Livet efter volden - Anne

Anne er ph.d. og forsker. Hun var udsat for langvarig psykisk vold fra sin partner, som også er far til hendes børn. Hun fødte sit andet barn i løbet af de fem måneder, hun boede på Danners krisecenter.


Det måtte være mig, der var noget galt med

Jeg gik til lægen, fordi jeg ville have en henvisning til en psykolog. Der måtte være noget galt med mig, når jeg ikke kunne få vores familieliv til at fungere, selvom jeg prøvede og prøvede. Nu var jeg gravid i ottende måned med mit andet barn, og jeg tænkte hver dag, at jeg umuligt kunne lade det lille barn komme ud i den virkelighed, jeg levede i.

Min mand havde altid haft store humørsvingninger, men han var også meget dygtig og velanset inden for sit arbejdsfelt, så jeg tænkte, at det var fordi, han gik så meget op i sit arbejde. Da vi flyttede sammen, brækkede jeg mit ben ved et fald på cykel. Han blev meget vred i stedet for omsorgsfuld, og han skabte en historie om, at jeg ikke kunne tage vare på mig selv. Han ville bestemme, hvilket fodtøj, jeg skulle gå i, og jeg måtte ikke bruge knive i køkkenet.

Da jeg blev gravid med vores første barn, begyndte han at kontrollere mit madindtag, fordi han mente, at jeg ellers ville skade barnet ved at spise forkert. Jeg bøjede mig igen og igen for ikke at tage konflikten, for under det hele mærkede jeg den her vrede fra ham, som jeg ikke forstod, hvor kom fra.

Efter vores første barn blev født, fik han langsomt skabt en fortælling om, at han var den bedste forælder. Jeg måtte ikke bære hende ned af trappen, for jeg var stadig for klodset i hans øjne. Hvis hun græd mente han, at han var den eneste af os, der kunne trøste hende.


Jeg var så presset, at jeg bare prøvede at overleve

Det var umuligt for mig at gøre noget godt nok i vores samliv, og hvis det en enkelt gang imellem lykkedes mig, kunne jeg være sikker på, at barren blev hævet. Hver gang jeg fejlede, blev jeg mødt af hans vrede-kulde.

Hvis vi var inviteret ud til venner, blev han som regel dårlig i sidste øjeblik og mente, at han måtte blive hjemme med vores barn – hvis jeg da virkelig ville tage af sted fra min syge mand og mit lille barn. Han skabte konstant scenarier, hvor det var umuligt for mig at vinde, og langsomt blev jeg mere og mere isoleret. Han begyndte at svine mig til oftere og tale grimt til mig foran vores barn. Jeg var så presset, at jeg bare prøvede at overleve og finde den magiske sammensætning, der kunne gøre ham glad et øjeblik.

Samtidig klagede alle, jeg kendte over, at det var svært at være en småbarnsfamilie, så jeg troede, at vores problemer var normale. At jeg bare skulle gøre mig mere umage, som jeg hele tiden fik at vide af ham.

Da jeg sad foran lægen, fik jeg et chok, da hun mente, at det var min mand, den var gal med. At han havde psykopatiske træk. Men min mor var med hos lægen, og jeg så, at hun nikkede. Min læge mente, at jeg skulle væk fra min mand med det samme, og hun gav mig nummeret til Danner. Jeg forstod ingenting. Jeg vidste ikke engang, hvor Danner lå.

Det eneste jeg kunne i den tid var at sidde og stirre ud i luften og strikke et babytæppe, mens erkendelsen om min virkelighed langsomt indfandt sig. Mit andet barn blev født, mens jeg boede på krisecenteret. Sådan havde jeg aldrig forestillet mig, at mit liv ville blive.

Livet efter volden - en fotovandring

Fotovandringen - Livet efter volden -, med 15 kendte og anonyme kvinder, blev vist for offentligheden på Kulturnatten 2019 og hænger nu på Danners vægge som inspiration til beboere og brugere af huset. 

Annes historie og billede er bragt i samarbejde med Femina. Billede af Marie Hald og tekst af journalist Susanne Cordes. 
 


Danner blev vendepunktet 

Jeg ringede alligevel derind et par timer senere, og de tilbød mig et værelse med det samme. Jeg stod og så på mig selv i spejlet inde på Danners krisecenter, og jeg kunne slet ikke forstå, at det var mig. At jeg var sådan en, der var kommet på krisecenter. I de første ti dage mandsopdækkede min mor og søster mig og skiftedes til at sove inde på Danner sammen med mig og min datter.

Det eneste jeg kunne i den tid var at sidde og stirre ud i luften og strikke et babytæppe, mens erkendelsen om min virkelighed langsomt indfandt sig. Mit andet barn blev født, mens jeg boede på krisecenteret. Sådan havde jeg aldrig forestillet mig, at mit liv ville blive.

På Danner blev jeg mødt der, hvor jeg var. Jeg fik tid og plads og hjælp til at forstå min situation. Fx tog det mig tre måneder at komme frem til, at jeg skulle skilles. I lang tid havde jeg al den her skyld over, at jeg ikke bare kunne fikse mit ægteskab og skabe et godt familieliv. Det har hjulpet mig, at jeg har forskellige fagpersoners ord for, at jeg har været udsat for psykisk vold. At det også bliver gjort strafbart, vil styrke min retsfølelse. Så har jeg samfundets ord for, at det jeg gennemlevede ikke var ok.


Gå til oversigten over de 15 kendte og anonyme kvinder, som har levet med vold i nære relationer. Læs deres personlige fortællinger, og se billederne af dem, som hænger på væggene i Danners hus.
Fysisk vold giver ar på huden, mens psykisk vold giver ar på selvværdet og selvtilliden! Læs mere om, hvad psykisk vold er og få eksempler her.
Er du udsat for vold, eller i tvivl om du er? Vold er meget mere end blå mærker på kroppen. Læs om typiske tegn og eksempler på vold her.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

26. november 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.