Ingen bestemmer over mig
Det var et usandsynligt sammentræf, at de overhovedet mødte hinanden. Christian fra Danmark og Katrine fra et andet nordisk land. Katrine havde søgt på hans navn på Facebook, fordi hun som teenager havde haft en dansk kæreste. Nu var hun 29 år, mor til otteårige Sara og sad fast i en by, der var for lille til, at hun nogensinde kunne komme helt fri af sin alkoholiserede, voldelige eks, der var far til Sara.
Hun skrev og spurgte, om Christian var dén Christian - hendes danske ungdomsflamme. ”Nej, det er ikke mig. Men jeg vil da gerne være din kæreste ;-),” svarede han.
Sådan begyndte det. Mange beskeder senere var Katrine forelsket. Og første gang de sås, slog han endegyldigt benene væk under hende. Han var flot, charmerende og vild med hende.
Efter et lille år med en masse besøg pakkede Katrine tøj og fotoalbums med Saras barndomsbilleder og flyttede deres liv til Danmark. I Katrines mave voksede et nyt lille liv – en pige, som Christian allerede forgudede.
Endelig havde jeg mødt en mand, som bare var fantastisk. Han ville Sara, han ville min familie, han havde sit eget firma, tjente mange penge og forkælede os med en masse lækre gaver. Endelig kunne jeg komme væk og starte et nyt liv, sådan som jeg altid havde ønsket. Jeg følte, at det var meningen, siger Katrine.
Psykopaterne blandt os
Knap tre år senere søgte hun igen efter svar på Facebook. Denne gang i gruppen ’Psykopaterne blandt os’. Nu var hun mor til tre børn, isoleret i en lejlighed på 8. sal i en stor boligblok, hvor hun ikke engang måtte gå ned i vaskekælderen. Jo mere hun læste, jo mere forstod hun, at den vold, som Christian havde udsat hende for næsten helt fra starten, ikke var tilfældig. Hun havde længe vidst, at hun skulle væk. Men nu gik det op for hende, at volden var planlagt. At den var en del af et system af kontrol og magt. Det gav hende styrke til at begynde at kæmpe.
Det tog tre forsøg at forlade ham, og hen mod slutningen af deres forhold eskalerede volden. Christian havde hele tiden ment, at han havde ret til sex med hende hver eneste dag, men nu voldtog han hende. Han jagtede hende rundt med en stor køkkenkniv og truede med at slå hende ihjel, hvis hun flyttede. Han fortalte hende, at hun var en dårlig mor og truede med at tage børnene fra hende. Han havde hele tiden været psykisk voldelig over for Sara, men nu truede han med at klippe hendes tunge af.
Sara blev meget bange og fik min tilladelse til at fortælle det til sin lærer. Og til kommunen. De vidste i forvejen, at han var voldelig, og at jeg ikke kunne få ham til at flytte ud af lejligheden, men jeg havde ikke turdet fortælle hele sandheden. Men nu kom de med politiet, fortæller Katrine.
Han var ude én nat. Næste morgen kom han med en kliptang og brød ind. Og så gik han direkte på mig. Han klemte så helvedes hårdt om min hals og borede en finger ekstra dybt ind. Det gjorde så ondt. Og imens så børnene på. Jeg råbte til Sara, at hun skulle løbe ned til underboen og få dem til at ringe efter hjælp. Politiet kom fem minutter senere, og da var Christian helt rolig. Han sad på gulvet og legede med de to små og lod som om intet var hændt.
En lang kamp
Det er tre år siden nu. Katrine fik fuld forældremyndighed, hemmelig adresse og en overfaldsalarm. Christian fik et polititilhold og en dom for vold og blev prøveløsladt efter seks måneder.
Siden har han brudt tilholdet syv gange. Katrines adresse blev nemlig lækket to gange ved en fejl.
Og så længe han bruger retssystemet til at anke forældremyndighedssagen, er Katrine også nødt til at følge sine to yngste børn til overvåget samvær og til at stå ansigt til ansigt med ham til retsmøderne.
Sidste gang sad vi en meter fra hinanden, mens han fortalte dommeren, at han havde planer om at flytte til min kommune. Da reagerede min krop. Jeg begyndte bare at ryste og kunne ikke stoppe det, fortæller Katrine.
Det har været en lang kamp og er det stadig. Det tager lang tid at bygge sig selv op efter at være blevet så manipuleret og have følt sig så lille og have født to børn samtidig. Jeg prøver at lukke ned for ham, men der kommer aldrig helt ro, så længe han bliver ved med at bruge systemet. Men han får ikke længere lov til at fylde på samme måde, fordi jeg har fået så meget hjælp til at arbejde med mig selv. Både i det år, vi boede på Danners krisecenter, og i Danners efterværn.
For første gang i mit liv er jeg lykkelig
Om ti år håber Katrine, at hun ejer et lille hus og lever et trygt, stille liv sammen med sine børn. Hun vil aldrig selv have en kæreste igen. Hendes fokus er nu at gøre alt for, at hendes børn lærer at sætte grænser tidligt i livet og skabe sunde relationer.
Det går bedre og bedre, men jeg er ikke den samme. Jeg skal fx tit tænke mig om for at huske, om det er forår eller vinter, og jeg har svært ved at lære og huske nye ting. De tre år har forandret mig. Jeg ville ønske, at det stod i panden på Christian, at han er psykopat, så ingen andre nogensinde skal opleve det samme. Men måske var det nødvendigt for, at jeg kunne lære det, jeg aldrig havde fået lært som barn og ung: at sætte grænser. For første gang i mit liv er jeg lykkelig, fordi der ikke er nogen, der bestemmer over mig. Kun mig selv.
Navnene i artiklen er opdigtede. Foto, der ledsager teksten, er modelfoto.