fbpx

Uddannelse

Danner uddanner myndigheder og fagpersoner i viden om vold gennem oplæg, workshops og kurser.  

Sundhedspersonale, politi, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre frontpersoner spiller en nøglerolle, når det kommer til at opdage og forebygge vold. Men det kræver, at frontpersonerne ved, hvordan man får øje på volden, og hvordan man bedst hjælper en voldsudsat.  

Derfor holder Danner oplæg, workshops og kurser i hele landet for en bred vifte af deltagere.  

Vi underviser fx politi, advokater, dommere, sundhedsplejersker, kommunale sagsbehandlere, ledere, studerende med flere. 

Voldsfaglig viden og metoder

Hver dag får vi vigtig praksisviden i mødet med voldsudsatte kvinder og børn på vores krisenter og i vores rådgivningsforløb. Den viden har vi specialiseret os i at omsætte til voldsfaglig undervisning. 

Undervisningen baserer sig på både teori og praktik og inddrager deltagernes egne erfaringer. På den måde kan man som deltager gå direkte tilbage på arbejde og bruge sin nye viden. 

Todageskursus: ’Hvorfor går hun ikke bare?’

Vi afholder vores faste todageskursus ‘Hvorfor går hun ikke bare?’ et par gange om året. 

Her bliver en bred skare af fagpersoner klædt på med voldsfaglig viden. Du får blandt andet indsigt i voldsteori, viden om traumers påvirkning af hjerne og adfærd, konkrete metoder til at tale om vold i nære relationer og meget mere. 

Kurset bliver afholdt i Dannerhuset på Nansensgade i København.  

Læs mere og tilmeld dig kurset ‘Hvorfor går hun ikke bare?’ 

Skræddersyede kurser 

Vi kan altid skræddersy et kursus til en bestemt personalegruppes behov.  

Vi tilpasser varighed, indhold og metode i tæt dialog med jer. På den måde sikrer vi os, at I får lige præcis dét, I har brug for i jeres arbejde.  

Kurserne er ikke kalendersat, men bliver afholdt efter aftale med jer.  

 Her er eksempler på, hvordan kurserne kan se ud i forhold til indhold, varighed, tid, sted og pris: 

Kursus: Voldsforståelse

På dette kursus får du 1 dags involverende læring om partnervold med særligt fokus på psykisk vold.  

Bemærk, at vi anbefaler dette kursus i sammenhæng med kurset ’Mødet med den voldsudsatte’.

Hvad 
Et kursus i voldsforståelse giver dig en grundlæggende forståelse af partnervoldens væsen og dynamikker. Vi dykker særligt ned i den psykiske vold, som blev kriminaliseret i april 2019, og som 98% af alle voldsudsatte kvinder oplever. 

På kurset vil du blive introduceret til teori om partnervold. Hvordan udvikler volden sig typisk? Hvorfor er det svært at bryde med volden? Og hvad er konsekvenserne af vold?  

Derudover vil kurset give konkret viden om tegn på vold. Og du bliver klogere på, hvordan du som fagperson kan medvirke til at håndtere volden. 

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Det betyder også, at man som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis.  

Hvem?
Kurset henvender sig til dig, der potentielt kommer i kontakt med partnervold gennem dit arbejde, men ikke nødvendigvis har det som primært fokus. 

Praktisk
Tid: 1 dag kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 1 hel kursusdag inkl. forplejning: 2.400 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Kursus: Mødet med den voldsudsatte

På kurset ’Mødet med voldsudsatte’ får du 1 dags involverende læring om, hvordan du som fagperson bedst møder og hjælper en voldsudsat. 

Hvad?
Et kursus om mødet med voldsudsatte giver dig en helt afgørende viden og indsigt, som kan hjælpe voldsudsatte til at bryde med volden. 

På kurset vil du blive introduceret til viden om, hvordan voldsudsatte oplever mødet med hjælpesystemet. Herunder hvad der er hjælpsomt for dem, og hvad der kan afholde dem fra at forsøge at bryde med den vold, de og deres børn lever i.  

Derudover vil kurset give dig konkrete metoder til som fagperson at hjælpe den voldsudsatte til at tage de altafgørende skridt mod et liv uden vold. Det handler blandt andet om at forstå den psykiske vold, som 98% af alle voldsudsatte kvinder oplever. Og om at få indblik i, hvordan traumer kan påvirke et menneskes reaktionsmønstre. 

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Det betyder også, at man som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis.  

Hvem?
Kurset henvender sig til alle, der potentielt kommer i kontakt med voldsudsatte gennem deres arbejde, men ikke nødvendigvis har det som deres primære fokus. 

Praktisk 
Tid: 1 dag kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 1 hel kursusdag inkl. forplejning: 2.400 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Kursus: Arbejdet med voldsudsatte

Dette kursus består af 2 dages involverende læring om, hvordan man kan arbejde med mennesker, der har været udsat for partnervold. 

Hvad?
98% af alle voldsudsatte kvinder har været udsat for psykisk vold. Og næsten 70% af de kvinder, der flytter ind på et krisecenter, har symptomet på PTSD. Kurset tager udgangspunkt i Danners mangeårige erfaring med at hjælpe voldsudsatte kvinder med at bearbejde deres oplevelser. 

På kurset vil du blive introduceret til teori om, hvad volden gør ved et menneske og voldens konsekvenser. Derudover får du konkrete metoder til at tale om og bearbejde volden, for eksempel ved hjælp af psykoedukation og samtaleteknikker.  

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Det betyder også, at du som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis.  

Hvem?
Kurset henvender sig til terapeuter og behandlere, der arbejder med voldsudsatte. For eksempel på et krisecenter. 

Praktisk
Tid: 2 dage fra kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 2 hele kursusdag inkl. forplejning: 4.800 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Kursus: Børn og vold for generalister

Kurset ’Børn og vold for generalister’ består af 1 dags involverende læring om, hvordan børn reagerer på vold i hjemmet, og hvordan du kan hjælpe. 

Hvad?
Dette kursus giver dig den grundlæggende viden, der skal til for at kunne opdage, at et barn oplever vold i hjemmet og yde den første hjælp. 

Du vil blive introduceret til teori om børn og vold. Herunder om traumer, reaktioner og voldens konsekvenser for barnet. Derudover vil kurset give dig konkrete metoder til at identificere tegn på vold hos et barn og til at tale med barnet om volden på en skånsom og hensigtsmæssig måde. 

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Og at du som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis.  

Hvem?
Kurset henvender sig til alle, der møder børn i deres daglige arbejde, men ikke er specialiseret inden for området børn og vold. 

Praktisk
Tid: 1 dag kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 1 hel kursusdag inkl. forplejning: 2.400 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Kursus: Børn og vold for specialister

Dette kursus består af 2 dages involverende læring om, hvordan du kan arbejde med børn, som har oplevet vold i hjemmet. 

Hvad?
Kurset ’Børn og vold for specialister’ giver dig metoder til at arbejde med børn, der har oplevet vold i hjemmet. Så du kan hjælpe dem videre på vejen mod et sundt voksenliv. 

Du vil blive introduceret for teori om børn, vold og traumer. Du vil også få konkrete metoder til at have samtaler med børnene, herunder i at inddrage leg i arbejdet. Derudover vil vi arbejde med metoder til at understøtte en genetablering af en sund mor/barn-relation. 

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Og at du som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis. 

Hvem?
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med børn, som har levet i et voldeligt hjem. For eksempel AKT-lærere, specialpædagoger, psykologer og krisecentermedarbejdere.  

Praktisk
Tid: 2 dage kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 2 hele kursusdag inkl. forplejning: 4.800 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Kursus: Naturen som medterapeut

Dette kursus består af 2 dages involverende læring om at inddrage naturen i arbejdet med traumer. 

Hvad?
På kurset ’Naturen som medterapeut’ får du udleveret Danners bog ’Vold, traumer og naturens helende virkning’. Med udgangspunkt i bogen vil du blive introduceret til teori om traumereaktioner og naturens effekt på nervesystemet og dens potentiale for at bidrage til heling af traumer. 

Derudover vil du lære at tilrettelægge, hvordan du kan naturen bedst kan inddrage naturen i dit terapeutiske arbejde. Og du får konkrete redskaber til naturbaseret arbejde med både børn og voksne med traumer. 

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Og at du som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis. 

Hvem?
Kurset henvender sig til alle, der arbejder terapeutisk med traumatiserede mennesker. For eksempel voldsudsatte, men det kan også være andre grupper. 

Praktisk
Tid: 2 dage kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 2 hele kursusdag inkl. forplejning: 4.800 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Kursus: Omsorgstræthed

Dette kursus består af 2 dages involverende læring om omsorgstræthed. Du lærer, hvordan du og dine kollegaer kan passe på jer selv og undgå at brænde ud. 

Hvad?
Kurset ’Omsorgstræthed’ giver dig den viden og indsigt, du har brug for, hvis du arbejder med udsatte mennesker. 

På kurset vil du blive introduceret for teori om traumer. Herunder om hvordan traumer hos én person kan overføres til en anden – typisk den, der arbejder med for eksempel voldsudsatte, torturoverlevere, eller ofre for hadforbrydelser.  

Derudover vil kurset give dig konkrete metoder til at identificere, reducere og forebygge ny omsorgstræthed, både på individuelt niveau og på gruppeniveau.  

Hvordan?
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Og at du som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis. 

Hvem?
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med udsatte og traumatiserede mennesker. 

Praktisk 
Tid: 2 dage kl. 9-16 
Sted: Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt. 
Pris: Vejledende pris per deltager for 2 hele kursusdag inkl. forplejning: 4.800 kroner ekskl. moms. 
Kurset gennemføres ved minimum 15 tilmeldinger. 

Kontakt os for en snak om mulighederne for netop din organisation. 
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / tlf. 30 78 58 67  

Læs mere

Kurset er for dig, der møder voldsudsatte i dit arbejde. Bliv klædt...
Danner har siden 2012 arbejdet internationalt for at støtte krisecentre og kvindeorganisationers...
Partnervold og vold mod kvinder i nære relationer kan have mange former....