Brug brobygning og ikke krav til migrantkvinder

Diskussionen om at stille krav til kvinder med flerkulturel baggrund, bør ikke kapsles ind i en ideologisk diskussion, men i en voldsfaglig diskussion.
Torsdag, juli 5, 2018 - 00:00

Af Anna-Maria Mosekilde, seniorkonsulent i Danner, debatindlæg bragt på JP.dk 5. juli 2018.

Jyllandspostens blogger Signe Munk tager fejl, når hun i et indlæg den 21. juni, siger at vejen til frihed for kvinder med flerkulturel baggrund, går gennem ufravigelige krav og økonomiske sanktioner. Tværtimod. De gør det vanskeligere for kvinden, at opnå et frit og selvstændigt liv, hvis hun er udsat for vold i hjemmet.


Signe Munk mener at venstrefløjen skal vågne op og indse, at der skal stilles krav til kvinder af ikke-vestlig baggrund, og hun trækker en linje til Dannerhuset. Vi er uafhængige af partipolitiske interesser og samarbejder med alle, der vil stoppe vold mod kvinder og deres børn. Diskussionen om at stille krav til kvinder med flerkulturel baggrund, bør ikke kapsles ind i en ideologisk diskussion, men i en voldsfaglig diskussion. For så er svarene nemlig nogle andre.
Ved at stille specifikke krav til kvinden om sprogskole og aktivering – i et godhjertet forsøg på at trække hende væk fra en dominerende og kontrollerende mand – så har man misforstået voldens dynamikker, og hvad der skal til for at støtte voldsudsatte migrantkvinder i deres vej til et frit liv. Når staten stiller krav til kvinden, oplever voldsudøveren at hans dominans over kvinden svækkes, og det skal der kompenseres for inden for hjemmets fire vægge.
Kvinden bliver reelt en lus mellem to negle: Hvis hun ikke lever op til mandens krav om at underordne sig, så stiger risikoen for at han øger den psykiske og fysiske vold mod hende. Hvis hun ikke lever op til samfundets krav, så trues hun og hendes familie med økonomiske sanktioner. Det svækker hendes handlekraft. I Danner har vi eksempler på mænd, der forhindrer deres udenlandske ægtefæller i at opfylde statens integrationskrav med mindre de også opfylder hans specifikke krav i hjemmet om f.eks. seksuelt samvær, huslige pligter samt at hun underlægger sig hans økonomiske dominans Voldsdynamikken trives under en noget for noget-betingelse og fastholder begge parter i et mønster af henholdsvis kontrol og tilpasning.
I Danner har vi flere års erfaring med brobygning til voldsudsatte migrantkvinder. Vi møder kvinder fra hele verden, der er kommet hertil som arbejdsmigranter, i forbindelse med familiesammenføring eller fordi de er på flugt. Fælles for kvinderne er at kønsrollerne udfordres i forbindelse med migrationen. Dels er de mere udsatte i forhold til vold, pga. køn, generel social udsathed og isolation, dels møder de flere barrierer, når de ønsker at bryde med volden.  I Danner arbejder vi ud fra et princip om hjælp til selvhjælp. Desværre er mange sager så komplekse grundet uigennemskuelig lovgivning, usikkert opholdsgrundlag og kvindernes manglende tillid til myndighederne, at det for nogle r er mere overskueligt at vende tilbage til voldsudøveren og indordne sig, end at stå på egne ben. En voldsudsat kvinde finder det sjældent frigørende at skulle møde i aktivering eller på sprogskole uden at der også bliver kigget på hendes psykiske trivsel.
Det tager tid at forlade en voldelig partner og det kræver tillid til den udstrakte hånd, som støtter kvinden i at leve et liv fri for vold. Derfor opsøger vi kvinderne der hvor de er; sprogskoler, kirker, foreninger og gennem dialog bryder vi tabuet om vold, oplyser kvinderne om retten til at leve et liv fri for vold, tilbyder personlige samtaler og socialfaglig rådgivning – og det virker. Sammen tager vi de første skridt ud af volden. Denne indsats kan dog ikke stå alene, men må nødvendigvis ske i samarbejde med kommunale og statslige aktører, som baner den videre vej for kvinden. Ved at samarbejde med kvinden om at komme ud af volden, kan vi yde hende den bedst mulige støtte og fremme hendes tillid til egne kræfter og til myndighederne.

 

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt