Kvinderne er de første tabere i det nye Afghanistan
Vi kigger bekymret mod Afghanistan og de rapporter, vi får fra vores medsøstre. De beskriver, at Taleban, efter USA’s og Natos militære tilbagetrækning fra landet denne måned, allerede er begyndt at sætte kvindeundertrykkende systemer op i flere provinser.
Danner har i mere end 10 år arbejdet for at styrke kvinders rettigheder i Afghanistan. Med danske udviklingsmidler fra den danske ambassade i Kabul har vi hjulpet med at uddanne fagpersoner til at modtage kvinder, udsat for vold, samt sat fokus på at opnå basale rettigheder for kvinder, via myndighederne. Vi har hjulpet med at opbygge voldsfaglig kapacitet og sammen med stærke lokale kvindekræfter stiftet organisationen ’Danner Afghanistan’, lokalt kaldt DAWEO.
For tre år siden blev DAWEO selvstændig og stærke afghanske kvinder sat i spidsen for organisationen. På alle måder en succeshistorie, da DAWEO siden har uddannet fagpersoner, politi og andre myndighedspersoner over hele Afghanistan til at hjælpe kvinder og børn, der flygter fra voldelige ægtemænd. Nu sidder vi i DAWEOs bestyrelse og giver løbende ledelses- og økonomisparring til den nye afghanske ledelse.
Vi er stolte over indsatsen og gennem årene har vi gjort os mange tanker om, hvordan kvindekampen i Afghanistan kunne udvikle sig under de svære vilkår i landet, og hvordan især kvindeliv kunne reddes og ligeværd opnås. Det vil sige – indtil Joe Biden besluttede at trække amerikanske styrker ud.
Det betyder fornyet indtog af Taleban og sharia og at kvinders hårdt tilkæmpede basale rettigheder rulles tilbage. Danners samarbejdspartner Saida formulerede det forleden i en hjerteskærende mail til os i Danner med bøn om hjælp på denne måde: (oversat fra engelsk)
Og nu, som I er klar over, bliver sikkerhedssituationen i Afghanistan værre. Med tilbagetrækningen af de internationale styrker, og tabet af cirka 80 distrikter som Taliban nu har kontrol over, bliver situationen virkelig hård. Som et modbevis på Talibans propaganda, viser reportager og videoer fra de Taliban-kontrollerede distrikter deres barske behandling af kvinder.
I nogle dele af Takhar- og Badakhshan- provinserne, viser reportager og videoer klart, at Taliban forbyder kvinder at bevæge sig inde i byerne uden, at de følges med et mandligt familiemedlem (Mahram). De har også forbudt kvinder at arbejde i disse områder, og endda bedt alle butikker om ikke at sælge varer til kvinder, som kun kommer for at handle, uden at de er ledsaget af deres Mahram. Alle disse tiltag er trusler mod kvinder, som arbejder, specielt dem, som er engageret i kvinderettigheder og menneskerettigheder.
Vold, grove frihedskrænkelser og drab på kvinder i Afghanistan indrapporteres ikke systematisk, men vi ved, at tallene er skyhøje, og at undertrykkelsen er systematisk.
Vi ved også, at der de seneste 20 år – siden verdenssamfundet gik ind med humanitær bistand og militær i Afghanistan - er opblomstret en lille, men stærk kvindebevægelse, der har reddet liv og etableret krisecentre for voldsudsatte kvinder, opnået helt basale rettigheder for kvinder og piger og genskabt troen på, at kvinder i Afghanistan på sigt kan leve et frit liv.
Flere af disse kvinder har vi med danske udviklingsmidler og demokratiseringsindsatser givet troen på, at et frit liv var muligt. Nu risikerer de af selvsamme årsag at blive dræbt. Vi har desværre allerede fået beretninger om de første drab på kvindelige frontkæmpere. Kvinderettighedsforkæmperen, Freshta Kohistani, blev skudt af bevæbnede mænd kort efter, at hun på Facebook havde bedt om myndighedernes beskyttelse. Og tre kvindelige journalister blev dræbt i byen Jalalabad i det østlige Afghanistan i marts 2021.
En af Talebans metoder er at gøre stærke kvinder tavse. Flere kvinderetsforkæmpere oplyser at være på Talebans dødsliste og andre frygter at komme det.
Det er ubærligt at tænke på, men vores afghanske kollega Saida og hendes medsøstre risikerer at blive dræbt af Taleban. Et Taleban, som iflg. Bidens egen administration vil forsøge at opnå legitimitet og kontrol med ved magt at begrænse kvinders rettigheder.
På den korte bane har vi i Danmark en forpligtigelse til at skabe sikkerhed for kvinderne og mændene bag de organisationer vi har været med til at bygge op. Vi skal lytte til de lokale beretninger og internationale advarsler og tage vores ansvar på os. Vi skal give organisationerne sikkerhed og råbe højt, før det er for sent, ellers tilbagerulles alle fremskridtene og frie kvindeliv bliver igen en parentes i den afghanske historie.
På den lange bane frygter vi, at de fremskridt, disse modige kvinder siden 2002 har kæmpet for, vil være rullet tilbage og alle udviklingsmillionerne vil kun have haft kortvarig gavn.
Det lange stræk må handle om at det internationale samfund fastholder presset på Afghanistans ledere og specifikt som verdenssamfund, skal vores ledere benytte enhver mulighed for at tage afstand fra al vold og drab på kvinder og tilbagerulning af kvinders rettigheder i Afghanistan.
Gå til oversigten Politisk fokus og se Danners politiske anbefalinger til at sikre en fremtid uden vold mod kvinder og børn.
Deltag desuden i debatten på vores Facebook-profil, hvis du har ris, ros eller tilføjelser.
Danner har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander os i samfundsdebatten, gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.
