COVID-19: Presset på krisecenterpladser stiger

Den nationale hotline har oplevet en fordobling i antallet af henvendelser om en krisecenterplads, siden Statsministeren meddelte, at folk skal arbejde hjemme på grund af COVID-19. Ny rundspørge blandt krisecentre viser et akut behov for nødhotel.
20. marts 2020

Efterspørgslen på krisecenterpladser er steget, og der sker en ophobning af beboere på krisecentrene, fordi udflytning til ny bolig er særlig vanskelig i denne tid med det nationale COVID-19-beredskab. I samarbejde med københavnske krisecentre afsøger Danner muligheden for at oprette et nødhotel.

Ligesom resten af samfundet, står krisecentrene og familier, der lever med vold, i en ekstremt uvant situation.

Der er to ting, der bekymrer krisecentrene lige nu: En risiko for eskalering af partnervolden samt en ophobning af kvinder på kvindekrisecentre og dermed manglende kapacitet til at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn - særligt i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Påbudt hjemmetid øger partnervold

I perioden 12. til 18. marts har den nationale hotline, som bestyres af Lev Uden Vold, fået 36 henvendelser om plads på et krisecenter til en voldsudsat kvinde. Det svarer til 5,1 henvendelser pr. døgn. Til sammenligning har hotlinen i resten af 2020 i snit modtaget 2,7 henvendelser pr. døgn. Så lige nu er der altså mere end en fordobling af antallet af henvendelser om plads på krisecenter.

-    Vi står med en særlig situation på grund af COVID-19 og hjemmepåbud. En kvinde, der skal blive hjemme sammen med en voldelig mand i flere uger, er selvsagt en dårlig cocktail. Når ingen af dem tager på arbejde, er der ingen steder, hun kan være væk fra ham og puste ud, så kan hun komme i en situation, hvor et krisecenter er hendes eneste løsning. I sådan en situation er det ekstremt vigtigt, at kvinden får hjælp, når hun henvender sig, siger Lisbeth Jessen.

Ny rundspørge viser særligt pres på Sjælland
I samarbejde med Kvindehjemmet, Dansk Kvindesamfund, Lev Uden Vold og LOKK har Danner den 18. og 19. marts lavet et rundspørge blandt  landets krisecentre for at afdække presset på krisecentrene og behovet for krisecenterophold i lyset af COVID-19.

I Storkøbenhavn og Region Sjælland, hvor presset traditionelt er størst, har 27 ud af 33 krisecentre besvaret rundspørget, som blandt andet viser:
•    fem krisecentre har kvinder eller børn, som er i karantæne på grund af corona
•    fire krisecentre tager pt. ikke nye beboere ind
•    10 værelser er taget ud af brug på grund af COVID-19
•    41 procent af krisecentrene vurderer, at det er meget usandsynligt/usandsynligt, at kvinder vil fraflytte krisecentret inden for de næste to uger
•    13 planlagte udflytninger er blevet udskudt

Så samtidig med at efterspørgslen på krisecenterpladser stiger, er der også færre som fraflytter krisecentrene. Udbuddet af ledige boliger i kommunerne er mindre, og den sædvanlige kommunale støtte til at komme i gang i egen bolig kører på nødblus.

-  Krisecentrene er fanget lidt i lyskeglen. Vi er både forpligtede til at hjælpe de kvinder, der har brug for en krisecenterplads, og vi er forpligtede til at hjælpe dem, der bor på krisecenter. Vi kan ikke indlogere nye beboere, hvis der ikke er nogen der flytter ud. Det siger sig selv. Dertil kører kommunerne på nødblus. Hvis ikke der er styr på udflytningen fra krisecenter, så sender vi kvinderne ud i en helt uoverskuelig situation. I en tid med corona-frygt, skal vi huske på at disse kvinder i lang tid har levet med et højt frygt-niveau, og at de nemt kan få aktiveret frygten igen, hvis vi ikke passer på dem, siger Lisbeth Jessen. 

Afsøger mulighed for nødhotel
I samarbejde med Kvindehjemmet og Dansk Kvindesamfund afsøger Danner netop nu muligheden for at oprette et voldsfagligt nødhotel for voldsudsatte kvinder og deres børn.

- Vi arbejder for at kunne tilbyde et kortere ophold for voldsudsatte kvinder og deres børn, der har akut brug for sikkerhed og at blive mødt af fagprofessionelle. Tilbuddet kan ikke erstatte et krisecenterophold, men det kan i kortere tid hjælpe kvinden væk fra farlig vold. Det er vigtigt, at denne opgave løses af voldsfagligt personale, da vi ved, at kvinder og børn med PTSD-symptomer, som angst og depression skal mødes af fagpersoner, der kender til traumer, ellers forværres situationen, siger Lisbeth Jessen.