Kampagnegruppen

Kampagnegruppen er en god blanding af kreative hjerner og praktiske hænder, som arbejder med at skabe synlighed og omtale af Danner og Danners arrangementer og aktiviteter. Det sker ved at løse en række kommunikationsopgaver, som understøtter Danner og ved at arrangere, promovere og afvikle særlige mærkedage som fx den 8. marts på Kvindernes Internationale Kampdag og den 25. november på International dag for Bekæmpelse af Vold mod Kvinder.

Danner vil gerne markere sig som feministisk aktør i det offentlige rum, så som frivillig i kampagnegruppen er det en fordel, hvis du er en kreativ og idérig person. Om det er din idé eller en anden fra Kampagnegruppens idé, der skal arbejdes videre med, er ikke så afgørende – bare, der er god energi i det, I ønsker at afvikle, og det er inden for Danners strategiske ramme.

Jeg er frivillig i Danner, fordi Danners kamp er en kamp, der er værd at kæmpe. Jeg lærer meget i Danner, både om partnervold og kønnet vold, men også om mig selv og mine egne holdninger. Jeg er del af et stærkt fællesskab i Danner, og vi har det rigtig sjovt når vi mødes. - Ophelia, frivillig i Kampagnegruppe

Mødeaktivitet og tidsforbrug

Det kræver en del fleksibilitet at være en del af kampagnegruppen; du løbende skal løse ad hoc-kommunikationsopgaver og er forpligtet til at deltage i planlægningen og afviklingen af begivenheder i forbindelse med 8. marts og 25. november. Gruppens arbejde kommer i bølger, så i nogle perioder bruger du måske et par timer om ugen, i andre perioder mindre.


Du skal kunne arbejde selvstændigt, være fleksibel og engageret, og så skal du kunne lide at blive udfordret. Vi ser gerne, at du har erfaring med at arrangere og afholde fester og andre store events, har erfaring med kampagner og markedsføring, herunder at du kan producere videofilm eller forestå grafiske opgaver, og/eller at du har særlig viden om, hvordan gruppen samlet kan nå langt ud på vegne af Danner.


Kunne du tænke dig at komme med på holdet og gøre en forskel for kvinder og børn, der er udsat for vold? Læs om frivilligt arbejde i Danner.
Læs om Danners historie fra stiftelsen i 1873, foranledet af Grevinde Danner, frem til i dag: Fra græsrodsbevægelse til professionel organisation.
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

27. august 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.