Seksuelle krænkelser bruges som magtmiddel

Hvis vi vil skabe en langtidsholdbar forandring, der stopper vold og voldtægt, så er vi nødt til at gå sammen på tværs af køn og aktører for fx at diskutere mænds normer.
Torsdag, juli 12, 2018 - 00

Af Lisbeth Jessen, direktør i Danner, debatindlæg bragt på altinget.dk, 12. juli 2018


En voldtægt sætter dybe spor i forurettede, og visse udøvere bruger gentagen seksuel vold for at have magt over en partner, men vi må ikke gøre seksuel vold til en kamp mellem kønnene – på den måde vil der altid være en taber. Så længe vi voksne ikke er nuancerede om for eksempel samtykke før samleje, kan vi ikke forvente, at vores unge er det.

Det anslås, at der begås 4700 voldtægter om året – det er et højt tal, men det reelle tal er formentlig langt højere. I voldtægts- og seksualforbrydelsessager udgør kvinder hhv. 97,4 og 89 %, viser tal fra Det kriminalpræventive Råd. Det betyder ikke, at det er kvindernes sag at få ændret på de forhold - det er i høj grad også en sag for mændene.

Seksuelle krænkelser fx sexistske tilråb, begramsninger og deling af nøgenbilleder samt seksuel vold – dvs tvang til seksuelle handlinger repræsenterer en ultimativ krænkelse, fordi den inderste intimsfære krænkes. Derfor er det meget tabubelagt.
Skylden og skammen over det skete kan få ofrene til at tie – og det kan over tid komplicere livet, fordi man ikke får bearbejdet sine oplevelser.

Men tavsheden betyder også, at vi reelt ikke har et overblik over omfanget af voldtægter; der sker en underrapportering, altså voldtægtsofre, som ikke fortæller om eller anmelder en voldtægt, krisecentre, skadestuer mv. opdager formentlig ikke alle voldtægter, og mange kvinder tror, at de ikke kan blive voldtaget af deres partner. Derfor skal vi bryde tabu om vold i nære relationer.

Den traditionelle forestilling om, at en voldtægt begås af en fremmed, der springer frem fra en busk er en myte. Kun 14% af de anslåede 4700 voldtægter hvert år begås af en fremmed i det offentlige rum. 84% af overgrebene begås af en som offeret kender, og 19% af voldtægterne – altså hver femte – begås af en partner. Det viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

En ny undersøgelse fra SDU ’Vold og seksuelle krænkelser’ viser, at 38.000 kvinder er udsat for fysisk partnervold, og knap 3% af danske kvinder over 16 år er blevet voldtaget eller seksuelt krænket via beføling eller forsøg på voldtægt.

Samme undersøgelse viser, at unge kvinder mellem 16 og 24 år er markant mere udsatte for seksuelle krænkelser end andre – nemlig 27 %, og tallet for unge mænd er 7 %. Det betyder i hurtig hovedregning, at syv unge kvinder og to unge mænd i en gymnasieklasse har været seksuelt krænket det seneste år.

I Danner møder vi unge kvinder, som har været smerteligt meget igennem, fordi de troede at ’det var sådan man var kærester’. Et eksempel kan være at de har set pornofilm med analsex, og kæresten har efterfølgende presset dem analsex selvom de ikke havde lyst til, men troede det var normalt i et parforhold. Her formår hverken manden eller kvinden at lytte til egne og den andens grænser.

En undersøgelse fra Ligestillingsministeriet afdækkede sidste år, at hver tredje ung har svært ved at definere grænser over for partnere. Med den viden vi har, skal vi blive bedre til at sætte tidligere ind. Unge skal vide hvad seksuel vold er, de skal kende egne grænser og respektere andres, fx gennem undervisning og oplysning, men også via en skarpere lovgivning.

En samtykke-baseret lovgivning, som Sverige vedtog tidligere i år, kan herhjemme bane vejen for en formel og offentlig samtale om seksuel vold. En samtale, der inkluderer både mænd og kvinder.

Ved samtykkebaseret lov forstås, at seksuelle handlinger skal bygge på frivillighed. Enhver skal frit og trygt kunne give sin samtykke. Det må ikke foregå under pres eller ud fra en ’formodning’ om at den anden part har lyst.
 
I dag bygger lovgivningen på, at der skal være tegn på vold eller trusler, for at der er tale om et ufrivilligt samleje. Det skal vi væk fra – i stedet skal der stilles krav om, at man sikrer sig den andens samtykke.

Der er kendte sager, hvor mænd er blevet frikendt for voldtægt i retten, fordi kvinden ikke modsatte sig - måske var hun bange eller uden bevidsthed, da overgrebet skete, men der var ikke tale om overgreb i retslig forstand. Med en samtykke-baseret lovgivning vil sager som disse være kriminaliseret, da der ikke foreligger samtykke. Det er altså ikke fx kvindens ansvar at sige ’nej’, men mandens ansvar at sikre samtykke forud for seksuelle handlinger.

Ligeværdet er helt centralt her. I nogle tilfælde bruges den seksuelle vold som en særlig form for magt til at ydmyge kvinden, det kan handle om mandens følelse af at have ”ret til tilfredsstillelse”. Andre gange handler det om at kvinden ’tilsidesætter sig selv’ for at regulere mandens vold. Eller der kan være tale om en fysisk overlegen person, som regulært udnytter sin kraft.
Mange kvinder oplever mere ydmygelse i den seksuelle vold end i fx at blive slået. Konsekvenserne ved seksuel vold er ofte, at kvinden kan få et negativt syn på sig selv, sin egen krop og på seksuel nydelse. Det påvirker hendes selvværd og evne til at etablere nye intime relationer. Hun får sværere ved at stole på andre – og på sig selv.
Vi møder også børn, der har overværet (set eller hørt) den seksuelle vold, og det har selvfølgelig også konsekvenser for dem lang tid frem.

Vi kan ikke ændre normer ved blot at ’pege fingre’ ad mænd, som begår vold og voldtægt mod kvinder. I stedet må vi skabe en fælles erkendelse af at mænd og kvinder, skal arbejde sammen med det fælles mål at stoppe den seksuelle vold – det er den eneste vej frem.

For krisecentrene betyder det fx, at vi ikke kan stoppe vold mod kvinder ved ”blot” at skabe stærke krisecentre.

Hvis vi vil skabe en langtidsholdbar forandring, der stopper vold og voldtægt mod især unge kvinder men også andre, så er vi nødt til at gå sammen på tværs af køn og aktører for fx at diskutere mænds normer. Ovenstående viser med al tydelighed, at seksuel vold lige nu er en anvendt strategi hos visse mænd.

 

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.