DANNERS ÆRESPRIS 2021 

Udpluk af panelsamtalen 'Afghanistans kvinder - hvad nu?' hos Danner 25. november:

Maryam Sadiqi, talsperson for DAKDIF – Dansk afghansk kvinde- og diasporaforum. Hun er født i Afghanistan og kom til Danmark som barn:

Afghanistans kvinder har kæmpet i rigtig mange år og de er nogle af verdens stærkeste kvinder, men det har det hårdt lige nu – både i byen og på landet. I byerne prøver kvinderne at demonstrere, men det er vanskeligt for dem. Dem der arbejder i sundhedssektoren er nærmest tvunget til at komme på arbejde, selvom de ikke får løn, og på landet lever de under nogle mere patriarkalske forhold, hvor de har meget arbejde i hjemmet. Uanset om det er i byen eller på landet har kvinderne det hårdt. De har brug for, at vi støtter dem. Vi skal tale med dem, og tale på vegne af dem. De har brug for økonomisk støtte, og for tiltag, der kan skabe arbejdspladser. De har brug for noget frihed. For der er meget arbejdsløshed og meget fattigdom. De seneste tre måneder er omkring en halv million Afghanere flygtet fra deres hjem.

Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling:

Menneskerettighedssituation er blevet meget forværret de seneste tre måneder ikke kun for piger og kvinder, men generelt. Omkring 200 medier er blevet lukket, ytringsfriheden er indskrænket og menneskerettighedsforkæmpere har det virkelig svært. Over fire millioner piger over 12 år kommer ikke i skole. Pigerne og kvinderne har mistet deres bevægelsesfrihed og ytringsfrihed. Vi følger situationen tæt og har løbende dialog med folk dernede. Vi har også en Global Relief Fund, som man kan støtte. Herfra har vi kunnet hjælpe folk ud af landet, men også støtte folk i landet, men situationen er virkelig svær. 

Samira Nawa, ligestillingsordfører mm. for Radikale Venstre i Folketinget, har afghanske forældre. 

Jeg er glad for, at dagen i dag bliver brugt på at sætte fokus på Afghanistans kvinder, det passer næsten for godt på den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Der er mange menneskerettighedsforkæmpere, som vi fra dansk side har ’skubbet på’ for at kæmpe for flere rettigheder i Afghanistan, som desværre ikke kunne blive evakueret, fordi der ikke var politisk flertal for det, men som vi gerne havde set fra Radikale Venstres side. Når vi taler om piger og kvinders muligheder og rettigheder i Afghanistan, og når man taler om Taliban, så er det, at dilemmaet opstår. Vi anerkender jo ikke Taliban som en gyldig regering pga. alle de tilbageslag, der er sket for befolkningen, men dilemmaet er jo, at økonomien skal ud at leve i samfundet. Konkret kan vi tilføre midler til de store hjælpeorganisationer som Røde Kors og FN uden at anerkende Taliban-regimet, ligesom man kan støtte mindre organisationer med de usikkerheder, der er. Vi er nødt til at have tillid til disse organisationer, men vi bliver også nødt til at fastholde at Afghanistan er et brændpunkt, så denne samtale må ikke forstumme.