FV22: Hvad bør politikerne tage fat på efter valget?

Der er blevet udskrevet Folketingsvalg, og der er mange vigtige sager at tage fat på.
5. oktober 2022

Her kan du læse, hvad Danner mener politikerne bør tage fat på, så snart en ny regering er på plads. På Danners sociale medier kan du følge med i, hvordan politikere fra forskellige partier forholder sig til nedenstående områder. 

Finansloven skal afsætte flere penge til ambulant rådgivning til voldsudsatte kvinder.  

Omkring 38.000 kvinder om året anslås at være udsat for fysisk vold. Men ”kun” omkring 2000 kvinder flytter årligt på krisecenter. Ikke alle har brug for eller mulighed for at komme på krisecenter, selvom de lever med et højt trusselsniveau, men de har brug for hjælp. Med ambulant rådgivning kan man hjælpe flere kvinder med at komme sikkert ud af partnervold. Men i dag har Danners rådgivning Sig det til nogen en venteliste på syv måneder. Derfor skal der ved næste finanslovsforhandlinger sættes flere penge af til voldsfaglig ambulant rådgivning.   

Regeringens udspil til en handlingsplan mod partnervold- og drab skal vedtages efter valget.  

I juni måned lancerede regeringen sit udspil til en handlingsplan mod partnervold og -drab. Handleplanen understreger, at kvinder er langt mere udsatte, og at ansvaret for volden ligger hos voldsudøveren. Myndighederne skal også spille en langt større rolle ift. opsporing. Dog mener vi i Danner, at handleplanen mangler et vigtigt punkt – nemlig sikring af den landsdækkende ambulante rådgivning til voldsudsatte kvinder, så de kvinder, der bliver opsporet, er sikret voldsfaglig hjælp. Handlingsplanen skal vedtages efter valget.  

Alle kommuner skal forpligtes til at ansætte specialiserede medarbejdere, der har viden om partnervold.

Voldsudsatte kvinder har oftest levet i volden i mange år, før de får hjælp. Mange fortæller, at ”nogen” kunne have vidst noget før. En undersøgelse fra Lev Uden Vold viste desuden, at de færreste kommuner har et beredskab ved sager om partnervold. Kommuner, regioner, politi og krisecentre skal bidrage til opsporingsarbejdet og sætte ind ved første mistanke. Alt frontpersonale, som er i berøring med voldsudsatte, skal vide, hvordan de spotter, handler på en mistanke om farlig vold, og hvor kvinden kan få hjælp. Derfor skal kommuner forpligtes til at ansætte specialiserede medarbejdere, der har viden om partnervold.  

Myndigheder skal forpligtes til at dele viden om borgere, der er udsat for partnervold eller udgør en sikkerhedsrisiko for deres familie.  

Der eksisterer i dag ikke et effektivt eller koordineret myndighedssamarbejde om at opspore og hjælpe voldsudsatte eller følge op hos voldsudøveren. Ofte falder sagerne mellem to stole, fx kan politiet have viden om en voldsudøvers sikkerhedstrussel, som ikke deles med kommunen, hvor sikkerhedsspørgsmålet kan være afgørende. Der mangler systematisk opsporing af voldsudsatte og -udøvere, så der sættes ind, før volden bliver farlig. Derfor bør myndigheder have pligt og mulighed for at dele viden med hinanden, så volden ikke går under radaren. Dette skal justeres i loven. 

Voldsbestemmelsen i udlændingeloven skal udvides, så voldsudsatte udlændinge ikke risikerer at miste deres opholdstilladelse.

I Danners krise- og rådgivningscenter møder vi ofte kvinder, hvis opholdsgrundlag er afhængigt af voldsudøverens ophold i Danmark. Selvom der er en voldsbestemmelse i udlændingeloven, er den skruet sammen, så kvinder uden for EU kan stå i en umulig situation, hvor de enten skal blive i volden eller risikere udvisning og muligvis også at miste retten til deres børn. Justitsministeren har lovet at ændre dette i udlændingeloven, så ingen voldsudsatte skal frygte at miste deres ophold i Danmark. Det fremgår også af regeringens voldshandlingsplan. Denne lovændring skal sikres i næste valgperiode. 

Der skal nedsættes partnerdrabskommission, der skal sikre læring af drab, og hvordan man kunne have forebygget.

Hvert år bliver kvinder dræbt af deres partner. Men oftest bliver drabene behandlet som enkeltsager. I Norge har man nedsat en kommission, der undersøger partnerdrab og vurderer, om der er sket myndighedssvigt. I Sverige har man tidligere afdækket, om de dræbte havde rakt ud efter hjælp, og evalueret hvordan man kan lære af sagerne. Myndigheder skal drage læring af de partnerdrab, der er sket, og dermed forebygge, at det sker igen. Derfor skal folketinget nedsætte en partnerdrabskommission.