Kursus: Børn og vold for specialister

Efter kurset vil du kunne
- Anvende specifikke metoder til at hjælpe børn med at bearbejde volden
- Hjælpe mor og barn til at tale om volden
Tid
2 hele dage kl. 9-16
Sted
Danners lokaler i København eller hos jer. Der er også mulighed for at afholde kurset virtuelt.
Pris
2 hele dage inkl. forplejning
Vejl. pris pr. deltager:
4800 kr. ex moms
(gennemføres ved min. 15 tilmeldinger)
Kontakt Danner for en snak om mulighederne for din organisation
Hvad
Kurset Børn og vold for specialister giver dig metoder til at arbejde med børn, der har oplevet vold i hjemmet, så du kan hjælpe dem videre på vejen mod et sundt voksenliv.
På kurset vil du blive introduceret for teori om børn, vold og traumer. Du vil også få konkrete metoder til at samtale med børnene, herunder inddrage leg i arbejdet. Derudover vil vi arbejde med metoder til at understøtte genetablering af en sund mor/barn-relation.
Hvordan
Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder dels, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Det betyder også, at man som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis. Det er nemlig sådan, man lærer allerbedst.
Hvem
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med børn, som har levet i et voldeligt hjem, fx AKT-lærere, specialpædagoger, psykologer, krisecentermedarbejdere.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Danner, hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til vores kurser. Vi tilbyder en række faste kurser (se boksene herunder), men vi kan også skræddersy et kursus til jeres arbejdsplads.
Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / 30 78 58 67