Kønssociolog: Viden skal forebygge kønsstereotype holdninger og adfærd
Fire sort/hvide tegninger gynger let på bordet i kontorbåden. Det er til kønssociolog Cecilie Nørgaards nyeste projekt: en kunstmalebog til voksne, hvor stereotype forestillinger om køn bliver udfordret.
Cecilie Nørgaard arbejder med at formidle forskning i køn og ligeværd til især uddannelsesområdet. Børn, der opdrages stereotypt, bliver ifølge hende også stereotype voksne. Derfor ligger roden til forandring af kønsstereotype problemer i socialisering og uddannelse af børn og unge.
”Jeg har især fokus på børn og unge, for det er her jeg ser muligheder for at sætte ind og ændre noget. Vi skal socialisere børn i daginstitutioner, skoler og derhjemme uden stereotype forestillinger om køn. Vi skal åbne paletten, skabe muligheder og møde børn som individer,” siger Cecilie Nørgaard.
Mere ligeværd kræver politiske tiltag. Kønsstereotyper er så forankrede i vores ideer om køn og identitet, at børn mødes forskelligt på baggrund af køn. Derfor skal forskning om køn og diversitet ind i lærer- og pædagogfag.
En forestilling om biologi
Ifølge Cecilie Nørgaard dominerer de stereotyper om køn, som bygger på myter og ikke på viden fra 40 års kønsforskning. Med forestillinger om at ’sådan er mænd’ og ’sådan er kvinder’, har vi gjort kulturelle og strukturelle omstændigheder til noget, vi opfatter som nærmest naturlige eller biologisk betingede.
Det er ikke kun mennesker, men også aktiviteter, egenskaber, redskaber, fag og farver, vi tildeler et køn eller ’kønner’. På den måde lærer vi børn, at det er noget, der er såkaldt piget og drenget. Det kan give problemer for den enkelte og for samfundet.
”Der er en klar forbindelse mellem måden vi socialiserer børn og de kønsstereotype problemer, vi har i samfundet. Det er blandt andet vold i nære relationer, sexisme og voldtægter, men også mangel på kvinder i topposter, mænd på bunden og i toppen i samfundet,” siger Cecilie Nørgaard.
Men det er ifølge hende vigtigt, at det ikke er ’mænd mod kvinder – kvinder mod mænd’. Hun understreger, at alle mænd jo ikke er voldelige, og alle kvinder ikke ofre. Det handler netop ikke om biologi, men om arbejdet med strukturer i samfundet – selvværd, magt og dannelse. Det er her forandringspotentialet er.
Danner er en stærk stemme
I koblingen med ligeværd mellem køn og vold ser Cecilie Nørgaard, at Danner har en helt særlig plads. Og der er både udfordringer og fordele. Danner skal i hendes øjne hele tiden sørge for at forny sig selv og perspektiverne, følge med tiden og samtidig huske sin historiske arv.
”Danner er med Susanne Philipson i spidsen virkelig gået ind i diskussionen om kønsstereotyper som led i arbejdet for ligeværd mellem kønnene og bekæmpelse af vold mod kvinder. Det er rigtig godt og vigtigt. For det er i forebyggelsen, vi skal sætte ind, hvis vi skal ændre noget. Og Danner har en vigtig stemme, for folk lytter til Danner”, siger Cecilie Nørgaard.
Hun understreger samtidig, at Danner selvfølgelig kan bruge sin platform til at påvirke politikerne. Hvis der skal ske en større indsats med socialisering og ligeværd i institutioner og skoler, så er det nødvendigt med politisk opbakning til kompetenceløft af de faggrupper.
Kønssociolog Cecilie Nørgaard håber på en fremtid, hvor børn mødes som individer, og hvor vi bruger den viden der reelt er på området til at modarbejde strukturelle problemer som vold og sexisme og til at sikre at mennesker mødes på baggrund af viden – ikke myter – om køn og diversitet.