susanne Lamhauge, som stod i spidsen for driften af Nødkrisecenter København og til daglig er leder af Danners Krisecenter

Opsamling af nogle af Danners anbefalinger:

Med erfaringsopsamling (åbner i pdf) i  fra de to omgange med drift af nødkrisecenter, men også med de nylige erfaringer om at kvinder kommer med komplekse problematikker til os, samt at de har risiko for at udvikle PTSD - så har Danner en række anbefalinger til, hvad vi kan lære af corona-restriktionerne og vores nye indsamlede viden:

Det uhensigtsmæssigt og i strid med Istanbulkonventionen at skulle lave nødløsninger, når det handler om beredskab til at hjælpe voldsudsatte kvinder. Derfor skal Danmark som minimum have et permanent krisecenter-beredskab, som kan skrues op og ned efter behov, og som altid har plads til kvinder og børn, som har brug for beskyttelse på grund af en voldelig partner eller mand i familien.

Dertil skal der være en permanent national beredskabsplan, som sikrer at voldsudsatte kvinder og børn altid kan få specialiseret hjælp i deres eget geografiske område. Her viser erfaringer igen og igen at især Storkøbenhavn mangler kapacietet.

Krisecentrene skal i højere grad kunne rumme kvinder og deres eventuelle børn med særlige behov, fx kvinder med børn samt en psykiatrisk diagnose, kvinder med mere end to børn, kvinder med tolkebehov mv. – også i krisetider.

Voldsudsatte kvinder og børn må aldrig overlades alene med en voldsudøver, og derfor skal den opsøgende indsats blandt fx kvinder og børn med stærkt begrænset netværk optrappes i krisesituationer, som den vi har været igennem med corona-restriktioner.