Jeg var psykisk død

Sofie var ikke klar til at flytte på krisecenter. Her fortæller hun om den psykiske vold, og hvorfor krisecenter var det eneste rigtige.
17. april 2019

Af Henriette Winther, Danner 


Det var en forvirrende tid omkring indflytningen på Danners krisecenter. Her fortæller Sofie om sine følelser og tanker i netop den periode. Det var en tid med indre modsætninger, men de mennesker der rådgav hende pegede alle på samme løsning: dit forhold er skadeligt for dig, du skal søge hjælp på et krisecenter.

Da jeg flyttede ind på Danners krisecenter, var jeg ikke sikker på at det var det rigtige jeg havde gjort, men mine børn reagerede promte på at være taget ud af en meget dysfunktionel hverdag. De faldt til ro. Den ældste reagerede ikke helt så tydeligt med det samme, men hun havde også levet i det længe. 
Det primære herinde var at få mig balanceret som mor. Jeg troede ikke på, at jeg var en god mor. I dag er jeg klar over, at det var vigtigt at jeg flyttede herind. Mine børn kunne have overlevet noget tid men ikke mig. Jeg var psykisk død.

Kroppen blev hendes redning
Det var Sofies krop der reddede hende. Hun fik nærmest en allergisk reaktion, når hendes daværende mand prøvede at fortsætte sit uforudsigelige og manipulerende spil. 

Jeg reagerede med vrede. Vi havde været sammen i 11 år og jeg satte foden ned en jul og sagde, hvis ikke vi kan være sammen med nærvær og ømhed, så vil jeg ikke mere. Han kunne mærke, at hans taktikker om at isolere mig, bebrejde mig, benægte egne fejl, være reserveret over for børnene og tage afstand fra min krop ikke længere havde den virkning, at jeg bøjede mig. Så han vendte på en tallerken. Han sagde, at han var så mentalt udviklet, at han havde omprogrammeret sig selv til at kunne leve sammen med mig nu. Jeg var nu hans livs kærlighed, han købte blomster og gjorde rent. Men min krop reagerede med vrede. Han gjorde det, jeg havde håbet på i mange år, og det nemmeste i situationen havde været at give efter og lade som om alt var fryd og gammen. Men min krop kunne heldigvis ikke. Jo vredere jeg var, jo mere sikker blev jeg på, at jeg skulle væk.

 

Fik støtte af kollega

En kollega hun har tillid spørger ind til hende, og hun begynder at fortælle, om det hun oplever i hjemmet. Kollegaen bekræfter hende i, at noget ikke er normalt hjemme hos dem og anbefaler Sofie at besøge Danners hjemmeside.  Hun tjekker mange hjemmesider. Hun læser om psykisk vold og om narcisister, og synes det hun læser passer på hendes forhold. Hun kan se, at hun passer til alle beskrivelserne på en der har brug for hjælp: ’uden fundament, forvirret, ked af det’.  

Andres vurderinger og reaktioner var vigtige for mig. Jeg var selv helt følelsesløs og kunne ikke vurdere noget. Jeg skriver til Danners netrådgivning og svaret får blodet til at forlade min krop. De synes jeg skal komme ind og få en samtale med henblik på at flytte på krisecenter. De bekræftede, at der var noget galt i forholdet, og at det ikke var mig, der var noget galt med. Jeg ringede til Danner og fik en aftale med Lonni. Vi mødtes flere gange, for jeg var ikke klar til at flytte på krisecenter.

 

Krøb sammen i sofa

Samtidig havde Sofies mand også skaffet adgang til en parterapeut via kommunen. Ret hurtigt gennemskuede terapeuten Sofies mand - han ville nemlig kun tale om alle Sofies fejl og ikke sine egne. Imens sad Sofie sammenkrøbet i sofaen.

Vi aftaler, at jeg skal mødes med terapeuten alene næste gang – og her er beskeden klar: ’Ingen mennesker skal have det, som du har det’.  Summen af alle de informationer jeg havde fået pegede kun en vej – at jeg skulle se at komme væk fra det forhold. Det var her jeg flyttede på krisecenter.

Sofie boede på Danners krisecenter i et år, og er nu flyttet i egen lejlighed. Alt er ikke fryd og gammen, for der er stadig kontakt til børnenes far, men langsomt bliver der flere gode end dårlige dage. Hun går i Danners efterværnsgruppe, hvor tidligere beboere mødes i samtaler og får værktøjer til at håndtere livet på den anden side af et krisecenterophold og efter et voldeligt forhold. Navnene i artiklen er opdigtet. 

 

Gå til oversigten over andre kvinders historier

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

24. september 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.
11. oktober 2019
Kom til fotovandring i Danners hus. Tilmelding via Kulturnattens site.