Livet efter volden - Charlotte Skelkjær
Der var ikke meget i min verden på det tidspunkt, der var i tråd med virkeligheden
Da jeg flyttede ind på Danner, følte jeg, at jeg havde taget pladsen fra en kvinde, som havde mere brug for den end mig. En kvinde som havde været sådan rigtigt udsat for vold. Jeg troede, at hvis man var udsat for partnervold og havde behov for at bo på krisecenter, så var man blevet sønderbanket og havde kravlet blødende hen mod Danner.
Jeg troede, at det var en bestemt type kvinder, som søgte tilflugt til krisecenter – og den målgruppe tilhørte jeg ikke.
Jeg følte ikke, jeg havde krav på en plads på Danners krisecenter. Alligevel var det en kæmpe lettelse for mig, da jeg fik tilbudt en plads, og jeg opdagede hurtigt, at mine fordomme omkring hvem, der bliver udsat for partnervold ikke var i tråd med virkeligheden. Faktisk var der ikke meget i min verden på det tidspunkt, der var i tråd med virkeligheden. Jeg havde været udsat for en lille del fysisk vold, men massiv psykisk vold, og jeg befandt mig i en tilstand af fortabthed og samtidig en længsel efter den kærlighed, som endte med at ødelægge mig indefra og ud. De syv måneder jeg boede på Danner blev starten på en lang rejse mod at forstå omfanget og påvirkningen af den psykiske vold, som jeg var blevet udsat for, og langsomt at finde tilbage til mig selv som menneske igen.
Mens jeg boede hos Danner, begyndte jeg at skrive om mine oplevelser. I begyndelsen var det en måde at bearbejde og kortlægge mine oplevelser på, men jeg havde samtidig en stærk trang til at formidle til andre og gøre op med de eksisterende fordomme. Jeg havde et behov for at finde en mening med, at jeg skulle igennem de oplevelser. Da jeg udgav sms-novellen ”Jeg er her ikke mere”, blev det startskuddet til at fortælle mine oplevelser med partnervold i mange forskellige sammenhænge. Jeg har holdt foredrag for humanitære organisationer, politi-folk og foreninger, og jeg har fortalt mine oplevelser med partnervold i radio og tv og til ugeblade og aviser. Jeg fandt ud af, at mine egne oplevelser med psykisk vold gav mening for mig, når jeg formidlede dem til andre.
Livet efter volden - en fotovandring
Fotovandringen - Livet efter volden -, med 15 kendte og anonyme kvinder, blev vist for offentligheden på Kulturnatten 2019 og hænger nu på Danners vægge som inspiration til beboere og brugere af huset.
Billedet af Charlotte Skelkjær er taget af Marie Hald.
Jeg motiveres af tanken om at kunne inspirere og hjælpe andre kvinder. Jeg tror på, at det gør en forskel at bryde tabuet om partnervold, og at større fokus og viden om forskellige former forpartnervold kan være med til at forebygge, så færre kommer så langt ind i en voldsspiral, at de må søge ly og støtte på et krisecenter for at komme ud af spiralen. Det er et hjertebarn for mig at udbrede kendskabet til især den psykiske vold, og jeg er stolt over, at jeg sammen med Danner og andre har været med til at udbrede kendskabet i en periode, hvor psykisk vold er blevet kriminaliseret. Kriminaliseringen er et signal fra samfundet til mig og andre kvinder, om at vores oplevelser med psykisk vold er virkelige og ikke bliver forbigået i tavshed.
