Børn i højeste alarmberedskab

Vold mod børn er ødelæggende og traumatiserende, og børns vidne til vold har samme udfald. Derfor er det vigtigt med effektiv og kompetent handling i sager med voldsramte børn.
  • Dannerhuset 1
    Dannerhuset 1
  • Dannerhuset 2
    Dannerhuset 2
6. marts 2014

Dette blev slået fast af Malene Nielsen, børne- og familierådgiver i Danners krisecenter, på et fyraftensmøde den 20. februar 2014.

Af Ditte Damsgaard og Julie Muff Lykke, frivillige i Danner

Malene Nielsen, pædagog og børne- og familierådgiver i Danners krisecenter på 16. år, inviterede en februaraften Danners frivillige til fyraftensmøde for at fortælle om Danners arbejde med børn i krisecentret.

Omkring 20 interesserede var mødt op, og snakken gik om alt fra det konkrete arbejde med børnene på krisecentret til frustration over lange sagsbehandlingstider om forældremyndighed samt udeblivelse af paragraf 50-undersøgelser, hvor man undersøger barnets trivsel.

Når børnene kommer med mor på krisecenter, har de oplevelser med i bagagen, som ingen burde gå igennem. Derfor er det vigtigt, at systemet hjælper barnet og lytter til den historie, barnet har med sig. Malene Nielsen fortalte om de traumer, der sætter sig fast hos børnene, når de selv er udsat for vold, og når de overværer vold i familien.

Ifølge LOKK’s (Landsorganisation af Kvindekrisecentre)statistik for 2012 havde 48 % af kvinderne på krisecenter deres børn med dette år. Det betyder, at disse problematikker vedrører rigtig mange børn, og ny forskning viser, at det er lige så skadeligt at være vidne til vold som selv at blive udsat for vold. Det fortalte Malene Nielsen. Denne nye forskning beskrives også på Socialstyrelsens hjemmeside.

At være vidne til vold er blandt andet det, der betegnes som psykisk vold. Malene Nielsen fortalte, at rigtig mange børn også oplever psykisk vold direkte rettet mod dem, fx med nedladende behandling og mange former for trusler: ”Hvis du siger det her til nogen, kan du ikke bo sammen med mor og far mere, og så bliver du anbragt,” eller ”…så ødelægger jeg dit legetøj,” eller ”…så slår jeg din mor ihjel.”

Børn påvirkes af volden, imens de er i mors mave

Voldens konsekvenser for børn kan være vidtrækkende og kan give livslange skader. I de seneste år er man blevet klogere på, hvordan hjernen påvirkes af traumer. Malene Nielsen fortalte, at nogle af de børn, hvis mødre bliver slået under graviditeten, bliver født med varige mén.

”Kvinder i voldsramte parforhold er stressede under graviditeten og har en forhøjet produktion af stresshormoner, blandt andet cortisol. Det betyder, at nogle børn fødes med et forhøjet alarmberedskab. Derfor ser vi også mange børn, som bor i Danner, som er i et evigt alarmberedskab og har det med sig på livstid. Uforudsigelighed, usikkerhed, angst og traumer fylder meget i deres liv. Hjernen er på vagt. Alt registreres. Hele sansearbejdet er på overarbejde,” fortalte Malene Nielsen.

Uforudsigeligheden om, hvorvidt volden kommer igen, og hvad man kan gøre for at påvirke situationen, dræner børnene enormt. Ifølge Malene Nielsen udvikler de et hav af strategier for at stoppe, forhindre eller afbryde volden som fx lige at løbe ud og ringe på dørklokken, når der er optrapning til konflikt. Strategier kan også være at holde sig ude af problemer, at være dygtig i skolen, passe sine ting, at være stille og nærmest usynlig.

Angst, depression, spiseforstyrrelser, Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD)-symptomer, flashbacks, søvnproblemer og ensomhed er også klassiske konsekvenser. Problemerne risikerer at vokse og følge med ind i voksenlivet. Hvis børnene eller de unge ikke får hjælp, er der risiko for, at de kommer til at gentage de mønstre, de er vokset op i. Enten som den, der slår, eller som den, der bliver slået. Netop derfor er det så vigtigt, at disse børn hjælpes så snart volden er en realitet, så man kan bryde den negative sociale arv. Og her fejler systemet desværre alt for ofte.

Dannerhuset

Et barn i limbo mellem mor og far

Den 18. marts 2011 skrev daværende direktør i Danner Vibe Klarup Voetmann og leder af Danners krisecenter Helle Walsted et debatindlæg i Dagbladet Information. Her opfordrede de politikerne til at lade valgkampen 2011 fokusere på den ineffektive og bureaukratiske offentlige sektor, der skal sikre børns rettigheder, men som er ufleksibel og ude af stand til at yde hurtigt og kompetent hjælp, når overgrebet er en realitet.

Til fyraftensmødet fortalte Malene Nielsen tilsvarende om paragraf 50-undersøgelser samt de langtrukne sagsbehandlingstider i kommunen, som efterlader barnet i en limbo af uvished og frustration.

“De lange sagsbehandlingstider betyder blandt andet, at forældrene selv skal finde løsninger, indtil systemet hjælper. Det er selvsagt svært, når den ene part er taget på krisecenter, og resultatet bliver ofte, at børnene får enten alt for lange pauser fra den ene forælder, uforudsigeligt samvær, da aftaler ikke holdes, eller at volden fortsættes i forbindelse med overdragelse med børnene som vidner,” sagde Malene Nielsen.

Når barnet flytter med mor på krisecenter, har barnet måske levet med volden i lang tid. Følelser som skyld, frygt og ensomhed fylder ofte meget, og derfor oplever barnet endnu et omsorgssvigt fra systemets side, når der ikke handles hurtigere. Dette vigtige budskab slog Malene Nielsen fast, og hendes ord efterlader oceaner af stof til eftertanke hos de mange frivillige, som var mødt op til mødet.

Foto: Ulla Thymann. Fotoredigering: Annette Crillesen.

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt