Et skridt frem og to tilbage for Ruslands kvinder

Et skridt frem og to tilbage for Ruslands kvinder: Dumaen vil lovliggøre vold i familien.
13. januar 2017

Af Anna-Maria Mosekilde

Efter mange års hårdt arbejde blev vold i nære relationer sidste sommer omsider gjort strafbart i Rusland. Men i denne uge har Ruslands parlament taget første skridt til igen at lovliggøre vold i familien. Se nyheden fra Independent her. I praksis er det et ufatteligt tilbageskridt for kvinders ret til at bestemme over egen krop. Dagligt dræbes i snit 40 russiske kvinder, mens op mod 36.000 kvinder udsættes for vold af deres partnere. Hver dag!  Det var derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning, der blev taget sidste år.  Men denne landevinding var altså kun kortvarig, da den affødte voldsomme protester blandt reaktionære familieorienterede bevægelser. De så den ny-vundne beskyttelse af kvinder som et tilbageslag for forældres - underforstået fædres – naturgivne autoritet i familien. Læs mere om omfanget af vold i Rusland her.

I praksis er tilbagerulningen af kvinders og børns ret til at leve et liv uden vold sket gennem et kynisk orkestreret lobbyarbejde. Fokus blev lagt på at bagatellisere vold, og fremme tiltroen til forældres autoritet som en stabiliserende samfundsfaktor. Men tilbageskridtet for kvinders position i familien og legitimering af manden som en autoritet med revselsesret over partner og børn blev i denne uge manifesteret i Rusland, men det kan også ses som et udtryk for en mere overgribende og stærkt bekymrende global tendens.

Ser man på World Economic Forums årlige rapport om ’verdens tilstand’, er et af bekymringspunkterne, at den politiske udvikling peger i retning af den ’stærke og autoritære mand’. De mest nærværende eksempler er Putin i Rusland, Trump i USA og Al-Sisi i Egypten.

De autoritære ledere udfordrer respekten for menneskerettigheder og civilsamfundets handlerum til at fungere som kritisk vagthund. I et land som Egypten har regimet i den seneste tid i særlig hård grad slået ned på kvinderettighedsbevægelsen, og dermed søgt at stække en stærkt kritisk stemme, der netop ikke vil acceptere koncentrationen af magt ej heller den manglende respekt for menneskerettigheder. Kvindebevægelsen er måske nok i en bølgedal i Egypten, men den har over tid vist sig som en stærk forandringsskabende drivkraft, som arbejder benhårdt for respekten for det enkelte menneske, og i særlig grad for beskyttelse af de mest marginaliserede grupper.

Et godt eksempel er fra Tunesien, hvor kvindebevægelsen har større handlingsrum og har været særdeles aktiv i den demokratiseringsproces, landet har gennemgået de seneste seks år – og som med et massivt engagement har kastet sig ind i arbejdet for at bekæmpe diskrimination og racisme.

I USA mobiliseres kvinder og feminister op til indsættelsen af Trump som præsident – en mobilisering som nu har spredt sig globalt, og hvor der også i København vil være en march samme dag. Kvindemarchen i USA udspringer blandt andet af en stærk bekymring for, at præsidentskiftet vil få betydning for blandt andet kvinders ret til at bestemme over egen krop. En bekymring vi også må se i øjnene i Europa, hvor også europæiske politikere i både Polen og Frankrig er kritiske over for retten til abort. Meld dig under fanerne til ’Womens March’ den 21. januar. Vi går fra den amerikanske ambassade kl. 14.

Se mere om "Womens March" på Facebook: https://www.facebook.com/womensmarchcopenhagen/?ref=ts&fref=t