Den psykiske angst er værst

"Når han havde smadret hele huset, og jeg sad og tørrede blodet af, var det altid noget med, at han sagde, hvor var det også synd, at jeg kom til det. Kom til at gøre ham jaloux eller stille osten forkert på bordet."
17. maj 2017

"Når han havde smadret hele huset, og jeg sad og tørrede blodet af, var det altid noget med, at han sagde, hvor var det også synd, at jeg kom til det. Kom til at gøre ham jaloux eller stille osten forkert på bordet. Jeg trøstede ham, fordi han var kommet til at slå."

Af Sira Støhrman, frivillig i Danner

Ordene er Berith Libertis. Og de handler om hende selv.  Som 17-årig blev hun forelsket i en noget ældre mand og han i hende. De rejste i hele verden, hørte reggae-musik og passede hans butik på Strøget. Alt var perfekt i begyndelsen. På en ferie ramte hans knytnæve hende pludseligt lige i ansigtet, så hun røg hen ad gulvet.

"Det kom ud af det blå. Jeg blev fuldstædig paralyseret. Jeg løb, væk fra huset og ud i en skov et stykke derfra", siger Berith. 

Hun faldt sammen op ad et træ. Og hvad der skete det næste halve år, er stadig sort for Berith i dag, selvom hun har prøvet at huske. Et halvt år efter han havde slået hende, købte de et hus sammen.

Årene gik. De fik to børn og blev gift. Det blev ikke bedre. Alt blev genstand for hans vrede og jalousi. Skraldemanden. Kørelæreren. Beriths familie og venner, som hun havde mistet kontakten til

Den psykiske angst var værst.

"Jeg var konstant bange for, at det skulle ske igen. Angsten for, hvornår den næste knytnæve kommer er værst. Den psykiske angst er næsten værre end den fysiske smerte," siger Berith, der flere gange blev hentet i ambulance.

Berith stak af til en veninde flere gange, men han fik hende altid overtalt til at komme hjem igen.

"Man spørger sig selv, hvorfor man ikke går. Man kan jo mærke, at man går over en grænse, men samtidig er man så elsket. Det er det, der er så paradoksalt. Man er helt bankerot. Ens dømmekraft og selvværd er fuldstændig tæsket i bund", siger Berith.

Ventede på chance til at stikke af

En dag, han langede ud efter Berith, ramte han også deres to-årige søn.

"Dér vidste jeg, at jeg bare skulle væk", siger Berith.

Det tog halvandet år, før Berith fik chancen til at stikke af, da han aldrig lod hende være alene. Men da hun fik chancen, var hun klar. En halv time alene uden ham i huset, mere havde hun ikke brug for, da hun i hast forlod deres hjem.

Med søn, datter og en plastikpose i hånden kørte Berith i en taxi til Danners krisecenter for voldsudsatte kvinder, som hun tre år forinden havde været i kontakt med.

"Døren blev lukket bag os. Og jeg vidste, at her kunne han ikke komme ind. Det var simpelthen så trygt. Det var virkelig et helle. Jeg fik en pause for første gang i otte år", siger Berith. 

Miraklet der fik hende videre

Mens de seks uger på krisecenter gav Berith en pause, var det børnene, der fik hende videre.

"Enten kunne jeg sidde på et eller andet mentalt sygehus og stirre ud i luften, eller også kunne jeg komme videre. Mit fokus var på børnene. De var vigtigere end mig", siger Berith.

Selv om det var hårdt at stå alene og forsørge to børn, fik Berith en handelsuddannelse. Hun startede til karate for at få bugt med den angst og vrede, hun havde i kroppen. Og hun fik genetableret kontakten til familie og venner.

"I dag, når jeg ser tilbage, er det et mirakel, at jeg sidder her og er så hel, fordi jeg burde ikke sidde her. Min kærlighed til mine børn har været miraklet. Og havde jeg ikke kunnet søge tilflugt i Danner, var han end med at slå mig ihjel", siger Berith.

Hun tog også en vigtig beslutning om at tage styringen i sit eget liv og ikke lade sig kue:

"Jeg tog den beslutning, at der aldrig nogensinde er nogen, der skal lægge en hånd på mig igen"

Efter Berith flyttede på krisecenter i midten af 1980'erne, blev hun flere gange kontaktet af sin tidligere mand, der endte med at forlade Danmark i en længere periode på opfordring fra Berith. Han var væk et år, hvor han fandt en anden kvinde, som han gjorde gravid. Han er sidenhen kommet tilbage til Danmark. Berith har kun meget begrænset kontakt til ham gennem sine børn. Hun har kendskab til, at han efterfølgende har udsat andre kvinder for vold.

Berith Liberti er i dag 59 år og arbejder som PR- og key account manager i en virksomhed i mediebranchen. Hun har flere år som selvstændig bag sig. Berith har et tæt forhold til sine børn, der i dag er hhv. 40 og 38 og til sine fem børnebørn i alderen fra 14 måneder til 12 år.

GØR PSYKISK VOLD STRAFBART - SKRIV UNDER HER!

Hjælp os med at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.