Kursus: Naturen som medterapeut

Kursus: Naturen som medterapeut
Kurset Naturen som medterapeut består af 2 dages involverende læring om at inddrage naturen i arbejdet med traumer, fx hos voldsudsatte eller andre sårbare grupper.


Efter kurset vil du kunne

 


Tid

2 hele dage kl. 9-16


Sted

Danners lokaler i København eller hos jer. Vi inddrager naturen i undervisningen.


Pris

2 hele dage inkl. forplejning

Vejl. pris pr. deltager:
4800 kr. ex moms

(gennemføres ved min. 15 tilmeldinger)

Kontakt Danner for en snak om mulighederne for din organisation


Hvad

På kurset Naturen som medterapeut vil du få udleveret Danners bog: Vold, traumer og naturens helende virkning, og med udgangspunkt heri vil du blive introduceret til teori om traumereaktioner og naturens effekt på vores nervesystem, herunder naturens potentiale for at bidrage til heling af traumerne.

Derudover vil du lære at tilrettelægge, hvordan naturen bedst kan inddrages og få konkrete redskaber til naturbaseret arbejde med både børn og voksne med traumer.  


Hvordan 

Danners kurser er altid deltagerorienterede. Det betyder dels, at vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer, så kurset bliver så relevant som muligt. Det betyder også, at man som deltager får mulighed for at afprøve teorien i praksis. Det er nemlig sådan, man lærer allerbedst.


Hvem 

Kurset henvender sig til alle, der arbejder terapeutisk med traumatiserede mennesker.  


Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte Danner, hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til vores kurser. Vi tilbyder en række faste kurser (se boksene herunder), men vi kan også skræddersy et tilbud til jeres arbejdsplads. 

Anne Zacho Møller, senior uddannelseskonsulent: azm@danner.dk / 30 78 58 67 


På kurset Voldsforståelse får du 1 dags involverende læring om partnervold: Hvad handler det om, hvilke konsekvenser har det, og hvorfor går hun ikke bare? Bemærk, at vi anbefaler dette kursus i sammenhæng med kurset Mødet med voldsudsatte.
På kurset Mødet med voldsudsatte får du 1 dags involverende læring om, hvordan man som fagperson bedst møder og hjælper en voldsudsat. Bemærk, at vi anbefaler dette kursus i sammenhæng med kurset Voldsforståelse.
2-dages kursus med involverede læring om, hvordan du kan arbejde med mennesker, der har været udsat for partnervold. Forløbet er baseret på Danners mangeårige erfaring med at hjælpe voldsudsatte kvinder med at bearbejde deres oplevelser.
Få den grundlæggende viden til dels at opdage, hvis et barn oplever vold i hjemmet, dels at yde den første hjælp. Kurset er for alle, der møder børn i deres daglige arbejde, men som ikke er specialiseret indenfor området børn og vold.
På kurset Børn og vold for specialister får du, som til daglig arbejder med børn, der har oplevet vold i hjemmet, metoder og redskaber, der kan styrke dit arbejde med at hjælpe børnene videre på vejen mod et sundt voksenliv.
Kurset består af 2 dages involverende læring om omsorgstræthed. Hvordan kan du og dine kollegaer passe på jer selv og undgå at brænde ud? Kurset giver dig den viden og indsigt, du har brug for, hvis du arbejder med udsatte mennesker.