Løb Kristina, Løb!

Kristina husker ikke, hun blev overfaldet til festen. Men tre vidner sagde i retten, at tog kvælertag på hende, så hun næsten besvimede. Overfaldsmanden var hendes kæreste.
10. oktober 2016

Af Henriette Winther

Løb Kristina, løb! siger en af mine veninder til mig. Vi løber ud på toilettet og bliver der til han er gået fra festen. Alle er enige om, at jeg ikke kan tage hjem til vores lejlighed. Det er for farligt, fortæller Kristina, da jeg møder hende hos Danner, hvor hun har indvilliget i at komme tilbage og fortælle sin historie her mere end et år efter, at overfaldet skete og et godt stykke tid efter, hun er flyttet fra Danner.

Hendes rigtige navn er ikke Kristina, af hensyn til hendes sikkerhed er navnet opdigtet. Den mand, som hun troede elskede hende, lige så højt som hun elskede ham, er snart fri af den dom han fik efter at have overfaldet hende. Hun håber ikke, at han vil opsøge hende, men hun er forberedt på, at det kan ske.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke var en nervøsitet. Men jeg har valgt – for at være ærlig over for mig selv – at det her er en del af mit liv, og det vil det blive ved med at være. Hvis han kommer efter mig, så må vi tage den derfra, siger hun.

Kristina er i 30’erne, hun er ikke specielt stor, meget mild og fattet, som hun sidder dér i den stol, hun også sidder i, når hun går til efterværns-samtaler med Danners psykolog. Tanken om, at der er en mand derude, som måske vil hende ondt er helt urimelig og uforståelig – ja nærmest utænkelig.

Kristina har afvist at flytte til en anden by. Da bølgerne gik højst ville politiet ellers gerne have at hun flyttede, men hun vidste, at det ikke ville fjerne hendes frygt i længden, så hellere blive og stå ved det hele.

Om retssagen mod ham siger hun, at hans familie prøvede at overtale hende til at droppe sagen, og det var hårdt at gennemføre.

Jeg føler, at jeg har vundet sagen for alle de kvinder, der ikke tør melde deres eksmand. Det betyder rigtig meget for mig at han fik en dom, for så er der nogen, der har hørt og forstået min historie. Jeg har rettens ord for, at det der skete den nat, var forkert, siger hun.

Tragisk nok kan Kristina ikke selv huske, at hun blev overfaldet til festen.

Han tager mine hænder og tvinger mine fingre rundt og så overfalder han mig. Min psykolog siger, at det er 50/50, om jeg blokerer for overfaldet eller ikke har fået ilt nok. Jeg kan slet ikke klare at folk rører mig ved halsen, fortæller Kristina i dag om den hændelse, der endte med at hun lod sig overtale til at flytte på krisecenter.

Tre vidner har afgivet enslydende forklaring i retten om, at han var stærkt voldelig, satte sig oven på hende og tog kvælertag.

Det uhyggelige er, at jeg først er blevet bange for ham bagefter. Hvis han ikke havde overfaldet mig den aften, er det ikke sikkert jeg havde siddet her idag. Så var jeg måske stadig sammen med ham, eller han havde gjort alvor af sine trusler om, at hvis han ikke kunne få mig, skulle ingen have mig, siger hun.

Kristina boede på Danners krisecenter i over et år. Hun var i fare i lang tid. Når hun bevægede sig ud, forfulgte han hende via agenter og gps. Det er hun slet ikke i tvivl om. Det er Danners personale heller ikke.

Der kan godt pludselig være en dag, hvor jeg ikke tænker, på hvad jeg har været igennem, men jeg tror altid det vil være en del af mit liv.

 

Vil du være med til at hjælpe voldsudsatte kvinder som Kristina? Giv et bidrag her på Danners hjemmeside - så støtter du vores arbejde for at sætte fokus på psykisk vold, både i hjælpen til voldsudsatte og for at kriminalisere det. Du kan også sende en sms til 1919 med teksten DANNER, så støtter du med
 

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt