Livet efter volden - Geeti Amiri
Jeg har fortrængt utrolig meget fra de år
Hvis jeg havde haft min far længere, tror jeg, at jeg ville have haft mulighed for at udvikle mig mere som ung kvinde og f.eks. rejse. Min far havde højt til loftet, hvad angik religion og kønsroller. Alt det forsvandt, da han døde, for min storebror videreførte en meget traditionel opfattelse af, hvordan en ung kvinde skulle være.
Den første gang, han slog mig, var jeg 14 år. Jeg var helt paralyseret bagefter. Jeg var aldrig blevet slået før. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg blev slået efterfølgende. Jeg har fortrængt utrolig meget fra de år. Det har været min overlevelsesmekanisme.
LIVET EFTER VOLDEN - EN FOTOVANDRING
Fotovandringen - Livet efter volden -, med 15 kendte og anonyme kvinder, blev vist for offentligheden på Kulturnatten 2019 og hænger nu på Danners vægge som inspiration til beboere og brugere af huset.
Geeti Amiris historie og billede er bragt i samarbejde med Femina. Billede af Marie Hald og tekst af journalist Susanne Cordes.
Følgerne af volden er det værste
Det er ikke de store omgange tæsk, der sidder i mig i dag. Det er den psykiske vold, der gør mest ondt. Det at gå med frygten for at komme til at gøre noget, som kan få situationen til at eskalere.
Når man bliver udsat for vold, lærer man at navigere i voldens mønster. Lidt ligesom man instinktivt ved, hvordan man skal undgå at gå ind i et bord med skarpe hjørner i stuen. Man bliver også holdt i ave af volden. Da jeg blev fjernet fra hjemmet, mistede jeg den kontrol af mig selv.
Jeg kunne næsten ikke mærke, hvornår jeg var mig selv, fordi jeg i tre år havde været styret af voldens mønster.
Jeg blev kastet ud af reden og skulle samle mig selv op derfra. Pludselig havde jeg sindssygt meget frihed, men al den frihed blev svær at navigere i. Jeg har stadig svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal være voksen, fordi min måde at blive voksen på blev en fremskyndet og unaturlig proces. Det har præget mig enormt meget. Følgerne af volden er det værste.
Jeg har stadig svært ved at lukke folk ind – særligt mænd. Der er noget, der knækker i én, når man oplever svigt af den slags fra mennesker tæt på én. Troen på andre mennesker knækker. Jeg bærer en følelse med mig af, at alle på et eller andet tidspunkt vil ende med at svigte mig. Og jeg sover stadig med lyset tændt.
