Vi skal forebygge og stoppe volden mod kvinder og børn, så familier ikke smadres indefra

Finanslovsforhandlingerne vil forhåbentlig vise, at den S-ledede regering har tænkt sig at sætte massivt ind her. Kvinder og børn lever stadig alt for længe i volden, inden de får hjælp.
10. oktober 2019

Bragt i Politiken den 9. oktober 2019

Fælles debatindlæg af Lisbeth Jessen og Katrine Nordbjærg hhv. direktør i Danner og forstander på Kvindehjemmet

2.019 kvinder og 1.915 børn. Så mange måtte i 2018 flygte på krisecenter på grund af vold begået af en partner eller ekspartner, herunder faren til deres børn. Det viser nye tal fra Socialstyrelsen.

Og vi kan afsløre, at tallene ikke bevæger sig den rigtige vej. I 2018 flyttede 598 flere kvinder og børn ind på krisecenter end året før.

Halvdelen af alle henvendelser blev afvist på grund af pladsmangel. Og selv om der var 96 flere pladser i 2018 end i 2017, var krisecentrene på landsplan booket 93,2 procent af tiden.

I Region Hovedstaden var den såkaldte belægningsprocent helt oppe på 97,2 procent.

Det viser, at der stadig er et enormt pres på krisecentrene.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Der er tale om et systemsvigt, når krisecentrene på den ene side skal bede voldsudsatte kvinder om at henvende sig til os, når de har brug for støtte og ly, og på den anden side skal råbe op om, at vi ikke har pladser nok, og at Danmark svigter.

Socialstyrelsens årsstatistik for krisecentre 2018 viser meget præcist, at kommunerne ikke lever op til serviceloven!

Der er behov for krisecentrenes støtte og omsorg i Danmark, hvis nogen skulle være i tvivl. Og der er behov for flere af os. Desuden er der et kæmpe behov for at tænke dette område som en sammenhængende og forebyggende indsats.

Finanslovsforhandlingerne vil forhåbentlig vise, at den S-ledede regering har tænkt sig at sætte massivt ind her. Kvinder og børn lever stadig alt for længe i volden, inden de får hjælp.

De nye tal viser, at næsten halvdelen af de kvinder, der flyttede på krisecenter i 2018, havde været udsat for vold i over 5 år af deres voksenliv. De boede desuden i gennemsnit markant længere på krisecenter end de kvinder, der havde levet i vold i under 1 år. Det giver alt sammen mening.

Jo længere du lever i volden, jo mere skader den dig. Vold har alvorlige helbredsmæssige og psykiske konsekvenser, og det tager tid at komme ovenpå igen.

Derfor skal vi ikke alene oprette flere krisecenterpladser på den korte bane. Vi skal også forebygge og stoppe volden, så familier – groft sagt – ikke smadres indefra.

Lidt over halvdelen af alle børn på krisecentrehar været vidner til fysisk og/eller seksuel vold mod mor. For størstedelens vedkommende var de også vidner til psykisk vold.

Og her bliver børnene dobbelt ramt. For når børn overværer, at deres primære omsorgsgiver udsættes for vold, svarer det i sig selv til, at barnet udsættes for volden. Der tegner sig således et klart billede: Jo længere tid i volden, jo mere kompleks er kvindens og barnets situation, og jo bedre skal vi være til at hjælpe på krisecentrene, i kommunerne og på samfundsniveau.

En helt væsentlig styrkelse af indsatsen vil være finansieret psykologhjælp til alle kvinder på krisecenter. En rettighed, der i dag tilkommer børnene, men ikke kvinderne.

På krisecentrene forebygger vi, at ny vold sker. Det gør vi for eksempel i arbejdet med børnene, som vi ved er i risiko for senere at blive udsat for – eller udøvere af – vold

Psykologhjælp fra krisecenterfaglige psykologer er afgørende for, om den udsatte kan fungere i et liv med både arbejde, familie og venner.

Vores beregning viser, at op til 10 psykologsamtaler vil koste i omegnen af 15 mio. kr. årligt. Det er en god investering for både individet og samfundet.

På krisecentrene forebygger vi, at ny vold sker. Det gør vi for eksempel i arbejdet med børnene, som vi ved er i risiko for senere at blive udsat for – eller udøvere af – vold.

Denne forebyggende indsats skal gerne fortsætte, når en familie flytter ud i egen bolig. En ofte skrøbelig situation, hvor volden stadig påvirker den manglende tiltro til egen handlekraft, og hvor den voldsramte skal træffe en masse beslutninger om job, økonomi, børnenes skole, netværk og så videre. Her skal vi sikre et systematisk og kvalificeret efterværnstilbud.

Det er nemlig helt afgørende, at kvinder og børn også i denne fase støttes i at komme godt på plads i en ny tilværelse og fastholde deres beslutning om at leve et liv uden vold.

Langtfra alle voldsudsatte ender med at flytte på krisecenter. Derfor er ambulant rådgivning et helt essentielt og vigtigt supplement til et krisecenterophold til de tusindvis af kvinder, som har brug for rådgivning, men hvor et krisecenterophold er for indgribende.

Lige nu findes der ambulante rådgivningstilbud sporadisk rundt i landet, alle med midlertidig finansiering. Det er helt afgørende, at ambulant rådgivning bliver en fast del af tilbuddet til voldsudsatte kvinder og børn.

Krisecentrene har specialiseret sig i vold i 40 år. Vi er dagligt i kontakt med kvinder, som ikke kommer på krisecenter, og deres pårørende samt fagfolk, og vi har en massiv viden i forhold til at hjælpe og støtte.

Derfor opfordrer vi til, at der oprettes en særskilt paragraf i serviceloven, der sikrer voldsfaglig ambulant rådgivning til voldsudsatte og pårørende i regi af kvindekrisecentrene.

Kære børnenes statsminister, socialminister og ligestillingsminister. Lad os nu styrke området for dem, der er mest udsat for grov og gentagen vold i nære relationer, nemlig kvinder og børn.

Psykologhjælp er god investering

Vores beregning viser, at op til 10 psykologsamtaler vil koste i omegnen af 15 mio. kr. årligt. Det er en god investering for både individet og samfundet.

 

Danner har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander os i samfundsdebatten, gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.

 

Fysisk vold giver ar på huden, mens psykisk vold giver ar på selvværdet og selvtilliden! Læs mere om, hvad psykisk vold er og få eksempler her.
I Danner vil vi gøre op med den traditionelle forståelse af vold i nære relationer. Vold kan tage mange former og er et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder.
Danner er en feministisk samfundsaktør, som, for at sikre lige muligheder for alle uanset køn, blander sig i den offentlige debat. Læs vores nyheder og debat her.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

26. november 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.