Hvordan forebygger vi psykisk vold?

Vold i nære relationer er fortsat et tabu i Danmark. Mange søger ikke hjælp, fordi det er forbundet med skyld og skam at leve i en voldelig relation.
16. marts 2018

Danner og Røde Kors har en række anbefalinger til, hvor der skal sættes ind i det forebyggende arbejde:

Kriminalisering af gentagen psykisk vold. Lovgivningen skal afspejle samfundet. I dag bliver mange udsat for psykisk vold, og det har store livsomvæltende konsekvenser for dem. Men de voldsudøvende bliver ikke dømt eller konfronteret med deres ugerninger på grund af voldens kompleksitet og trusselsbilledet for den udsatte. Med en kriminalisering af psykisk vold kan vi aftabuisere volden og hjælpe flere voldsudsatte til at anmelde den psykiske vold, og vi kan stoppe og forebygge voldsudøvernes gerninger langt mere effektivt. Med en kriminalisering af gentagen psykisk vold viser vi, at vi anerkender de voldsudsattes svie og smerte, og at vi som samfund ikke vil tillade, at den form for vold sker. Lovgivning er ofte kulturbærende og kan bane vejen for ændring af handlingsmønstre i befolkningen.

Uddannelse af frontpersonale og udvikling af screeningsværktøjer. Fagpersonale (politi, socialrådgivere, lærere, pædagoger, læger osv.) skal være bedre rustet til at håndtere borgere, der er udsat for psykisk og fysisk vold. Særligt politi bør uddannes for at sikre en myndighedspraksis, der kan håndtere anmeldelser og spotte volden. Der skal udvikles et screeningsværktøj for psykisk vold, i lighed med det der findes for fysisk vold, så frontpersonale tidligere kan opdage om en borger er udsat for psykisk vold. Med bedre faglige værktøjer til at opdage vold i nære relationer, når borgere dukker op hos politi, egen læge, på jobcentrene, i børnefamilieteams, dagpengesystemet osv. kan vi nå dem tidligere – og hjælpe dem bedre.

Bedre forebyggelse af partnervold gennem ambulant rådgivning for ofre. Tusindvis af kvinder og mænd kontakter årligt krisecentrene for at få plads på et krisecenter og hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold. Flere organisationer hjælper voldsudsatte, men der er hverken plads nok på krisecentrene eller kapacitet nok i organisationerne. Ikke alle har behov for at komme på krisecenter, men de færreste kan bryde ud af et psykisk voldeligt forhold uden hjælp. For mange er behovet for tidlig sikring og professionel hjælp meget relevant. Undersøgelser og krisecentrenes mangeårige erfaringer viser, at den rette hjælp indebærer rådgivning fra voldsfaglige specialister, som har indsigt i, hvad gentagen vold gør ved mennesker. Hvis færre skal have brug for en krisecenterplads – og det skal de! - så skal vi sætte ind med et lovfæstet ambulant rådgivningstilbud, hvor man kan få hjælp længe før et krisecenterophold er nødvendigt. Et ambulant tilbud når ud til den voldsudsatte, før volden bliver livsfarlig og før de voldsudsattes ressourcer og handlekraft til at bryde med volden er svækkede, og før volden får konsekvenser for eventuelle børn. Ambulant rådgivning vil for den voldsudsatte være den mindst mulige indgriben med mest mulig effekt.

Vi skal bryde tabuet og lave oplysningskampagner. De seneste måneder har danskerne hørt om psykisk vold gennem medierne, men der er stadig behov for oplysning, der gør det tydeligt for ofre, gerningsmænd og pårørende, hvordan psykisk vold udspiller sig, og hvad man kan gøre for at adressere det. Pårørende og fagpersoner kan opleve magtesløshed og frustration over ikke at kunne forstå og hjælpe, og den voldsudsatte kan trække sig og blive skubbet længere og længere ind i voldsspiralen, fordi omverdenen ikke forstår. Den opgivelse eller fordømmelse, som voldsudsatte møder, kan være med til at fastholde dem i volden. Vi har brug for nye fortællinger om, hvordan man respekterer andres og egne grænser og hvordan man indgår i respektfulde relationer. Vold sker for mange, vold i hjemmet er ikke ualmindeligt, og vold giver ikke nødvendigvis blå mærker. Arbejdspladser, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner kan fx spille en vigtigt rolle til at bryde tabuet og synliggøre eksisterende hjælpemuligheder. Vi ønsker at forbedre den offentlige samtale om psykisk vold fx gennem en national rådgivningsplatform med rådgivning til voldsudsatte og mulighed for at dele sine historier og oplevelser med psykisk vold. Det er vores erfaring, at antallet af henvendelser til krisecentrene stiger i forbindelse med oplysningskampagner.

Omfangsstudie af psykisk vold
Socialstyrelsens årsstatistikker for kvinder og børn på krisecenter og mænd på mandecentre er nøgledokumenter for at dokumentere omfanget af vold i nære relationer. Det seneste nationale omfangsstudie af vold i nære relationer blev lavet for hele seks år siden - i 2012. Selvom alle erfaringer viser, at omfanget af vold i Danmark er relativt konstant, er der dels behov for et nyt studie af vold i nære relationer, der også dykker ned i den psykiske vold, dels er der behov for årlige grundige statistikker på området.

Efterværnsindsats forhindrer tilbagefald
Som hosstående kompendie viser, er komplikationerne af psykisk vold vidtrækkende, og de varer meget længere end et ophold på kvindekrisecenter, som typisk varer fire måneder. En undersøgelse fra Rambøll for Socialstyrelsen i 2015 påviste, at kvinder, der har boet på krisecenter i høj grad efterspørger et såkaldt efterværn, og anbefalingen herfra var at sikre en koordineret efterværnsindsats og samarbejde på tværs af krisecentre, kommuner og civilsamfund. Når kvinder i dag fraflytter et af landets krisecentre, forlader de også retten til faglig hjælp. De har nemlig ikke ret til - og sjældent selv råd til - den psykologhjælp og terapeutiske hjælp, de skal bruge for at komme ud af volden og blive hele mennesker igen. Som et af de få af landets krisecentre tilbyder Danner terapeutisk efterværn til fraflyttede kvinder, og erfaringen herfra er ikke til at tage fejl af. Kvinderne får bearbejdet oplevelser med volden, de føler at de ikke står alene med problemerne, og de har flere redskaber til ikke at gentage de mønstre som volden har lært dem og til at undgå et nyt voldeligt forhold. Voldsudsatte mænd, der forlader mandekrisecentrene, har heller ikke fyldestgørende ret til den omsorg og støtte, de har brug for.

Den fortsatte relation til Danner, da jeg flyttede fra krisecenteret, har været afgørende for min vej ud af vold. Danners efterværn betød alt for mig. Det var et helle, som jeg kunne læne mig op ad.

Charlotte Skelkjær, tidligere beboer på Danners krisecenter.

Denne artikel er en del af et kompendie, som blev udgivet i forbindelse med konferencen ’Den usynlige vold’, som Røde Kors og Danner afholdt i marts 2018.

3. september 2018
Psykisk vold hyppigst blandt kvinder og mænd på krisecentre.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

27. august 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.