Danner søger administrativ blæksprutte til at understøtte vores fundraising

Danners ambitioner for fundraising er høje – og vi lykkes langt over forventning med at skaffe donationer fra private, erhverv og fonde. Så vi har brug for flere hænder – vil du være med til at hjælpe?
4. oktober 2019

Brænder du for at sikre voldsudsatte kvinder og børn den hjælp og støtte, de har brug for? Som administrativ medarbejder vil du arbejde tæt sammen med vores fundraiser, og andre nøglemedarbejdere, om at sikre den bedst mulige service og support til dem, som giver økonomisk støtte til Danners arbejde.

Danner har knap 3000 faste månedlige private støtter, og en ambitiøs målsætning om at få mange flere. Derudover får Danner finansiel støtte fra private fonde og erhvervssamarbejdspartnere. Er du den person, der kan sikre, vi har styr på vores administrative processer, så vi kan give en god service og professionel betjening af de som allerede støtter os, såvel som at bidrage til, at vi lykkes med at nå endnu flere?

Stillingen er forankret i afdelingen for Kommunikation & Viden, hvor du sammen med 12 engagerede og fagligt stærke kollegaer vil være med til at sikre bedre vilkår og indsatser for voldsudsatte kvinder og deres børn.

Vi lægger vægt på, at du er systematisk, punktlig og servicemindet samt god til at samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder.


Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Give personlig medlemsservice på mail og telefon
  • Sørge for at vores mange Danner Venner kommer fejlfrit ind i diverse systemer og modtager den rigtige kommunikation til rette tid
  • Samarbejde med vores eksterne telemarketingbureau i forhold administrative opgaver samt generelle spørgsmål fra potentielle donorer
  • Tage hånd om og koordinerer de mange donationer til Danners krisecenter – især i forbindelse med julen på Danner
  • Administrere udsendelse og svar til de mange fonde som Danner ansøger og modtager penge fra
  • Hjælp til planlægning og gennemførelse af kampagner og arrangementer


Din faglige profil:

  • Superbruger i Excel og Word
  • Erfaring med Navision og CRM især i forhold til oprettelser, vedligehold og udtræk til kampagner
  • Kendskab til mailchimp i forhold til udsendelse og målgruppedefinition
  • Fejlfrit dansk i skrift og tale


Dine kompetencer:

  • Systematisk og punktlig
  • God til at samarbejde på tværs af flere afdelinger
  • Agerer godt som blæksprutte
  • Godt humør – der også kan høres i telefonen
  • Du har gode formidlingsevner


Det er en fordel hvis:

  • Du har tidligere erfaringer fra en tilsvarende stilling



Stillingen er på 20-25 timer om ugen med start 1. november 2019 - eller tidligst muligt derefter. Vi fastsætter det endelig timetal sammen med den endelige kandidat.

Ansættelse frem til 30. juni 2020 med mulighed for forlængelse.

Der vil lejlighedsvis kunne forekomme aftenmøder.

Løn efter Danners lønmodel.

Send din ansøgning inkl. CV senest mandag d. 21. oktober til job@danner.dk. Vi afholder 1. samtaler mandag d. 28. oktober 2019 og evt. 2. samtaler d. onsdag d. 30. oktober 2020.

For yderligere information om stillingen, kontakt: Julie Tolstrup, Head of Fundraising, Tlf.: 3078 5861, E-mail: jts@danner.dk


Danner er en privat, humanitær organisation, der arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn og for ligestilling mellem kønnene. Vi er ca. 40 ansatte og 200 frivillige i Danmark, der sammen løser organisationens mangeartede opgaver. Danner har siden 1980 drevet et rådgivnings- og krisecentertilbud og siden 2008 desuden opbygget et voldsfagligt videnscenter kaldet Kommunikation og Viden. Her er nationale og internationale projekter uden for krisecentret forankret, samt fundraising, kommunikation, vidensproduktion, kursus- og fortalervirksomhed.


Danners Videnscenter arbejder for at stoppe vold i nære relationer med et særligt blik for den kønsbaserede vold.
Vi styrker kvinder, er ambitiøse og som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet, blander vi os i samfundsdebaten. Læs mere om os her!
Gennem research og dokumentation arbejder vi nationalt og internationalt for at skabe viden om vold mod kvinder og børn; en viden, vi bruger til at skabe offentlig og politisk opmærksomhed om behovet for at skabe forandringer.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

29. oktober 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.
1. november 2019
For 40 år siden blev Dannererhuset besat af 300 feminister. Vi fejrer med særlig reception.