Vil du bidrage til at sikre understøttelsen af Danners mission om en verden fri for vold mod kvinder og børn? Og vil du være med til at fortsætte udviklingen af Danner som en professionel, empatisk og udviklende arbejdsplads? Så søg stillingen som HR-medarbejder i Danner.
Som HR-medarbejder bliver du en del af afdelingen Økonomi og Drift, der dækker over områderne økonomi, IT, HR, ejendomsadministration og rengøring. Afdelingen har 11 medarbejdere, 12 med dig, og du vil referere til chefen for Økonomi og Drift.
Danner er de seneste år vokset til en organisation med godt 60 ansatte og ca 170 frivillige. Som HR-medarbejder bliver du en vigtig brik i at sikre rammerne for, at der arbejdes på at sikre en effektiv og ressourcebevidst understøttelse af driften både i forhold til de ansatte og til de frivillige. Danner står bl.a. over for at skulle implementere et nyt HR-system (vi bruger pt Dataløn og DatalønTid), samt evt. indgåelse af overenskomst, samt udviklingen af en mere strategisk understøttelse af HR-processerne.
Vi har derfor brug for en erfaren HR-medarbejder, der kan bistå med at vi får processerne godt i mål.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:
- Bistå processen med undersøgelse og forhandling ved evt. indgåelse af overenskomst
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og lønbreve samt opdateringer heraf.
- Rekruttering, assistere med opslag af stillinger, screening af ansøgninger, planlægning og afholdelse af samtaler.
- Vedligeholdelse af personalehåndbog og politikker, samt være kollegaernes go-to ved spørgsmål.
- Ansvarlig for Danners digitale læring via platformen GoLearn.
- Ansvarlig for GDPR.
- Analyser af løn, sygdom mv.
- Indhentelse af Børne- og Straffeattester.
- Bistå Danners Frivilligkoordinator ved ansættelser af frivillige og processerne heromkring.
- Eventuelt bistå med bogføring og afstemninger ved behov.
Den ideelle kandidat har:
- Erfaring med HR-administration samt relevant uddannelses- og jobmæssig baggrund.
- Erfaring med overenskomster for mange faggrupper.
- Erfaring med GDPR.
- Godt kendskab til personalejura.
- Et godt kendskab til IT-systemer.
- Eventuelt et vist kendskab til bogføring og afstemninger.
Som person er du:
- Struktureret og detaljeorienteret med evnen til at holde styr på mange opgaver.
- Stærk kommunikativt og trives med at samarbejde med forskellige teams.
- Positiv, imødekommende og brænder for at skabe en god arbejdsplads og kultur.
- Ikke bange for nye opgaver eller nye systemer – forandringsvillig.
- Hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og opgaver.
Vi tilbyder:
- En vigtig rolle i en organisation i udvikling, hvor HR spiller en central rolle for succes.
- Pensionsordning inkl. forsikringer.
- Sundheds- og Tandforsikring.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Frihed under ansvar til at planlægge egne arbejdsopgaver.
- Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde.
- Sociale arrangementer med og uden fagligt islæt.
- Mulighed for at være med til at gøre en forskel i en NGO med en vigtig dagsorden.
Danner er en dynamisk arbejdsplads for både medarbejdere og frivillige. Du skal have lyst til at være en del af husets uformelle kultur, og være indstillet på at blive involveret i mange forskellige opgavetyper og bidrage til et godt og trygt arbejdsmiljø.
Søg stillingen
Danner ønsker at fremme diversiteten og mangfoldigheden i organisationen, og opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, handicap eller etnicitet til at søge stillingen.
Send ansøgning og CV til: job@danner.dk
Ansøgningsfristen udløber søndag d. 26. januar. De første samtaler afholdes onsdag den 29. januar og anden samtale forventes afholdt mandag den 3. februar
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller tidligere.
Løn og ansættelsesvilkår
Du tilbydes en fastansættelse på 37 timer pr uge med løn efter Danners lønmodel
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Økonomi og Drift i Danner, Eva Elsborg på telefon 30 78 58 50 eller mail eeb@danner.dk