Fællesspisning er en positiv pause i hverdagen

Yvonne Dalsgaard er frivillig i Danners netværksgruppe. Motivationen for hende er, at hun ved, at gruppens arbejde giver kvinderne en positiv pause i hverdagen.
6. januar 2018

Af Annemette Drue

Når duften af mad fylder Dannerhuset, så er det ofte netværksgruppen, der står bag. De afholder maddage for beboerne på Danner en gang om måneden og afholder arrangementer ved jul og påske samt en sommerfest. Det er en god mulighed for at netværke for kvinderne, der bor hos Danner at netværke med hinanden. Det er dog ikke kun beboerne der netværker. Det gør de frivillige også.

Det er sjovt og hyggeligt at være med, og det skal det også være. Man møder mange slags mennesker, og det kan jeg god lide,” siger Yvonne Dalsgaard.

Hun har været frivillig i gruppen i tre år og arbejder til dagligt som pædagog. At være frivillig i Danner noget, der giver hende meget – det er et positivt pust.

Jeg har svære samtaler på mit arbejde, så det er godt at kunne lave noget praktisk og positivt her, som betyder rigtig meget for kvinderne og deres børn,” forklarer hun.

Det er nemlig det positive, der er i centrum, når netværksgruppen står i køkkenet. Råvarerne kommer delvist fra Fødevarebanken, og delvist bliver der købt meget økonomisk ind. Maden er altid sund og mættende og det giver et positivt fællesskab at spise sammen. Menuen står på grøntsags-frikadeller, tzatziki, hjemmebagt foccacia og kartoffelbåde.

Det er et frirum for kvinderne i huset, hvor de ikke selv skal lave mad og kan koncentrere sig om at dele erfaringer med de andre beboere og de frivillige. De grinende kvindestemmer vidner om, at alle tager aktiv del i fællesskabet. Også børnene hygger sig og render rundt og leger, mens de voksne spiser færdig.

Det giver mig rigtig meget, at jeg kan se, at jeg er med til at gøre nogen glade og gøre en forskel i hverdagen,” smiler Yvonne.

 

Hjælp voldsudsatte kvinder og børn

Følg os på Facebook

Modtag nyhedsbrev

Sig ja til ca. fire årlige mails om nyt fra Danners arbejde for at stoppe vold mod kvinder og børn.