Efter to år med strafbar psykisk vold - loven i praksis

For to år siden, den 1. april 2019, blev psykisk vold kriminaliseret. I anledningen af to-året udgiver Danner en rapport om erfaringer fra praksisfeltet med strafbar psykisk vold. Danner har otte anbefalinger til at styrke loven.
31. marts 2021

Læs rapporten 'To år med strafbar psykisk vold' (pdf).

Læs resumé af rapporten her (pdf).

I rapporten er interviews med en række fagfolk fra politi og anklagemyndighed, som fortæller, hvordan det er gået med at efterforske, rejse sigtelse og tiltale i anmeldelser om psykisk vold. Krisecenter-fagfolk fortæller, hvordan arbejdet med kvinder udsat for psykisk vold har ændret sig, efter denne voldsform er blevet strafbar. Vicestatsadvokaten for København, som har ført tilsyn med implementeringen af loven i politikredsene, kommer med sine vurderinger af loven.

Rapporten har desuden en gennemgang af nogle af de retssager, hvor psykisk vold indgår. Også tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen medvirker. Han var ansvarlig for at fremsætte lovforslaget om at gøre psykisk vold strafbar; et forslag, der blev enstemmigt vedtaget af Folketinget.

Hvis man får det indtryk som borger, at man kan komme med alle de sager, man vil, uden at der sker noget, så har vi fejlet.

Danners otte anbefalinger til opfølgning af §243

  1. Politikredsene skal implementere Rigsadvokatens meddelelse om psykisk vold, som blev udsendt første gang 1. april 2019 (opdateret marts 2021).
  2. Justitsministeren skal nedsætte et permanent tværfagligt udvalg, som evaluerer og fører tilsyn med bestemmelsen om psykisk vold.
  3. Efterforskning og bevissikring af psykisk vold skal sikres tilpassede ressourcer, så intentionen i § 243 kan efterleves i praksis hos de nye specialteams til efterforskning og forebyggelse af partnervold og voldtægt, som blev vedtaget med flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed i 2020. Domstolene skal ligeledes sikres tilpassede ressourcer.
  4. Inddrag viden fra fagpersoner, der dagligt arbejder med psykisk vold, fx krisecentre i den planlagte uddannelse af ca. 125 politibetjente til de nye specialteams, samt i efteruddannelse af fagfolk fra anklagemyndigheden, domstolene og Familieretshuset m.fl. Dette mhp. at sikre ensartet forståelse og dialog om psykisk vold på tværs af systemer.
  5. Nye tilgange og metoder til efterforskning og bevissikring i sager om psykisk vold skal udvikles og styrkes. Afdækning af mønstre for den psykiske vold skal efterforskes på en måde, der ikke kun baserer sig på at finde fysiske beviser, såsom beskeder på mobilen og hændelser med vidner, men også åbner for at finde kendetegn eller mønstre i adfærden hos udøveren, der er egnet til utilbørligt at styre den anden. Desuden skal der indhentes erklæringer fra relevante fagpersoner.
  6. Ansvar for dokumentation af psykisk vold må aldrig være hos offeret, og det skal anmeldelsesproceduren tage højde for. Det er vanskeligt for et offer for langvarig psykisk vold at være nøgtern i sin beskrivelse af det regime, hun har levet i; hun kan fremstå med lavt selvværd og uden overblik, det må ikke bruges imod hende ved en anmeldelse (eller andre steder i systemet). Selv når fagfolk fra krisecentrene hjælper voldsudsatte kvinder med at lave lister over hændelsesforløb og kronologi forud for anmeldelse, er opgaven særdeles vanskelig.
  7. Ofre for psykisk vold skal have samme muligheder som ofre i voldtægtssager, herunder at offerets forklaring bl.a. skal håndteres ud fra en traumebaseret tilgang, at myndighederne er forpligtet til at tilbyde en bistandsadvokat ved første henvendelse, samt at offeret har mulighed for at afgive forklaring via videooptagelse i retten.
  8. Personer fra omgangskredsen skal i udgangspunktet altid afhøres, også selvom disse ikke har været vidne til konkrete episoder jf. forslaget i Rigsadvokatens meddelelse om psykisk vold. Afhøring af vidner som fx familie og kollegaer kan være med til at beskrive forurettedes eventuelle ændrede adfærd over tid.

Dét at tale om psykisk vold og få det på den politiske agenda og i medierne, tror jeg sætter sig i befolkningen og i de hjem, hvor det foregår. Ikke bare hos de kvinder - for det er primært dem, det går ud over - men også hos udøverne, som siger: ”Hov nu er der fokus på det, og jeg risikerer at blive straffet.” Selvfølgelig skal vi komme efter dem, der opfører sig sådan, men lovgivningen er jo ikke 'endemålet'. Det skulle gerne være sådan, at det også er noget, man taler om mange steder, og at dem, der er udsat, tør tale højt om det og tør agere. Heri ligger det vigtigste, hvis man skal bekæmpe det, siger Søren Pape Poulsen, leder af Det konservative Folkeparti, tidl. justitsminister.

Efterforskning og bevissikring

Psykisk vold er ikke et afgrænset begreb, og op til vedtagelsen af § 243 i Straffeloven var et af de store diskussionsemner, hvordan den psykiske vold skulle bevises. Rapporten undersøger efterforskeres erfaringer med netop bevissikring, herunder både fysiske beviser, men også om adfærdsmønstre, som dokumenterer den psykiske vold, kortlægges. Bevissikring er afgørende for anklagemyndighedens vurdering af, om der kan dømmes for den psykiske vold, og dermed om der skal rejses tiltale.

11 domme for psykisk vold

Siden lovens ikrafttræden er 11 kendt skyldige i psykisk vold, en enkelt af disse domme omhandler alene psykisk vold. Der er i alt indgivet 616 anmeldelser, hvor godt hver tredje er henlagt uden sigelse. Af de 277 sigtelser, som blev rejst, er mere end halvdelen, nemlig 157, endt med påtaleopgivelse. Der er blevet rejst tiltale i 79 sager.

Danner lægger blandt andet op til en tværfaglig evaluering af loven. Også Søren Pape Poulsen er interesseret i at få afdækket om praksis opfylder intentionerne i loven.

Faldgruberne er, hvis der bliver henlagt for mange sager og ikke kan føres tilstrækkelige sager til dom. Der tror jeg, at hvis man får det indtryk som borger, at man kan komme med alle de sager, man vil, uden at der sker noget, så har vi fejlet. Så vi må snakke om, hvordan vi fastholder, at folk anmelder, og at de tør anmelde. Vi betræder nyt land her. Men vi skal ikke konkludere, at det er gået galt, før vi får en evaluering, siger Søren Pape Poulsen (K).

Straffelovens § 243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.



Bilag til rapporten - klik på et af nedenstående link (åbner som pdf):

1. Datatræk om psykisk vold-opgørelser fra politiets system (POLSAS)
2. Uddybning af de enkelte kriterier i Straffelovens § 243
3. Sådan anmelder du
4. Bilagsoversigt


Danner udbyder kurser for fagfolk om psykisk vold. På kurset bliver du i stand til bedre at støtte, rådgive og henvise til den rette hjælp, når du i dit arbejde beskæftiger dig med kvinder og børn, der har været udsat for psykisk vold.
Meget forskning peger på, at kønsbaseret vold skal forebygges for at forebygge partnerdrab og partnervold.
I Danner vil vi gøre op med den traditionelle forståelse af vold i nære relationer. Vold kan tage mange former. Fælles for alle former er et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder. Læs mere om vold mod kvinder her!