Samtykke-lov er en ’no brainer’

(tager cirka 8 minutter at læse)

Af Lisbeth Jessen, direktør i Danner

Den nye bestemmelse skal ikke efterlade nogen tvivl om, at kvinder kan bestemme over deres egen krop i alle situationer – for det er jo typisk kvinder, der får krænket deres integritet i tvangssamlejer og voldtægter.

I debatten har der været talt meget om ’samtykke’ eller ’frivillighed’. Ved den første hurtige gennemlæsning af betænkningen – i respekt for Straffelovrådets grundige arbejde – hæfter vi os ved, at rådet selv erkender, at der er forskel på samtykke og frivillighed.

I betænkningen skriver Straffelovrådets 11 medlemmer: ”Flertallet er således af den opfattelse, at der med en samtykkebaseretbestemmelse i passivitetssituationer – afhængig af, hvordan ordningen nærmere udformes – vil kunne påhvile den initiativtagende part en videre forpligtelse til at sikre sig, at den anden part samtykker, hvis vedkommende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret bestemmelse.”

Rådet erkender altså, at der er situationer, hvor samtykke er et stærkere begreb end frivillighed. Det er klart, at der her vil være noget for Danner at dykke længere ned i, inden vi afgiver vores høringssvar – for hvad betyder dét for kvinder, der lever med en altdominerende og kontrollerende partner?

Vi bemærker også, at der ikke er enighed i Straffelovrådet, fordi et af medlemmerne tilkendegiver, at der brug for en samtykkebaseret definition i bestemmelsen.

I sin præsentation af betænkningen lægger justitsminister Nick Hækkerup op til at respekt og ligeværd skal være gennemgående, og at sex mellem mennesker er voldtægt med mindre, der er tale om frivillighed fra begge parter. Det er umiddelbart positivt og åbner ifølge ministeren op for, at flere former for tvangssamlejer fremadrettet kan blive kendt strafbare som voldtægter.

Seksuelle overgreb, overskridelse af (seksuelle) grænser og voldtægter er underrapporterede hos kvinder på krisecenter og falder mellem flere stole: krisecentrene, voldtægtscentrene, politi og anklagemyndighed. Nu er muligheden her for at ændre på det forhold.

Loven skal kunne flere ting, den skal først og fremmest sikre, at de mere end 5000 kvinder, (tallet er formentlig langt højere) der hvert år udsættes for et tvangssamleje, mødes med retfærdighed, respekt og en traumebaseret tilgang, når de anmelder overgrebet. Myndighederne skal afspejle en forståelse af, at det er helt normalt at ’fryse’, når man udsættes for et akut traume, ja det er langt mere almindeligt end at 'kæmpe som en tiger' for at beskytte sin krops integritet. Samtidig skal loven afspejle et nutidigt blik på seksuelle relationer, hvor et udtrykkeligt ligeværdigt samtykke til akten bør være selvsagt. Sådan er loven ikke i dag.  

Straf for voldtægt i dag forudsætter, at gerningsmanden havde fortsæt til at gennemtvinge samlejet imod den anden parts vilje. Det kan være vanskeligt at bevise, hvad der faktisk er foregået, især i de tilfælde, hvor der ikke er fysiske tegn på vold.

Af pressemeddelelsen til præsentationen af betænkningen er det ’aktive samtykke’ er ikke skrevet ind. I stedet afspejler betænkningen brugen af ordet frivillighed. En forbedret retsstilling, særligt for kvinder, er helt nødvendig. Der vil helt sikkert i den kommende tid blive en spidsfaglig juridisk diskussion, som det er vigtigt at lande helt korrekt, efter engelsk forbillede. De har haft samtykkelov i mere end 60 år, og som en erfaren engelsk advokat på besøg i Danmark sagde om vanskelighederne ved at indføre en sådan lovgivning i Danmark: ”it´s a no brainer”.

Med tiden vil den ønskede samfundsmæssige dialog forhåbentlig være med til, at skabe forandring i måden vi anerkender ligeværd og respekt for individet, samt kvinders ret til at bestemme over egen krop. Og den dialog skal afspejles i lovgivningen og i straffesagerne.

For de kvinder, vi møder i Danner, der har været udsat for seksuelle overgreb begået af den, de engang stolede allermest på, er den psykiske vold en fast følgesvend. Og den psykiske vold og kontrol limes sammen af den seksuelle og fysiske vold samt truslerne. Det betyder, at kvinden konstant lever med angsten for ’hvad hvis’. Hvad hvis jeg siger, at jeg ikke vil?, hvad hvis jeg låser døren? og hvad hvis han gør alvor at sine trusler? Til sidst er fysisk vold slet ikke nødvendig, et blik er ofte nok til at fastholde dominansen og initiativ-retten. Så derfor indgår hun ofte i den seksuelle akt, selvom hun på ingen måde vil, for ’hvad hvis’  hun ikke går med?

I fysisk forstand sætter disse kvinder sig ikke aktivt til modværge i situationen, fordi de fx er nedbrudt af den psykiske vold og tænker over konsekvenserne af ’nej-et’. På overfladen medvirker hun frivilligt, men for det trænede øje er der ikke tvivl om, at hun udsættes for gentagne tvangssamlejer og anden seksualiseret psykisk vold; uanset om hun skal skubbe døren til børnenes soveværelse i med foden, inden manden forgriber seksuelt sig på hende, om hun skal give et blowjob, lægge krop til hans ønske om analsex eller få overgrebene filmet og delt.

Det er sjældent, der falder dom for overgrebene, blandt andet fordi det både er tabu for kvinden, fagpersoner og samfundet. I Danner forsker vi i den asymmetriske relation og magt, som kendetegner den seksualiserede, psykiske vold – og det står klart, at vi i Danmark slet ikke har en nuanceret forståelse af den seksualiserede vold – og vores sprogbrug er ikke balanceret, hverken generelt i befolkningen eller hos fagfolk.

Et flertal i Folketinget har i den kommende tid en unik mulighed for at modernisere voldtægtsbestemmelsen, så den ikke længere tager udgangspunkt i forældede kønsnormer om kvinden som den passive, indadvendte modtager og manden som den udadvendte, seksuelle initiativtager – det ser vi frem til.

I vores gennemlæsning af betænkningen, og inden vi fremsender et høringssvar til Justitsministeren og hans gode folk, vil vi kigge meget præcist efter hvilke typer sager, der fremadrettet kunne tænkes at blive straffet, men som ikke gør det i dag – og om betænkningen tager højde for omstændighederne omkring tvangssamleje, når der i forvejen er vold og kontrol mellem manden og kvinden. Er det her grænsen mellem frivillighed og samtykke kan blive afgørende vigtig…?

Man skal huske på at tilfældig voldtægt ’bag en container’ ikke udgør mere end 14 procent af voldtægtssagerne. Langt de fleste kender deres voldtægts- og overgrebsperson, og hvis ikke vi skal efterlade dem på perronen, skal vi sikre os, at den nye lovgivning, der afløser straffelovens § 216, tager eksplicit afsæt i at sikre ligeværdighed og respekt. Det bør være gennemgående i ethvert modernes samfunds lovgivning og myndighedspraksis.

Med en progressiv lovgivning i hånden kan vi starte en offentlig debat, i skoler og i samfundet generelt om at sex uden samtykke er voldtægt, og derigennem kan vi forebygge de alt for mange tvangssamlejer hvert år.

Læs også anbefalingerne fra Justistministeriets ekspertpanel på voldtægtsområdet, hvor der er et overlap til denne betænkning, og hvor det tydeliggøres, at lovgivning for at forbedre voldtægstofres retsstilling ikke kan stå alene.