Lad os bryde tabu: vold mod kvinder foregår også i Danmark

Hændelserne viser, at når kvinder udsættes for sexchikane og vold, så reagerer vi både med følelser og foragt. Men når det handler om årsagerne, går vi i gang med at pege fingre i stedet for at feje for egen dør.

Køln-krænkelserne rører os både på samfundsniveau og på individuelt niveau. De handler om rigtig mange ting, som er relevante i en dansk, europæisk og international kontekst:

• Kvindens grundlæggende ret til at færdes frit og uden frygt for fysisk eller psykisk vold
• Mænds vold mod kvinder
• Ligeværd mellem kønnene
• Mandlige gruppers dominerende adfærd i bybilledet
• Myndighedernes fortielse af overgrebenes omfang og manglende håndtering af den reelle udfordring.

Der er stadig meget, vi ikke ved om overgrebene i Køln – og andre tyske byer – nytårsnat. Over 700 kvinder har henvendt sig til det tyske politi – og cirka halvdelen af dem handler om seksuelle krænkelser – det er i hvert fald et billede, der tegner sig lige nu. Vi ved desuden meget lidt konkret om voldsudøvererne.

Hvad vi dog med sikkerhed kan sige er, at vold mod kvinder aldrig er acceptabelt – og den enkelte voldsudøver altid er den ansvarlige. Og vold kan aldrig undskyldes. Men den kan og skal forstås, for at vi kan gøre op med den. Vold mod kvinder er en kultur i sig selv, og den udspringer bl.a. af patriarkalske normer og social ulighed. Den kultur skal vi gøre op med.

Vold mod kvinder er global og tværkulturel

Køln-hændelserne og den efterfølgende debat bekræfter vigtigheden i at forstå problemets årsag og ikke mindst årsagernes kompleksitet og facetter. De mange krænkelser har afstedkommet en debat omkring voldens omfang i særlige kulturer og geografiske områder. Vold mod kvinder er et globalt problem og et tværkulturelt problem. Men vi må ikke fornægte, at vold mod kvinder har forskellige udtryksformer og finder sted i større omfang i lande med højere grad af patriarkalske strukturer, social ulighed, krig og konflikt, så må vi heller ikke fornægte, at vold mod kvinder foregår hver eneste dag i Danmark.

Vi må ikke fornægte, at nogle boligområder i Danmark lider under både patriarkalske normer og sociale problemer. Det er vores erfaring, at kvinder i disse områder i højere grad end i resten af landet oplever vold i deres nære relationer, og at 45 % af kvinderne på danske krisecentre ikke er født i Danmark. Men vi må heller ikke fornægte, at 60 % af disse kvinders partnere er født i Danmark.

Enhver kvinde har ret til et frit liv uden krænkelser og uden frygt. Men 4000 kvinder i Danmark bliver voldtaget årligt, og kun 50 af sagerne fører til en dom. Og 33.000 kvinder dukker op på enten skadestuen, hos politiet eller på landets krisecentre – herunder hos os i Danner – fordi de er blevet udsat for fysisk vold af deres partner. De seneste ti år er 92 kvinder blevet dræbt af deres samlever eller eks-samlever. De tal viser, at vi i Danmark har et stort strukturelt problem med mænds vold mod kvinder. Vi skal selvfølgelig også nedbringe volden mod mænd – og ikke mindst børn.

Vi ved, at jo mere ligeværd, der er i et samfund, jo mindre vold er der. Køln-overgrebene handler derfor om manglende ligeværd og om at fremme ligeværd i respekt for det enkelte menneskes universelle rettigheder.

Tabu om vold skal brydes

I Danmark er det oftest forbundet med tabu at tale om mænds vold mod kvinder. Det tabu skal vi bryde, også selvom det er provokerende for mange.

Debatten de seneste uger viser, at vi ikke står forenet, når det handler om mænds forulempelser og vold mod kvinder. Den har også vist, hvor vigtigt det er, at vi nedbryder tabu omkring vold mod kvinder – både herhjemme og internationalt. Vi skal kunne tale åbent om mænds sexchikane og vold mod kvinder i det offentlige og private rum. Vi skal væk fra italesættelsen af, at kvinden skal ændre adfærd for at undgå at blive voldtaget. Og vi skal arbejde med strukturelle løsninger på, hvordan vi bekæmper vold mod kvinder. Debatten viser desuden, at vi stadig mangler viden om årsagerne til mænds vold mod kvinder og ikke mindst viden om voldsudøverne.

I Danner arbejder vi nationalt og internationalt med at oplyse om ligeværd og kvinders ret til et liv uden vold. Vi mener, at det er én af måderne, hvorpå man fremmer ligeværd mellem kønnene og dermed bekæmper vold mod kvinder.

På tværs af køn, hudfarve og kultur burde vi være enige: Vi siger nej til vold mod kvinder i alle dens former. Vi siger fra og råber op, når vi møder den. Vi anerkender, at langt flere kvinder end mænd udsættes for vold – og derfor skal vi gøre noget særligt for at nedbringe volden mod kvinder – herunder turde tale om den i det offentlige rum.

• Vi skal gøre det tabu-frit for en kvinde at politianmelde en voldtægt eller en krænkelse af hendes rettigheder
• Voldsudsatte kvinder skal mødes med alvorlighed af myndigheder herunder politi, anklagemyndighed og andre fagfolk – det kræver viden og kulturændring
• Vi skal oplyse i skoler og på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser om mangfoldighed og ligeværd
• Vi skal kende voldens mekanismer – herunder at især manglende respekt og ligeværd kan føre til vold

De fleste af os vil helst bo i åbne og respektfulde samfund – lad os forene os mod dem, der ikke ønsker det – i stedet for at føre krig mod hinanden.