Han taler nedladende til hende, kontrollerer hendes påklædning og bliver vred, når hun ser sine veninder. Det er desværre hverdagskost for mange af de kvinder, der udsættes for psykisk partnervold.

Kampagne sætter fokus på den usynlige vold

Psykisk vold rammer 112.000 kvinder hvert år, hvilket svarer til 5,2 % af kvinder i Danmark. Det er den mest udbredte voldsform, og den kan have alvorlige konsekvenser som angst, PTSD og depression.

”Mange bliver overraskede over, hvor mange kvinder i Danmark der udsættes for psykisk vold. Det skyldes formentlig, at volden ofte går under radaren. Den trives allerbedst i det skjulte – og netop derfor bliver vi nødt til at tale om den og nedbryde det tabu, som stadig findes omkring partnervold og især psykisk vold,” udtaler Mette Marie Yde, direktør i Danner.

Baseret på online sikkerhedstest

De fleste af os har nok prøvet at skulle logge ind eller udfylde en formular online og er blevet bedt om at klikke på alle billederne med biler eller cykler på, for at verificere, at man er et rigtigt menneske og ikke en robot. Sikkerhedstesten hedder CAPTCHA, og det er netop denne test, kampagnen tager udgangspunkt i. Men kampagnen vender formatet på hovedet, for hvor CAPTCHA baseres på synlige løsninger, understreger kampagnen en central pointe: at psykisk vold er usynlig.

”Kampagnen er skabt for at gøre det usynlige synligt og for at sætte fokus på, hvor svært psykisk vold kan være at få øje på – både for dem, der oplever det, og for dem omkring dem. CAPTCHA-formatet bliver dermed ikke bare et visuelt greb, men en oplevelse, der engagerer og skaber refleksion hos modtageren,” udtaler Jacob Pedersen, som er Art Director i det kreative konsulenthus CO/PLUS, der står bag kampagnens kreative idé.

Foruden at skabe opmærksomhed og refleksion om psykisk vold, rummer kampagnen en tydelig henvisning til Danners døgnåbne telefonrådgivning, som hver dag rådgiver voldsudsatte kvinder og pårørende. For mange kvinder er samtalen med rådgiveren hos Danner første gang, de sætter ord på den vold, de lever i.

Nomineret til Piccolo Prisen 2026

Kampagnen er nomineret til Piccolo Prisen 2026 blandt 9 andre kampagneideer, som vises i magasinerne Ud & Se og Samvirke til mere end 1,3 mio. læsere, svarende til mere end hver femte dansker i den voksne befolkning. Vinderen kåres ved Rambuk-prisen i oktober.

Har du brug for mere viden om psykisk vold? Læs mere her.

Se kampagnen her

The post Ny Danner-kampagne nomineret til pris: Kan du genkende psykisk vold? appeared first on Danner.

Hvert år bliver omkring 118.000 kvinder i Danmark udsat for psykisk eller fysisk vold fra en partner eller ekspartner. Samtidig har vi det seneste år set et bekymrende højt antal kvindedrab – mange begået af en nuværende eller tidligere partner. Selvom problemet har fået mere opmærksomhed end tidligere, og vi har set flere politiske tiltag, mangler vi stadig at knække koden til, hvordan vi for alvor forebygger volden og beskytter de kvinder og børn, der bliver ramt. 

Vi havde derfor sat Rosa Lund (Ø), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Mette Thiesen (DF) og Magnus Heunicke (S) i stævne for at høre deres bud på, hvordan vi stopper vold mod kvinder og børn. Og vi kom godt omkring mange vigtige indsatser i løbet af debatten. 

Langsigtet strategi eller kortsigtede handleplaner? 

The post Fra ord til handling: Hvordan vil politikerne stoppe vold mod kvinder og børn?  appeared first on Danner.

HØRING OVER UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM FORRETNINGSORDENEN FOR DET RÅDGIVENDE UDVALG I FAMILIERETSHUSET 

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast til bekendtgørelse om forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset.

GENERELLE BEMÆRKNINGER  

Danner ser positivt på formålet med det rådgivende udvalg i Familieretshuset. Udvalget udgør en vigtig ramme for at bringe forskellige faglige perspektiver og erfaringer i spil i udviklingen af Familieretshusets arbejde. Vi finder det værdifuldt, at myndigheden løbende inddrager viden fra både faglige miljøer og civilsamfundsaktører i arbejdet med at styrke kvaliteten i myndighedens opgaveløsning.

Danner stiller sig gerne til rådighed som indstillende organisation. 

Danner mener at det er positivt at udvalget nedsættes med formål om at afspejle forskellige perspektiver på familieretlige problemstillinger. I den forbindelse ønsker Danner at stille sig til rådighed som en aktør med en tydelig forankring i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn, således at udvalgets sammensætning afspejler bredden i de problemstillinger, Familieretshuset arbejder med.

Danner er gennem mange års arbejde cementeret som en central aktør på området for vold i nære relationer og besidder et omfattende og specialiseret praksis- og vidensgrundlag. Danner har herigennem opbygget betydelig erfaring med problemstillinger i krydsfeltet mellem familieret, socialret og beskyttelsesindsatser for voldsudsatte kvinder og børn. Som organisation vil Danner kunne bidrage til at styrke det samlede faglige grundlag, særligt i forbindelse med hensynet til sikkerhed, beskyttelse og rettigheder for voldsudsatte.

I er meget velkomne til at kontakte vicedirektør Winnie Alim på wal@danner.dk 
eller +45 30 78 58 48 hvis I har spørgsmål eller ønsker at indgå i en dialog med Danner.

The post Høringssvar – Forretningsordenen for det rådgivende udvalg i Familieretshuset  appeared first on Danner.

Fra ord til handling: Hvordan stopper vi vold mod kvinder?

Danner inviterer ligestillings- og retsordførere fra Folketingets partier til valgdebat.

Med et folketingsvalg lige om hjørnet skal politikerne give klare svar:

• Hvad vil de gøre for at forebygge volden?
• Hvordan vil de styrke beskyttelsen af voldsudsatte kvinder?
• Hvilke politiske prioriteringer kræver det, hvis vi skal stoppe vold i nære relationer?

Kom og vær med til en vigtig debat om, hvordan vi stopper vold mod kvinder – og hør, hvad politikerne konkret vil gøre for at skabe reel forandring.

Program

Der kan forekomme ændringer i programmet

Kl. 16.00: Velkomst v/ Nanna Nørregaard, moderator

Kl. 16.05: Intro til emnet v/ Winnie Alim, vicedirektør i Danner

Kl. 16.10: Paneldebat v/ Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Mette Thiesen (DF), Rosa Lund (Ø) og Magnus Heunicke (S)

Kl. 16.35: Spørgsmål fra salen

Kl. 16.50: Afsluttende spørgsmål til politikerne

Kl. 16.55: Afrunding v/ Winnie Alim, vicedirektør i Danner

Kl. 17.00: Tak for i dag

Hvilke politikere kan du møde?

Danner har inviteret ligestillings- og retsordførere fra Folketingets partier. Mød dem her:

• Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
• Magnus Heunicke (S)
• Mette Thiesen (DF)
• Rosa Lund (Ø)

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men du skal booke en plads for at kunne deltage. Tilmeld dig her.

Praktisk info

Arrangementet foregår d. 19. marts kl. 16-17 i Danners Stadsstue, Nansensgade 1, 1366 København. Arrangementet starter præcis kl. 16:00, så kom i god tid.

Der vil blive taget billeder og video til mødet til brug på Danners digitale kanaler.

Der er ikke mulighed for parkering ved Dannerhuset.

The post Valgdebat i Danner: Hvordan stopper vi vold mod kvinder? appeared first on Danner.

Den fik på alle tangenter, da vi marcherede igennem indre by i København fra Kvinderådet til Danner langs H.C. Andersens Boulevard under parolen: En verden fri for vold mod kvinder og børn!  

Den smukke forårsdag var tætpakket med musikalske indslag, sammenhold og solidaritet, og ikke mindst stærke taler med vigtige og kraftfulde budskaber.

Vold mod kvinder og børn er ikke en privat sag

“Vold mod kvinder og børn er IKKE en privat sag. Det er et samfundsproblem, vi nægter at acceptere. Og vi ved, at fremskridt ikke kommer af sig selv. De kommer, når vi stiller os frem, samlet, og siger højt: nok er nok!” lød det fra Mette Marie Yde, direktør i Danner.

“Når vi taler om vold mod kvinder, taler vi aldrig kun om Danmark. De mønstre, der lukker munde, smadrer skæbner og ødelægger liv, er globale. De kræfter, der forsøger at begrænse kvinder, risikerer at blive stærkere, når verden er urolig. Og hver gang normer bliver svækket globalt, flytter det grænser for, hvad der bliver accepteret herhjemme. Derfor skal vi i Danmark gå forrest. Vores sprog er måske forskelligt. Vores virkelighed er forskellige. Men frygten ligner hinanden. Modet ligner hinanden. Håbet ligner hinanden. Og de værdier, vi kæmper for ude i verden, er de samme værdier, vi skal stå på herhjemme. Derfor er valget den 24. marts ikke bare en dato i kalenderen. Det er det øjeblik, hvor Danmark viser, hvem vi er – her, såvel som ude i verden. Hvis man vil lede Danmark, skal man tage vold mod kvinder og børn alvorligt. Ikke bare i ord – men i handling.” 

Kvinder har båret modstanden videre 

“Vores historie er bygget af kurdiske kvinder. Kvinder der ikke kun kæmper mod religiøse strukturer, men mod stater, mod systemer og militærmagter. Kvinder, hvis styrke er ældre end de regimer, der forsøger at knuse dem. Ældre end de grænser, der blev tegnet hen over vores bjerge, og delte os i fire åbne sår. I Bakur løb mødre med børnene i armene, mens bjergene rungede af skud, og deres hjem, som de havde slidt og arbejdet hårdt for, blev knust af tanks og bomber. De bar ikke kun børnene i armene – de bar vores fremtid,” lød det fra Jino Victoria Doabi i en kraftfuld tale.

“I Bashur fyldte kemiske våben luften og brændte lungerne indefra. Børn faldt uden synlige sår, og landsbyer blev tavse på en eftermiddag. Men kvinderne sørgerede for, at vi overlevede. Og at vi levede videre. De begravede deres familier, og fortsatte med at holde liv i vores samfund. I Rojava blev kvinderne taget, solgt og brudt, og alligevel har de rejst sig igen og igen, og de nægter fortsat at være nogens ejendom. I Rojhilat, som betyder solopgang, min del af Kurdistan, har kvinder i generationer båret modstanden videre. Kvinderne kæmpede, mens de stadig bar deres barn ved deres bryst.”

Se hele Jinos stærke tale.

Historisk opbakning 

Flere end 1.000 kampklare deltagere havde valgt at markere Kvindernes Internationale Kampdag sammen med os i år og det er en historisk opbakning.

Tusind tak til alle der valgte at bruge deres tid og stærke stemme på at markere denne vigtige dag sammen med os: 

• Ida Laurberg 
• Mathilde Falch 
• Lydmur 
• Jino Victoria Doabi 
• Peter Hummelgaard (S) 
• Pia Olsen Dyhr (SF) 
• Martin Lidegaard (R) 
• Jan E. Jørgensen (V) 
• Monika Rubin (M) 
• Magnus Heunicke (S)
• Mette Marie Yde 
• Helene Forsberg-Madsen  

En stor tak til Honoré Fonden for at støtte vores arrangement.

Og tusind tak til alle, der valgte at markere dagen sammen med os – tak fordi I marcherede, tak fordi I lyttede, tak fordi I kæmper sammen med os! 

Information og samarbejde

For mere information eller spørgsmål om Danners internationale arbejde for en verden fri for vold mod kvinder og børn, kontakt Danners vicedirektør, Winnie Alim, på mail wal@danner.dk eller tlf. 30785848. 

For forespørgsler om event-samarbejde kontakt kommunikationskonsulent, Marie Bødtker, på mail mab@danner.dk eller tlf. 30785868

The post Historisk markering af 8. marts med Danner og Kvinderådet appeared first on Danner.

Høringssvaret er indsendt d. 4. marts 2026 og kan downloades her.

Danner vil hermed komme med bemærkninger til styrelsens udkast til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og vejledningen hertil. 

Generelle bemærkninger 

Vi ser meget positivt på forslaget, som udgør et vigtigt og nødvendigt skridt i retning af bedre beskyttelse af personer, der er udsat for vold – herunder særligt voldsudsatte kvinder. Det er afgørende, at mennesker, der tvinges til at forlade både bolig og arbejde som følge af vold, ikke mødes med økonomiske sanktioner i dagpengesystemet. Forslaget bidrager til at fjerne en væsentlig strukturel barriere for sikkerhed, selvstændighed og genopbygning efter vold.

Vi er særligt positive over, at krisecentererklæringer anerkendes som dokumentation. Dette afspejler en nuanceret forståelse af de vilkår, voldsudsatte kvinder lever under, herunder at politianmeldelse ikke altid er mulig eller hensigtsmæssig.

I er meget velkomne til at kontakte vicedirektør Winnie Alim på wal@danner.dk 
eller +45 30 78 58 48 hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.

The post Høringssvar – Selvforskyldt ledighed appeared first on Danner.

Høringssvaret er indsendt d. 2. marts 2026 og kan downloades her

LOKK er en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for mere end 50 non-profit-krisecentre efter servicelovens § 109. Danner er en selvejende nonprofitorganisation med drift af krisecenter samt mange års specialiseret viden om vold i nære relationer, forebyggelse og beskyttelse af voldsudsatte kvinder og børn.

Vi vil hermed fremsætte bemærkninger til bekendtgørelsen om socialtilsynets økonomiske vejledning.

Vi er positive over for, at økonomi eksplicit indgår som et kvalitetskriterium i socialtilsynets samlede vurdering. Det er nødvendigt, at offentligt finansierede tilbud drives økonomisk ansvarligt. Vi mener, at det er positivt, at tilsynet eksplicit vurderer bæredygtighed, transparens og proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe. Dog finder vi det nødvendigt at påpege en række bekymringer ved den måde, hvorpå disse kriterier vurderes.

Om brugen af standardiserede mål for økonomisk kvalitet

LOKK og Danner anbefaler, at:

• Grundlaget for sammenlignelige indsatser i højere grad differentieres ud fra organisatoriske og finansielle vilkår.
• Der udarbejdes tydelige og differentierede kvalitetskrav til de borgerrettede indsatser på socialområdet, tilpasset indsatsens målgruppe.

Vejledningens kriterium om proportionalitet mellem kvalitet, pris og målgruppe bygger i praksis på en sammenlignende økonomisk rimelighedsvurdering, hvor økonomiske nøgletal sammenholdes med udvalgte strukturelle kvalitetsindikatorer inden for en gruppe af tilbud, der vurderes som sammenlignelige.

Denne sammenligningsmodel fremstår imidlertid utilstrækkeligt differentieret i forhold til tilbuddenes organisatoriske og finansielle vilkår, herunder ejerskabsform, adgang til kapital, reinvesteringsforpligtelser og mulighed for risikospredning. Nonprofitorganisationer har eksempelvis ofte andre omkostningsstrukturer som følge af dokumentationskrav fra fonde, fundraising, medlemsdemokrati og bestyrelsesarbejde.

Økonomiske nøgletal er således ikke neutrale størrelser, men afspejler konkrete strukturelle forudsætninger. Hvis disse ikke indgår eksplicit i vurderingen, risikerer sammenligningen at blive misvisende.

Uklarhed om kriteriet “borgerrettede timer”

LOKK og Danner anbefaler, at: 

• Der fastsættes en tydelig og ensartet afgrænsning samt gennemsigtige retningslinjer for opgørelse af kriteriet om borgerrettede timer.

Det fremgår ikke tydeligt, hvilke funktioner der indgår i opgørelsen, og hvordan medarbejdere med sammensatte funktioner skal kategoriseres. På krisecentre er den borgerrettede indsats ofte integreret med dokumentation, koordinering, sikkerhedsarbejde og praktiske opgaver, som samlet understøtter beskyttelses- og støtteformålet i § 109. En snæver eller uensartet fortolkning kan derfor give et reduceret billede af den faktiske indsats.

Uden en klar og operationel definition risikerer kriteriet at blive anvendt forskelligt på tværs af tilbud og tilsyn, hvilket kan svække retssikkerheden og sammenligneligheden i vurderingen. 

Regnskabstekniske forskelle påvirker sammenligneligheden

LOKK og Danner anbefaler, at: 

• Socialtilsynet i sine sammenlignende vurderinger i højere grad baserer sig på funktionel ækvivalens frem for alene regnskabsmæssig placering.

Vi vil desuden påpege, at forskelle i ejerforhold og organisatorisk opbygning kan medføre, at funktionelt sammenlignelige udgifter fremgår forskelligt i regnskaberne.

Eksempelvis vil rengøringspersonale og viceværtsfunktioner i nogle tilbud være ansat internt og dermed fremgå som lønudgifter, mens tilsvarende funktioner i andre tilbud – eksempelvis hvor bygningen ejes eksternt – indgår som en del af husleje eller tilkøbte serviceydelser. Der er således tale om ensartede funktioner, som regnskabsmæssigt placeres på forskellige budgetlinjer afhængigt af organisering.

Hvis sådanne forskelle ikke håndteres eksplicit i den økonomiske vurdering, kan sammenligninger komme til at hvile på regnskabstekniske forhold frem for reelle prioriteringer. Det kan give et skævt billede af både omkostningsniveau og ressourceanvendelse.

Samlet set er der en risiko for, at standardiserede økonomiske kriterier – uden tilstrækkelig differentiering og metodisk præcision – utilsigtet kan favorisere kapitalstærke og koncernbaserede tilbud, mens mindre og civilsamfundsforankrede tilbud fremstår strukturelt svagere, uden at dette nødvendigvis afspejler kvaliteten af den borgerrettede indsats.

Økonomiske kvalitetskriterier bør afspejle de rettighedsbaserede tilbud

LOKK og Danner anbefaler at: 

• Vurderingen af økonomisk kvalitet på 109-området tager udgangspunkt i tilbuddenes retlige forpligtelser og formål frem for klassiske drifts- og markedskriterier.

Det er problematisk, at vejledningen anvender én samlet økonomisk ramme for både planlagte tilbud og akuttilbud omfattet af selvhenvenderprincippet, herunder krisecentre efter servicelovens § 109.

Krisecentre er rettighedsbaserede tilbud, hvortil adgangen ikke afhænger af kommunal visitation eller planlagt kapacitetsstyring, men af borgerens akutte behov for beskyttelse. Dette indebærer en grundlæggende uforudsigelighed i belægning og økonomi, som adskiller sig markant fra planlagte tilbud. Hvis økonomisk bæredygtighed og effektivitet fortolkes snævert ud fra belægningsgrader, takstniveauer og standardiserede nøgletal, risikerer det at skabe et pres for visitation og prioritering, hvilket er uforeneligt med selvhenvenderprincippet og karakteren af § 109 som et rettighedsbaseret beskyttelsestilbud. 

Behov for et endeligt opgør med profitudtag på selvhenvender-tilbud 

LOKK og Danner anbefaler at: 

• Vejledningen justeres med klarere reguleringer af profitudtag, herunder et konkret profitloft på området. 

Krav til gennemsigtighed er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med tilbuddets sociale formål. Der er behov for tydeligere pejlemærker for, hvornår profit og udlodning bliver uforenelig med formålet med sociale indsatser.

Vi anerkender, at vejledningen styrker gennemsigtigheden ved koncernlignende konstruktioner gennem krav om oplysning om interne transaktioner, husleje, administrationsbidrag og overførsler mellem enheder.Vejledningen lægger op til proportionalitetsvurderinger af overskud, udlodning og prisniveau imod tilbuddets øvrige kvalitet, med muligheden for at markere tilbud som “uforholdsmæssigt dyre”. Samtidig fastsættes der ingen klare grænser for, hvornår profitniveauer, udlodning eller indirekte profitudtag anses for uacceptable.

Vi finder det vanskeligt at forstå, hvorfor vejledningen ikke tager tydeligere stilling til disse grænser, herunder stiller vi os undrende overfor beslutningen om ikke at indføre et egentligt profitloft på et område, der i overvejende grad er skattefinansieret. Hvis det politiske mål er at begrænse profitudtag og sikre, at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med sociale formål, er vejledningen et skridt – men ikke en løsning. 

I er meget velkomne til at kontakte krisecenterleder Susanne Lamhauge på sml@danner.dk  eller tlf. 30785855 eller kons. direktør Eva Bertelsen på evb@lokk.dk eller tlf. 31345175, hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning.

The post Høringssvar – Vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud  appeared first on Danner.

Nu er der trykket på valgknappen, hvilket nok ikke kommer bag på nogen. Det har været længe undervejs. Hvad der også har været længe undervejs, er vores politikeres anerkendelse af, at vi har en national nødsituation i Danmark: nemlig partnerdrab og -vold mod kvinder.  

I England har man fra politisk side anerkendt drab og vold mod kvinder som en ’national emergency’ – på lige fod med klimakrisen og terror. 

I Norge fik man i 2021 en ambitiøs handleplan mod partnervold- og drab med over 100 tiltag – og i Spanien har man haft succes med at implementere en ambitiøs national strategi mod drab og vold mod kvinder med ca. 400 tiltag.  

Til sammenligning fik vi i Danmark i 2023 en 4-årig handleplan mod partnervold og –drab med blot 26 tiltag.  

De danske tal taget i betragtning er det for uambitiøst, mener Danners direktør Mette Marie Yde.  

“Drab og vold mod kvinder er en national nødsituation, og det kalder på en national langsigtet strategi – ikke kortsigtede handleplaner med midlertidige tiltag. I Danner savner vi, at vores politikere følger trop med de lande, vi normalt sammenligner os med. Nu er der udskrevet valg, og det er jo en glimrende anledning for vores politikere til at vise, at de ER ambitiøse, når det kommer til at komme partnervold og –drab til livs.” 

Danner anbefaler blandt andet:  

Uddannelse  

Sundhedspersonale, politi, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre frontpersoner spiller en nøglerolle, når det kommer til at opdage og forebygge vold. Men det kræver, at de ved, hvordan man får øje på volden, og hvordan man bedst hjælper en voldsudsat. 

 Derfor skal undervisning om vold være en fast del af pensum på alle relevante uddannelser, og der skal tilbydes efter- og videreuddannelse på tværs af faggrupper. 

Kvalitet og børn på krisecentre (§109)  

Krisecentre spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af voldsudsatte kvinder og børn. Derfor er det afgørende, at der udvikles en kvalitetsmodel, som sikrer en ensartethed i kvaliteten på tværs, og som forholder sig aktivt til risikovurderinger.    

I dag er voldsudsatte børn på krisecentre (efter SEL§109) ikke selvstændige rettighedsindehavere. Det afspejler sig bl.a. i lovgivningen, hvor de omtales som “medfølgende”. Med afsæt i Børnekonventionen bør vi tage et endeligt opgør med et forældet børnesyn og sikre børnene egne rettigheder. Det vil bl.a. betyde, at det defineres hvilken hjælp, børnene kan modtage og med hvilken kvalitet.  

Ret til ambulante rådgivningsforløb  

Ikke alle kvinder har behov for et krisecentertilbud. Men i dag er hjælp via et ambulant tilbud ikke en rettighed – det bør det være, på linje med retten til krisecenterophold efter SEL§109. Det vil sikre at flere kvinder kan få den hjælp, de har behov for.  

Det er afgørende, at der stilles krav om kvalitet, fx via en national akkreditering. Samtidig er der behov for et loft over ventetiden, fx 3 måneder.  

Implementering af partnerdrabskommissionen og omvendt fodlænke  

Danner har længe argumenteret for en partnerdrabskommission og implementering af den omvendte fodlænke i Danmark. Begge dele er vedtaget. Nu gælder det den konkrete implementering.  

Det er bl.a. vigtigt, at partnerdrabskommissionen består af repræsentanter fra såvel civilsamfund som pårørende – foruden alle relevante myndigheder – og at viden fra kommissionen løbende gøres offentlig tilgængeligt med henblik på læring og forebyggelse af partnerdrab.  

Den omvendte fodlænke skal implementeres fuldt og helt i Danmark med inspiration fra Norge. Danner anbefaler særligt fokus på anvendelse i alle landets politikredse og et skærpet fokus på voldsudsatte, så byrden fra volden flyttes fra udsat til udøver. 

Find alle Danners anbefalinger her.

The post Folketingsvalg 2026: Vi har en national nødsituation appeared first on Danner.

Fysisk og psykisk vold kan være dybt skadeligt for et barn og få vidtrækkende konsekvenser. Både hvis barnet selv er direkte udsat for vold, og hvis barnet overværer vold i hjemmet. Derfor har Barndom Uden Vold i samarbejde med fagfolk, organisationer, eksperter og myndigheder udviklet en ny, national oplysningsindsats: ’På Lærkevej vokser hvert 6. barn op med vold’.  

Lærkevej er det mest almindelige vejnavn i Danmark og findes mere end 200 steder. Navnet henviser ikke til en bestemt vej, men skal ses som et billede på, at volden kan finde sted overalt – også i helt almindelige hjem. Kampagnen skal oplyse danskerne om omfanget af vold mod børn, og de konsekvenser volden har, hvis ikke der bliver grebet ind. Målet er at øge opmærksomheden på problemet og styrke handlekraften hos voksne.  

Danner møder hver dag børn, der har levet med vold, i krisecenteret, i efterværnsboligerne ‘Dannerboligerne’ og i den ambulante indsats for børn ‘Jeg er her også’ og er derfor en del af partnerskabet bag kampagnen. Og kampagnen er rigtig vigtig ifølge Mette Marie Yde, direktør i Danner:  

“Alt for mange børn i Danmark vokser op med vold i hjemmet, og det har store  konsekvenser både på kort og lang sigt. Det er helt urimeligt, og som samfund har vi en forpligtelse til at beskytte børn mod vold. Men vold mod børn er stadig tabubelagt og kan være fyldt med både skyld og skam. Derfor er vi nødt at tale højt om volden og invitere danskerne med i den samtale,’’ udtaler Mette Marie Yde, direktør i Danner. 

Sammen om at hjælpe voldsudsatte børn 

En undersøgelse foretaget af Epinion for Barndom Uden Vold viser, at for næsten halvdelen af de danskere, som ikke vil underrette til kommunen, er det tvivl om situationens alvor, der holder dem tilbage. 

Det er alarmerende, at uvidenhed får så mange danskere til at tøve, mener Mette Marie Yde: 

“Det er myndighedernes ansvar at hjælpe voldsudsatte børn, men der er også brug for befolkningens hjælp til at opspore volden. Det er derfor helt afgørende, at vi er så mange, der går sammen om at styrke danskernes viden og opfordre flere voksne til at handle ved mistanke om vold,’’ udtaler hun. 

Danskerne kan opleve kampagnen fra d. 23. februar i bybilledet landet over og på digitale medier. 

Bekymret for et barn? Sig det højt. 

• Hvert 6. barn vokser op med vold 
• Vold i barndommen kan give både fysiske og psykiske ar resten af livet. 
• Kender du nogen, der lever med vold? Underret hjemkommunen. 
• Er situationen akut ring til politiet på 112. 
• Ring til DannerTelefonen på 33 33 00 47 (døgnåbent), eller chat med en rådgiver (mandage kl. 18-21 og onsdage kl. 9-12) 

Om kampagnen 

Læs mere om kampagnen på Barndomudenvold.dk 

Bag Lærkevej er et partnerskab af mere end 40 forskellige aktører, bl.a. kommuner, politikredse og civilsamfundsorganisationer. 

Kilder: 

’’Hvorfor ville du ikke underrette kommunen i dette tilfælde?’’. Uddrag fra en repræsentativ survey foretaget af Epinion i marts 2025 og VIVE og Implement Consulting for Barndom Uden Vold. 

The post Vold mod børn: Mere end 40 aktører sammen om ny oplysningsindsats  appeared first on Danner.

Høringssvaret er sendt d. 8. december 2025 og kan downloades her.

Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Social- og Boligministeriets udkast. Danner kommer i dette høringssvar med bemærkninger til forslagets punkt 2.3 vedrørende takstlofter på krisecentre og herberger.  

GENERELLE BEMÆRKNINGER   

Danner anerkender behovet for et styringsredskab, der kan bidrage til større økonomisk forudsigelighed for kommunerne. Samtidig er vi bekymrede for, at et udifferentieret takstloft, kombineret med et reduceret og risikobaseret tilsyn, kommer til at få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af tilbuddene på krisecenter- og herbergsområdet. Det kan få alvorlige og i værste fald fatale konsekvenser for nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund.  

At ministeriet finder, at selvmøderprincippet, sammen med de af tilbuddet fastlagte takster, kan føre til “uhensigtsmæssige udgiftsstigninger” og vanskeliggøre styringen af serviceniveauer kommunalt (jf. Lovforslaget s. 17), mener Danner tyder på en bekymrende udvikling på området. Det afspejler efter vores opfattelse en manglende anerkendelse af krisecentrenes visitationsret og voldsfaglige vurdering, som er central for akut at kunne hjælpe kvinder og børn sikkert ud af vold. Det faktum, at man i samme ombæring har besluttet at minimere tilsynets mulighed for løbende at føre tilsyn med, at tilbuddenes indsatser stemmer overens med de budgetterede omkostninger, fremstår derfor usammenhængende.  

Det er vigtigt at understrege, at Danner anerkender behovet for et opgør med profitdrevne tilbud, hvor taksten overstiger indsatsens omkostninger, og hvor takstmidler misbruges, og dermed ikke anvendes til gavn for målgruppen. Men et fast takstloft løser ikke dette problem i sig selv. Hvis man vil sikre kvalitet og gennemsigtighed, bør krisecenter- og herbergsområdet organiseres som non-profit, ligesom der bør være løbende tilsyn med fokus på kvalitet i indsatserne.  

BEHOV FOR ET DIFFERENTIERET TAKSTLOFT  

Danner mener fortsat, at der er behov for et differentieret takstloft med de formål at 1) bevare og højne kvaliteten på tværs af krisecenterområdet for at løfte kerneopgaven, 2) beskytte og støtte børn der har været udsat vold i hjemmet, og 3) sikre retssikkerheden for voldsudsatte, der har behov for særligt specialiserede indsatser – f.eks. på grund af dobbeltudsathed. Argumenterne udfoldes herunder.  

Kvaliteten i indsatsen på krisecentre bør matche borgernes behov  

Jævnfør §109 i Serviceloven er krisecentre i Danmark forpligtede til at have borgeren for øje med det formål at yde den nødvendige beskyttelse, støtte, omsorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etablere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig. Der må og skal i den forbindelse tages højde for, hvad indsatsen bør indeholde, for at en voldsudsat borger kommer bæredygtigt ud af volden til et frit og selvstændigt liv – uden behov for yderligere tilbud. Krisecentrene løser i dag en kompleks og vigtig samfundsopgave. De voldsudsatte, der søger hjælp, har ofte flere sameksisterende problemstillinger og det kræver tæt, tværfaglig og tværsektoriel koordinering. Krisecentrene samarbejder bredt med kommunale sagsbehandlere, Familieretshuset, politi, sundhedsvæsen, misbrugsbehandling, Børnehuse samt skoler og dagtilbud. Denne kompleksitet stiller betydelige krav til faglighed og ressourcer. 

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle borgere har brug for den samme indsats, og derfor er et velfungerende samarbejde mellem handlekommune, socialtilsyn og andre relevante aktører tilbud, der har borgerens behov som hovedformål, helt afgørende. Det er i kommunernes såvel som krisecentrenes interesse, at voldsudsatte, der henvender sig med behov for hjælp og fysisk sikkerhed, får den rette indsats. Nogle kvinder har f.eks. brug for en særlig høj sikkerhedsindsats, fordi de er i akut drabsrisiko ved visitering. Andre har brug for særlig specialiseret socialfaglig rådgivning for at komme fri af ufrivillig gæld, der står i vejen for, at de kan stå på egne ben. Nogle ledsagende børn har været udsat for massiv psykisk og fysisk vold og kræver derfor særlige pædagogiske og psykologiske ressourcer for at undgå livsvarige mén og traumer. Det gælder ikke mindst teenagebørn, der i flere tilfælde har levet hele deres liv i vold. Skal krisecentre kunne løse komplekse, differentierede opgaver bæredygtigt, er der derfor behov for en differentieret takst.  

Retssikkerheden må ikke forringes for borgere med behov for specialiserede indsatser 

Det fremgår ikke i lovforslaget, hvordan man med et fast takstloft forholder sig til de specialiserede tilbud, som af gode grunde har en højere takst som følge af indsatsens kompleksitet. Voldsudsatte borgere med dobbeltudsathed, f.eks. i form af misbrug, psykiske lidelser, funktionelle handicap eller øvrige særlige behov, har i dag begrænsede muligheder for at få plads på landets krisecentre. Hvis specialiserede krisecentre ikke gives mulighed for en differentieret takst, risikerer de få eksisterende tilbud enten at lukke eller se sig nødsaget til at gå på uacceptable kompromiser med kvaliteten i indsatsen. Det vil efterlade de mest udsatte målgrupper af voldsudsatte personer uden tilstrækkelig fysisk beskyttelse og socialfaglig støtte, som de efter § 109 har ret til. Det udgør en væsentlig forringelse af deres retssikkerhed. Danner anbefaler derfor et taksttillæg tilpasset forskellige specialiserede tilbud. 

Behov for beskyttelse og bæredygtig støtte til alle ledsagende voldudsatte børn 

Danner er positive over intentionen om at indføre en forhøjet takst ved tre eller flere medfølgende børn. Det vil i mange tilfælde styrke krisecentrenes mulighed for at tilbyde de nødvendige rammer, så både mor og børn kan bearbejde og bryde med volden på en bæredygtig måde. Kvinder med flere medfølgende børn kræver mere fysisk plads, men det skal understreges, at fysisk plads ikke kun handler om en seng at sove i. Det handler også om plads til at reagere på og bearbejde personlige traumer – og med dét følger en nødvendig normering. Vi er derfor bekymrede for, at modellen ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser situationer, hvor kvinder har få, men ældre børn, eller hvor børnene har særlige behov. I disse tilfælde kan der ligeledes være brug for en højere takst for at sikre både fysisk sikkerhed og en kvalificeret, voldsfaglig indsats. Større børn har ofte behov for individuelle ungeforløb om sikkerhedsadfærd, voldsforståelse, voldsbearbejdelse, tillid til omverdenen, normalitetsforståelse og grænsesætning – og det kræver flere ressourcer. En takstmodel, der alene baserer sig på antal børn, afspejler derfor hverken det faktiske plads- eller til tider massive støttebehov. 

Når den forhøjede takst alene kan udløses ved tre eller flere børn, medfører det en reel risiko for, at borgere, hvis behov ikke kan finansieres inden for takstrammen, ikke får den støtte og beskyttelse, de har krav på. F.eks. kan en kvinde med teenagebørn have behov for to værelser for at modtage en fagligt forsvarlig indsats, som reelt hjælper hende og børnene ud af volden. Danners erfaring er, at de fysiske rammer og krisecenterets muligheder for at tilbyde teenagere en specialiseret indsats kan være afgørende for, om de reelt kan gøre brug af den massive indsats, som et krisecenterophold er. Men uden taksering af det ekstra værelse bliver det ikke muligt at levere en indsats af kvalitet, der lever op til formålet i § 109. Og samtidig ved vi, at sådanne uhensigtsmæssige situationer i høj grad øger risikoen for recidiv. Vi risikerer f.eks., at ældre børn bliver hos voldsudøveren, og at kvinden derfor tager hjem for ikke at miste kontakten til sine børn. Foruden fortsat vold øger det risikoen for, at volden eskalerer og går i arv. 

For at sikre selvmøderprincippet, voldsfaglige tilbuds visitationsret og en forsvarlig kvalificeret indsats, der gavner målgruppen, anbefaler Danner derfor: 

1. En differentieret takstmodel, der tager udgangspunkt i borgeren og medfølgende børns konkrete behov, og det dertilhørende nødvendige antal værelser og normering.  

2. Tillægstakster for specialiserede tilbud, der løser særligt komplekse opgaver.  

3. At tilbud, der hører under selvmøderprincippet gøres non-profit, så vi sikrer, at offentlige takstmidler går til udsatte borgere.   

4. Et tilsyn, der fokuserer på kvalitet og faglig udvikling fremfor udelukkende på risiko.  

Kontakt krisecenterleder Susanne Lamhauge på sml@danner.dk  
eller +45 30 78 58 55 for spørgsmål eller uddybning.

The post Høringssvar – Social service og takstloft appeared first on Danner.