På et krisecenter skal fagligheden være vigtigere end profit
Af Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter og Lisbeth Jessen, direktør for Danner
De seneste år har en række nye aktører etableret nye krisecentre. Som noget nyt er disse oprettet som et ApS eller IVS, der til forskel fra den ’normale’ krisecenterorganisering giver friere rammer for at generere profit til ejerne. Disse krisecentre skyder op i områder, hvor ’markedet’ ellers er mættet og uden forudgående erfaring med voldsområdet. Intet af dette er ulovligt, og heri ligger nok det største problem.
Vi har set grelle eksempler på, at disse krisecentre i alvorlig grad mangler faglighed til at kunne hjælpe voldsudsatte kvinder og børn:
- En krisecenterleder beretter fx om en kvinde, der var indlogeret på et ApS-krisecenter, hvor hun fejlagtigt blev rådet til at flytte folkeregisteradresse. Krisecentret havde ikke helt basal viden om, at dette har afgørende betydning i en forældremyndighedssag, hvor kvinden således pludselig stod til at miste retten til sine børn. Med hjælp fra kommune og et andet krisecenter blev denne fejl i sidste øjeblik rettet.
- Der er adskillige eksempler på en bekymrende lav bemanding, og at medarbejderne ikke har faglighed til at kunne varetage basal voldsfaglig støtte.
- Senest så Danner sig nødsaget til at indberette et ApS-krisecenter til Socialtilsynet, da vi konstaterede, at en kvinde under et længere ophold hverken var tilbudt voldsbearbejdende samtaler, socialfaglig rådgivning, og barnet havde ikke fået stillet psykologhjælp til rådighed, som loven foreskriver. Værst af alt var der ikke taget tilstrækkelig hånd om kvindens sikkerhed eller de PTSD-symptomer, som blev konstateret, da hun blev indlogeret på Danners krisecenter.
- På LinkedIn skrev lederen af et ApS-krisecenter, at hun havde ”taget sin egen bil og hentet en kvinde ude hos voldsudøver”. For udenforstående lyder det måske som en handlekraftig krisecenterleder. Men det afslører en eklatant mangel på faglighed, fordi en sådan handling kompromitterer behovet for høj sikkerhed, risikovurdering og beskyttelse af oplysninger om kvindens opholdssted.
Det er nyt i krisecenter-feltet at etablere et kvindekrisecentre som en slags virksomhed. Og det vækker undren, fordi et ApS eller IVS giver friere rammer for at genere høj profit til lønninger. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at de gør det. Når fagligheden vægtes så lavt, står der kun tilbage, at krisecentrene har som incitamentet at profitere på målgruppen.
Ophold kan betyde forskel mellem liv og død
Konsekvensen er alvorlig. For et ophold på et krisecenter kan betyde forskellen mellem liv og død, og en forkert eller misforstået indsats, kan få fatale konsekvenser.
Når profitten vægtes højere end den faglige støtte, er det ikke kun kritisk for voldsudsatte kvinder og børn, det skader også de øvrige krisecentres omdømme og faglige virke.
Hvis krisecentret har en økonomisk interesse i en høj belægningsprocent, kan man så være sikker på, at de indlogerer kvinder på baggrund af en grundig screening af kvindens voldsudsathed? Og kan man være sikker på, at de udlogerer en kvinde, når hun er klar til at komme videre og ikke har hende boende unødigt længe?
Selvmøderprincippet undergraves
Blot dét, at vi nu er nødt til at stille disse to spørgsmål, er med til at undergrave det såkaldte selvmøderprincip, hvor det er den enkelte krisecenterleder, der visiterer kvinden til et ophold – altså vurderer hendes udsathed - og fastsætter taksten for opholdet. Når man selv har muligheden for at ind- og udskrive, uden om kommune og stat, skal der være en særlig høj etik og troværdighed omkring tilbuddets indskrivning af kvinden, her må privatøkonomiske incitamenter ikke være en del af ligningen.
Samtidig underminerer den manglende faglighed krisecentrene som gruppe, og det bidrager til, at vi ikke kan stå samlet, når der fx – som for nyligt – af familieretshuset og familieretsadvokater bliver sået tvivl om krisecentrenes faglighed. Krisecentrenes opgave er at sikre, at børn og voksne, der tager ophold, kan føle sig trygge. De skal mødes med viden om voldens dynamikker og en systematisk hjælp og rådgivning baseret på, hvad der forsknings- og erfaringsmæssigt anses som virkningsfuldt for målgruppen.
Styrk Socialtilsynet
Derfor bakker vi op om, at Social- og indenrigsministeren og en række støttepartier nu går ind i dette felt. Vi deler regeringens ønske om kontrol med, at de midler, samfundet bruger på voldsudsatte, går til krisecentre der bruger pengene på at hjælpe kvinder og børn ud af volden. Derfor foreslår vi at styrke Socialtilsynet, så tilsynet får kompetencer til at gennemgå den organisatoriske og økonomiske opbygning, der ligger bag et tilbud under Servicelovens § 109, (som kvindekrisecentrene arbejder under) uanset om tilbuddet er offentligt eller ikke-offentligt.
Større gennemsigtighed i offentlige som ikke-offentliges økonomi og kvalitet må være i alles interesse, så vi i fællesskab sikrer borgerne den bedst mulige indsats for de skattekroner, der er til rådighed.
Gå til oversigten Politisk fokus og se Danners politiske anbefalinger til at sikre en fremtid uden vold mod kvinder og børn.
Deltag desuden i debatten på vores Facebook-profil, hvis du har ris, ros eller tilføjelser.
Danner har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander os i samfundsdebatten, gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.
