Børn i voldelige familier skal have samme rettigheder, uanset kommune og krisecenterophold eller ej

Alt for mange afgørelser om samvær i familier med partnervold beskytter ikke barnet mod vold. Lang sagsbehandlingstid, manglende brug af ’midlertidig forældremyndighed’ under sagsbehandlingen, og at barnet ikke har ret til ’støttede samvær’ betyder, at det bliver klemt i myndighedsudøvelsen og efterlades alene i forhold til at skabe mening i den aktuelle situtation. Det efterlades i et vakuum og relationen til både mor og far kan tage skade. De såkaldte §50-undersøgelser for at undersøge om det har behov for særlig støtte, udføres ofte uden voldsfagligt blik. Sager med påstand om vold bør behandles med udgangspunkt i faglig viden, hvor volden og dens betydning i relationerne mellem forældrene og barnet undersøges. Dets behov og udsathed skal vurderes, så retten til at opnå en tryg tilværelse bliver det centrale. 

Danner anbefaler, at voldssager altid tager udgangspunkt i barnet. Det skal have ret til støtte i hele processen - også selvom det ikke flytter med mor på krisecenter.