Charlotte brød med volden

Af Ditte Damsgaard, frivillig i Danner

For Charlotte Skelkjær var efterværnstilbuddet afgørende for at komme styrket ud af krisen og bryde med volden.

”Den psykiske vold æder dig op indefra. Det er det, der tager så uendelig lang tid at komme sig over. Jeg fik suget al kraft og næring ud af mig,” siger Charlotte Skelkjær, tidligere beboer i Danners krisecenter.

Hvert år flytter 2000 kvinder fra et krisecenter i Danmark. De er styrkede, men sårbare. Et godt efterværn kan medvirke til, at kvinderne for alvor bryder med volden.

For Charlotte Skelkjær betød Danners efterværn, at hun fik en ny start på livet efter krisecenteropholdet. Det var svært at gøre på egen hånd, husker hun. Hun nåede at være udenfor Danners trygge favn i et halvt år, før hun kom med i en gruppe i Danners efterværn, som er et forløb, der varetages af pædagoger, psykologer og socialrådgivere i Danner.

“Jeg stod med meget få ejendele og skulle bygge et hjem og en tilværelse op, samtidig med at jeg skulle finde mig selv igen,” forklarer hun.

Drømmemanden ændrede alt

Charlotte Skelkjær flyttede ind i Danners krisecenter i 2011. Få år forinden havde hun mødt hun sit livs kærlighed. Alting gik op i en højere enhed, og udtrykket ”min bedre halvdel” passede præcist. Det var sådan, Charlotte Skelkjær havde havde det, og han fik hende til at love, at hun aldrig ville forlade ham.

Men drømmemanden var ikke den, Charlotte Skelkjær troede, han var. Gradvist blev deres relation mere og mere giftig, og han kontrollerede alt, hvad hun foretog sig. Volden satte for alvor ind, da de flyttede sammen, og den tiltog, efter de blev gift. I løbet af få år udsatte han hende i stigende grad for økonomisk, materiel, seksuel, psykisk og til sidst fysisk vold, indtil hun flyttede ind på Danners krisecenter i 2011.

Spørgsmålet om, hvornår volden startede, er svært for Charlotte Skelkjær at svare på. Volden sker nemlig ikke på én gang. Det sker langsomt over tid.

”Den kommer snigende, den er manipulerende, og den optrappes. Alt imens du er indhyllet i lyserød candyfloss, der får dig til at føle dig lykkelig,” siger hun

En omvandrende antenne

Charlotte Skelkjær husker sig selv som en omvandrende antenne, der fangede alle signaler omkring sig. Til sidst gav hun fuldstændigt afkald på sine egne behov for i stedet at tilfredsstille ægtemandens ønsker.

”Jeg måtte ikke tale med andre mænd, jeg måtte ikke se mine veninder, og han blev sur, hvis jeg hvis jeg SMS’ede, talte i telefon, så fjernsyn eller sågar læste min egen sektion af avisen. Hele mit liv og alle mine timer i døgnet gik med at sørge for, at han havde det godt,” siger hun.

Til sidst var hun som et appendix på et andet menneske, husker hun. Et vedhæng eller en gevækst uden nogen indre kerne eller personlighed. Alt hvad hun gjorde handlede om at gøre manden glad. Og hun blev ved – også selvom det bedste aldrig var godt nok for ham.

Hjælpen i krisecentret

Det var først, da den fysiske vold blev forværret, og Charlotte Skelkjær fandt sig selv liggende på gulvet med ham siddende ovenpå sig i et fast greb, at hun indså, at hun måtte væk. Hun flyttede ind på Danners krisecenter. I krisecentret var der altid hjælp at hente fra dagvagter, aftenvagter og nattevagter. Mennesker, der forstår, hvad man har været udsat for og den krise, man står midt i. Psykologer, socialrådgivere og pædagoger, der ved, hvad de taler om, som kender ens historie, ens børn og ved, hvad man har brug for for at finde tilbage til sig selv. Der var også andre kvinder i samme i situation og med lignende oplevelser i bagagen.

Efter de seks måneder i krisecentret var Charlotte Skelkjær parat til at flytte for sig selv med sine børn. Men på trods af at hun var kommet styrket ud af krisecentret, spøgte fortiden og kampen med sig selv stadig. Her var efterværnsforløbet afgørende.

Danners efterværn gjorde forskellen

I efterværnsgruppen med kvinderne i samme situation og Danners rådgivere kunne Charlotte Skelkjær få luft for alt det, der var svært ved at komme ud på den anden side af volden.

”Danners efterværn betød alt for mig. Det var et helle, som jeg kunne læne mig op ad,” siger hun og forklarer, at det er uvurderligt at kunne dele hverdagserfaringer med nogen, som kender ens historie så godt, og som har oplevet en lignende fortælling. Selvom kvinderne har forskellige baggrunde, så er historierne ikke så forskellige. Volden er fællesnævneren i deres møder.

”Vi er på lige fod, og derfor er forskellene lige meget. Vi er kvinder, som har en historie med vold. Vi forstår hinanden,” slutter hun.

Fakta om Danners efterværn

Danners efterværn er et forløb, som har fokus på at genopbygge kvinderne og hjælpe dem med at bryde med volden. Kvinderne og deres eventuelle børn få tilbudt hjemmebesøg, individuelle samtaler, gruppeforløb og selvhjælpsgrupper.

Danner mener, at det gode efterværn bygger på et samarbejde mellem kommuner og krisecentre. Danner ønsker at få anerkendt krisecentrenes rolle ved blandt andet at få skrevet krisecentrenes opgaver ind i Servicelovens §109. Det gælder både efterværn, men også voldsudsuddsatte voksnes ret til psykkologhjælp i forbindelse med et ophold på krisecenter. Både efterværn og psykologhjælp fungerer både som støtte til den voldsudsatte til at kunne leve et liv fri af volden, det fungerer også som forebyggelse, forstået på den måde at en god støtte forbedrer de voldsudsattes risiko for tilbagefald.