Psykisk vold har enorme bivirkninger

Voksne og børn, der har været udsat for et gentagent mønster af psykisk og fysisk vold, kan være blevet mærket for livet.
16. marts 2018

Undersøgelser fra blandt andre den amerikanske sociolog Michael P. Johnson viser, at de fysiske konsekvenser ved at have levet i psykisk vold ofte er større end ved at have levet i fysisk vold. Ofte indvirker de traumatiske begivenheder på psyken, så den voldsudsatte mister sin grundlæggende selvfølelse og plages af skyld og skam Forskningen og erfaringerne viser mest om voldsudsatte kvinder, da vold mod kvinder er størst i omfang, og den vold kvinder udsættes for er farligst. De senere år er også kommet fokus på voldsudsatte mænd.

Hos kvinder, der flytter ind på landets krisecentre, er nogle af de kendte bivirkninger fysiske symptomer som hårtab, søvnproblemer, uro og grådlabilitet, fordøjelsesproblemer og fysisk udmattelse samt nedsat forældrekompetence. Dertil kommer en række faktorer, som truer livskvaliteten så som øget risiko for at forsøge selvmord, for at udvikle alkoholmisbrug, for at opleve traumatisk stress og depression, for at føde børn med lav fødselsvægt, for at miste kontakten til arbejdsmarked, familie og venner samt oplevelse af ensomhed, isolation og magtesløshed. Endelig har kvinder, der lever i en voldelig relation en øget risiko for at blive dræbt i eget hjem end andre steder. Hvert år bliver 10-12 kvinder (og 0-1 mand) slået ihjel af en nuværende eller tidligere partner. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste for bivirkninger af volden, da alle har unikke oplevelser, men ovenstående faktorer giver et dækkende billede af, hvilke komplikationer tidligere voldsudsatte lever med – uanset om man er kvinde, mand eller barn.

Psykisk vold forud for 75 % af partnerdrab i Danmark

Forskerne bag rapporten ’Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer’ undersøgte alle danske partnerdrab fra 2009 til 2011 og fandt bevis for, at der i 75 % af sagerne har været psykisk vold mellem de involverede forud for drabet. Bag rapporten står de anerkendte eksperter Nell Rasmussen, jurist og Esther Nørregård-Nielsen, sociolog. Rapporten påpeger, at psykisk vold er en markant risikofaktor, som skal tages langt mere alvorligt, end vi gør i dag, hvis vi vil bekæmpe partnerdrab.

Psykisk belastning skader livskvalitet, mor-rolle og arbejdsevne

Socialstyrelsens seneste Årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre viser, at 44% af kvinderne på krisecentre har PTSD, altså psykiske belastningsskader, der stammer fra traumatiske oplevelser, hvor vedkommende har frygtet for eget eller nærtstående menneskers liv.

Når mor er udsat for vold, sætter det sine tydelige spor i tilknytningen til børnene. Kvindens evne til at yde omsorg for sine børn er ofte ’proportional med hendes egne traumerespons’ ifølge rapporten Voldens Børn fra Mødrehjælpen i 2017. Dét at vokse op med en primær omsorgsgiver, der har PTSD – eller blot nogle af ovenstående bivirkninger – har betydelige konsekvenser for den barndom, barnet gennemlever.

Også på arbejdspladsen kan kolleger opleve, hvordan en person, der lever i et voldeligt forhold er mærket. En undersøgelse fra SIF i 2010 af voldsudsatte kvinders arbejdsliv viste, at 83% af de adspurgte kvinder oplevede, at volden influerede negativt på deres arbejde i form af træthed, grådlabilitet, koncentrationsproblemer, højt sygefravær og dårlig social kontakt med kollegerne. Undersøgelsen viste også, at 24% af de adspurgte voldsudsatte kvinder var stoppet med at arbejde som direkte konsekvens af volden.

Voldsudsatte mænd har lavt selvværd

I Partnervold mod mænd-undersøgelsen fra SIF i 2012 blev en række fagfolk interviewet om voldsudsatte mænd, og de forklarede blandt andet, at voldsudsatte mænd ofte har et meget lavt selvværd som følge af volden, og at de har brug for nogen at snakke med og for at blive bekræftet i, at de er noget værd. De har også behov for at høre, at de ikke er alene om at have problemer, og at der er andre i samme situation som dem selv.

Ovenstående bivirkninger og konsekvenser af volden understreger behovet for at forebygge vold i nære relationer – herunder et særligt fokus på psykisk vold.

Denne artikel er en del af et kompendie, som blev udgivet i forbindelse med konferencen ’Den usynlige vold’, som Røde Kors og Danner afholdt i marts 2018.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

27. august 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.