Netværksgruppen

Hos Danner vil vi gerne tilbyde husets beboere nogle hyggelige aktiviteter, som kan give dem en afvekslende hverdag, imens de er på krisecenter. Derfor har vi en netværksgruppe, der står for afholde sociale arrangementer, og mindre børneaktiviteter i samme forbindelse. Børneaktiviteterne – måske har påskeharen gemt en skat eller måske er der mulighed for at spille et spil – har til hensigt at give mor ro til et spise, et pusterum og tid til at netværke og socialisere med de øvrige beboere.

Læs om Yvonne, frivillig i Netværksgruppen, der motiveres ved at give kvinderne en positiv pause i hverdagen

Mødeaktivitet og tidsforbrug 

Der forventes, at du som frivillig i netværksgruppen har 1-2 vagter om måneden i tidsrummet 16.00 – 19.30. Derudover kan der være vagter ved ekstraordinære arrangementer, som både kan ligge i hverdage og weekender. Netværksgruppen afholder gruppemøder ca. hver anden måned.

Netværksgruppen sørger for at lave mad til husets kvinder og børn to gange om måneden (på hverdage mandag – torsdag). Det er Netværksgruppens opgave at handle ind og tilberede maden, så kvinderne og deres børn kan hygge sig og slappe, uden at skulle tænke på madlavning eller andre hverdagsting. Derudover har Netværksgruppen holdt påskefrokost og påskeægsjagt i Danners egen have og julefrokost for beboerne.

Læs artiklen En uformel aften med Danners beboere


Kunne du tænke dig at komme med på holdet og gøre en forskel for kvinder og børn, der er udsat for vold? Læs om frivilligt arbejde i Danner.
Læs om Danners historie fra stiftelsen i 1873, foranledet af Grevinde Danner, frem til i dag: Fra græsrodsbevægelse til professionel organisation.
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.