Vi skal bygge bro til migrantkvinder

I dag lancerer Europarådet EU’s ligestillingsstrategi for de næste seks år, det sker i København, fordi Danmark er formand for Europarådets ministerkomité. Vores egen helt nye ligestillingsminister Eva Kjer-Hansen er vært og holder åbningstalen.
Fredag, maj 4, 2018 - 00

Bragt i Berlingske d. 3. maj

På konferencen er nogle af Europas førende eksperter i køn og ligestilling, centrale ministre fra flere lande og endda besøg af Danmarks kronprinsesse Mary. Og det forpligter!

Af Anna-Maria Mosekilde og Henriette Winther, videnskonsulent og kommunikationsrådgiver i Danner

I Danner er vi oprigtigt begejstrede for EU’s kommende ligestillingsstrategi, som vi har fået mulighed for at smuglæse. Den vidner om at det øverste europæiske niveau anerkender, at vold mod kvinder skal ses som et udtryk for manglende ligeværd og en ulige magtbalance mellem mænd og kvinder. Strategien lægger op til at alle kvinder skal have lige muligheder trods forskellige vilkår og forskellig kulturel baggrund. Det må der også være konsensus om i Danmark.

Til forskel fra Danmarks egen handleplan på ligestillingsområdet, er der hos Europarådet et særligt fokus på ’migrantkvinder og vold’ - uden at der hentydes til én bestemt etnisk minoritet eller kulturel baggrund. Europarådet lægger dermed op til at migrantkvinders særlige udsathed skal adresseres politisk og strukturelt – og ikke primært som den enkelte kvindes eget ansvar. Den tilgang hilser vi meget velkommen.

Europarådets ambitionsniveau for den kommende ligestillingsstrategi skal formentlig ses som respons på både #metoo og det generelle tilbageslag for kvinders rettigheder med vedvarende sexisme, diskrimination og vold mod kvinder globalt.

Danner har de seneste seks år drevet en særlig opsøgende indsats for flerkulturelle kvinder med migrant-baggrund. Vi oplyser om voldens dynamik og konsekvenser samt rådgiver om rettigheder og muligheder, hvis de er udsat for vold. Kvinderne vi møder kommer fra hele verden; Brasilien, Grønland, Thailand, Syrien og Somalia for blot at nævne nogle få lande. Tilbuddet er det eneste af sin art i Danmark, fordi vi bygger bro og opsøger kvinderne dér, hvor de er. Og vi møder kvinder med retsproblematikker, som ellers ikke bliver løftet.

De fleste migrant-kvinder har været ude for en livsomvæltende hændelse; det kan være en flugt, en familiesammenføring, en graviditet eller et tvungent ophold på et asylcenter. Der er rokket ved hendes fundament, og dermed får volden en platform til at begynde eller eskalere. Disse kvinder har en særlig udsathed, idet de har forladt deres hjemland og netværk, som traditionelt spiller en stor rolle, når en kvinde beslutter sig for at bryde med en voldelig partner. Ligeledes har de sproglige barrierer i Danmark, manglende økonomisk selvstændighed og manglende kendskab til rettigheder.

En del af de kvinder vi møder, som ikke har opnået dansk statsborgerskab, ser ikke anden udvej end at blive hos voldsudøveren, fordi han teknisk set er hendes berettigelse til at opholde sig i landet. Kvinderne frygter at blive udvist, hvis de forlader ham, også selvom parret har børn sammen. Det usikre opholdsgrundlag giver dermed voldsudøveren et ”effektivt” redskab til at dominere kvinden. Det skal vi stoppe.

En 25-årig familiesammenført kvinde fortæller:

”Volden begyndte, da jeg blev gravid. En gang var det så alvorligt, at jeg lå på hospitalet i en uge. Jeg turde ikke flytte på krisecenter, for jeg havde fået at vide af ham, at hvis jeg forlod ham, ville jeg blive sendt ud af landet. Jeg gik derfor tilbage til ham.”

En anden voldsudsat 28-årig kvinde, gift med en dansk mand fortæller:

”Hvis jeg ikke får en abort, truer han med skilsmisse og med at jeg bliver sendt ud af landet.”

Frygten for at anmelde den voldsudøvende mand er udtalt og forståelig. Vi må ikke bagatellisere denne frygt. Danners erfaringer ligger i tråd med Europarådets anbefaling om, at stater må samarbejde med civilsamfundsaktører. Hos os ligger viden og engagement til at bygge bro til udsatte borgere, så vi kan sikre ligeværdige relationer. Hvis en voldsudsat skal bryde med en voldsudøver, er tillid til den udstrakte hånd afgørende.

Ifølge Istanbulkonventionen er Danmark forpligtet til at beskytte enhver kvinde mod vold, uanset om hun er asylansøger, familiesammenført, au pair eller født i Danmark. I praksis ser vi desværre, at migrantkvinders frygt er så overvældende og adgangen til at få opfyldt deres rettigheder så ugennemsigtige, at konventionen ikke implementeres.

Den tidligere ligestillingsminister Karen Elleman har flaget vold mod minoritetskvinder, som en af vores store ligestillingsudfordringer, her er vi enige i Danner og glæder os til at komme i dialog med den nye ligestillingsminister. Med Europarådets strategi i hånden, har vi fået et redskab, der kan sikre lige adgang til sundhed, omsorg og uddannelse også for migrantkvinder. Med den rigtige indsats kan vi fortsat redde liv samt sikre ligestilling og ligeværd.

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt