Psykologhjælpen styrker kvinderne

Signe Hoffmann, der er psykolog i Danner, fortæller her, hvorfor psykologhjælp er så vigtigt for de kvinder, der bor eller har boet på krisecenter.
1. september 2016

Danner tilbyder i dag desværre ikke psykologbehandling til kvinder, der bor eller har boet på vores krisecenter. Det tillader vores ressourcer ikke, selvom kvinderne faktisk har brug for det. Signe Hoffmann-Petersen, som er psykolog i Danner og behandler børn, der har været udsat for vold, fortæller her om behovet for psykologhjælp til kvinder, der har været udsat for vold.

Hvem har brug for psykologhjælp efter et krisecenterophold?
Alle voldsudsatte kvinder har brug for støtte til at komme videre efter et forhold, hvor der har været pres, angst og trusler – og typisk har de brug for støtte i form af psykologhjælp. Det tager som regel to år eller mere at bearbejde oplevelserne med vold, og det er i perioden efter krisecenteropholdet, at kvinderne som oftest har allermest brug for råd og vejledning. Som det er i dag kan jeg desværre ikke tilbyde kvinderne i Danners krisecenter et psykolog-forløb, fordi vi ikke har de økonomiske midler til det, selvom kvinderne faktisk har brug for det.

Hvad er et optimalt psykolog-forløb for kvinder, der bor eller har boet på krisecenter?
Rammen ville typisk være, at kvinden har samtaler med en psykolog her fra Danner, for vi kender hendes historier, og hvis hun har børn, kender vi også dem. Formen vil være forskellig fra kvinde til kvinde, så nogle gange kan man tage samtalen på en gåtur eller invitere en mor eller veninde med. Selve de psykologiske metoder, jeg anvender under en psykolog-session, skal tage udgangspunkt i kvindens ophold på krisecenteret. Det er altså en forlængelse af det terapeutiske arbejde, som mine kolleger i krisecenteret har lavet, men hvor vi nu begynder at se på, hvordan kvinden ser sig selv i verden.

Hvilke udfordringer er det typisk, kvinderne har brug for hjælp til, når de flytter fra et krisecenter?
Det er alle de udfordringer, som kan gøre dem urolige, når de skal flytte fra Danners trygge rammer og ud i den virkelige verden. Det er meget individuelt, men det vil ofte være problemer med lavt selvværd eller nedsat forældrekompetence. Derudover skal kvinden lære at forstå sig selv og sin omverden, og på den måde kan vi gøre hende i stand til at stå på egne ben, hjælpe hende til at få et arbejde og få skabt nogle sociale relationer uden for krisecenteret, og ikke mindst styrke hendes forældrekompetencer.

Hvorfor kan kvinderne ikke selv opsøge en psykolog, hvis de har brug for det?
Det kan de først og fremmest ikke, fordi de er meget sårbare og usikre. Men der er også nogle praktiske forhold, som gør det uhensigtsmæssigt, at kvinderne selv opsøger en psykolog uden for krisecenteret. For det første er det dyrt at gå til psykolog, for det andet skal de gennem deres læge for at få en henvising til psykolog - og det kan være en barriere for mange - og for det tredje er der lange ventelister. Derudover fortæller kvinderne selv, at de ikke har samme tillid til den nye psykolog, som de har til en psykolog her i Danner. Den nye psykolog kender nemlig ikke deres historie og har ikke nødvendigvis speciale i vold.

Hvordan kan psykologisk værn sikre, at kvinden ikke vender tilbage til det voldelige forhold?
Igennem hele bearbejdningsprocessen, men især i perioden efter et ophold på krisecenter, skal vi have kvinden til at tænke på sig selv og sin egen livssituation – hvad vil hun, og hvad vil hun ikke med sit liv. Og netop i den proces lærer kvinden sine egne reaktionsmønstre at kende, og hun bliver derfor i stand til at kunne passe bedre på dig selv. Et psykolog-forløb kan selvfølgelig ikke sikre 100%, at kvinden ikke vender tilbage til et voldeligt parforhold, men psykolog-behandlingen giver hende nogle vigtige redskaber til at kunne passe på sig selv.