Jeg kom til at gå nøgen i seng

Sofie blev mødt med afsky og skæld ud af sin mand, da hun gik under dynen uden tøj på. Dette er historien om Sofie, der blev sat på den ultimative psykologiske og seksualiserede test, den dag de kom hjem fra deres lille søns dåb.
22. februar 2019

Af Henriette Winther, Danner 

Der var altid en uhåndgribelig uro i huset, når Sofies daværende mand Peter var hjemme. Han brugte vrede og uforudsigelighed, blandet med seksualiserede og psykiske taktikker til at udøve magt og kontrol over hende i mange år. I dag skal hun stadig kæmpe for at være tro mod sig selv - ikke  mindst af hensyn til sine børn.  

Jeg har bagefter konstateret, at jeg altid var i bevægelse, når han var i nærheden. Jeg vaskede op, gjorde rent, vaskede tøj, gik rundt med et barn på armen. Jeg sad aldrig ned og nød en kop kaffe eller en serie på Netflix. Han sagde aldrig grimme ord, men han brugte vredesudbrud eller subtil kritik fx om, at jeg var egoistisk og en dårlig mor, hvis jeg så tv-serier, fortæller Sofie.

 

Store kameler

Sofie mødte Peter på et tidspunkt, hvor hun havde flere korte forhold bag sig, og nu virkelig ønskede at finde ham, der skulle være far til sine børn.

Jeg var indstillet på at sluge nogle kameler, men dem jeg kom til at sluge, havde jeg slet ikke forestillet mig, fortæller Sofie.

Han var en ener. En sjov opfinder og kunne være fascinerende at være sammen med. Vi blev gift efter at have kendt hinanden i halvandet år og fik hus med stor have. Mine veninder syntes vores forhold var ideelt, jeg gav dem i hvert fald ikke mulighed for at sige, at han var skod-agtig. Jeg fortalte om alle de gode ting, og forsøgte at overbevise dem om, at jeg var lykkelig. De bump vi havde i forholdet tænke jeg var ok, alle har jo noget at slås med. Jeg fik for eksempel lavet en fortælling om, at man godt kan have et ægteskab uden sex, fortæller Sofie.

 

Handlede om fars behov

Hun beskriver hvordan de to faktisk aldrig var sammen som par. Hun havde ofte krævende dage med svære samtaler på arbejdet og var træt, når hun kom hjem. Han gik ud i sit atelier, når de havde spist aftensmad, og hvis børnene ville ham noget, så foregik det derude.

Hvis jeg gerne ville være sammen med ham, så skulle jeg lave om på mig selv. Hvis vi skulle have en hyggelig weekendtur i skoven, skulle jeg allerede begynde at være helt stille og usynlig om onsdagen, så han ikke havde grund til at kritisere mig. Og børnene lærte, at det hele handlede om fars behov, og dét han havde lyst til at lege, fortæller hun.

 

Gik nøgen i seng

En aften er Sofie nøgen, da hun går i seng. Hun tænker ikke videre over, at det skulle være ’forbudt’.

Han råbte af mig. Han sagde det var ulækkert, jeg var billig, og at jeg havde fjernet al mystikken. Jeg blev vildt ked af det, og tænkte på om jeg virkelig var så ulækker, siger Sofie, som var begyndt at se mindre til sine venner og var blev mere indadvendt.

 

Sex-manifest ikke til forhandling

Den dag de kommer hjem efter deres yngste søns dåb er Peter for en gangs skyld meget omhyggelig med at babysitte, han har nemlig skrevet et brev til Sofie, som han er rigtig glad for at kunne præsentere for hende.

Jeg brød sammen. Det var det mest krænkende, jeg nogen sinde havde læst. Jeg kunne slet ikke læse det færdigt. Det handlede om, hvad jeg skulle gøre for at han følte, at jeg var sexet. Jeg måtte ikke bruge lipgloss, jeg skulle altid gå med bh, mit hår skulle altid være løst, jeg skulle gå i fitness-center, jeg måtte ikke svede og alle i huset skulle være glade hele tiden. De ting jeg syntes skulle være i et forhold, det gik han slet ikke ind på, fortæller Sofie. 

 

Jeg var skakmat

Han sagde, at vi havde noget særligt, og jeg begyndte at overbevise mig selv om, at når han råbte ad mig, var vred og uforudsigelig i sin vrede, så var det min skyld. Han havde 4-5 taler, som han kunne lire af, og som jeg efterhånden gennemskuede. Jeg måtte ikke spise chips, det var ulækkert. Jeg måtte ikke røre ham, jeg skulle røre ham, alt hvad jeg gjorde var forkert. Til sidst havde jeg ikke mere, jeg kunne lave om på hos mig selv, fortæller Sofie.

Jeg var skakmat. Jeg havde ikke en chance for at komme gennem det ægteskab, konkluderer hun.

 

Toptrænet i at undvige

I dag er hun godt klar over, at alle hans krav, udsving, vrede og grænseoverskridende adfærd handler om ham – og om at han har noget med sig i bagagen, som betyder, at han ikke kan finde ud af at leve et almindeligt familieliv. Hun var ikke i stand til at se det eller stoppe det i tide. Og årene med hans uforudsigelige vrede og krav sidder stadig helt inde i kroppen.

Jeg undviger helt vildt meget. Jeg er toptrænet i at undvige. Men man skal jo ikke altid undvige. Hvis én springer foran i køen hos købmanden, så er det vigtigt at sige fra over for vedkommende – især hvis ens børn er med. Det er ikke så let for mig. Jeg har en indre dialog kørende, hvor jeg vejer for og imod – skal jeg sige noget eller skal jeg lade være, siger Sofie.

 

Sammenkrøllet i hjørnet

Hun tænker naturligvis meget over, hvordan hun lærer sine børn at blive bevidste om deres egne grænser, og om at turde være tro mod sig selv, hvis en person fx lader sin vrede gå ud over dem.

Det er en øvelse om ikke at tage ansvar for andres følelser, for når man gør det så bøjer man sig selv. Jo mere du bøjer dig, jo mere sammenkrøllet bliver du og ligger til sidst henne i det ene hjørne, siger Sofie.

Sofie og hendes børn har boet på Danners krisecenter. Hun går i Danners efterværnsgruppe, hvor tidligere beboere mødes i samtaler og får værktøjer til at håndtere livet på den anden side af et krisecenterophold og efter et voldeligt forhold. Navnene i artiklen er opdigtet. 

 

Gå til oversigten over andre kvinders historier

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt