Krisecenteret var ligefrem hyggeligt

Krisecenteret levede slet ikke op til Annes fordomme. Her var både hyggeligt, hjertevarmt og pyntet pænt op til jul, mens alt i hende var kaos.
14. december 2018

Fortalt til Henriette Winther, senior kommunikationsrådgiver i Danner

Julestemningen var med til at gøre den kaotiske tid omkring indflytningen mere hjertevarm.
- Jeg kan huske der var stearinlys, masser af stearinlys. Jeg flyttede ind på en tirsdag i december, selvom jeg bare var kommet, fordi min mor synes vi skulle ’kigge lidt’.  Varmen, omsorgen og den kærlighed jeg mødte med det samme, betyder utroligt meget. Jeg havde talt med en fra Danner samme dag og vidste, at der helt ekstraordinært var et ledigt værelse. Damen jeg mødte herinde sagde, at vi jo lige kunne gå op og kigge på værelset. Da jeg så, at der var en køjeseng, spurgte jeg, om min mor kunne sove her de første nætter. Det var helt i orden, så uden at jeg egentlig havde forberedt mig på det, flyttede jeg ind, fortæller Anne om sin første dag på Danner.

Krisecenter ikke noget for mig
Som de fleste andre syntes hun ikke, at krisecenter var noget for hende. Hun har en ph.d. og er forsker, så hun skulle vel ikke tage pladsen fra en, der var mere trængende. Men krisecenter-personalet kigger ikke på om man har en høj uddannelse eller tjener gode penge, de kigger på hvor man står i livet – og om man har været udsat for psykisk vold eller andre former for vold i nære relationer, som betyder at man er truet indefra eller udefra. Og det var Anne. I høj grad. Og så var hun endda gravid.

Jeg brugte den første uge på at forstå, hvem det var jeg så i spejlet. Hvordan var jeg havnet her? Jeg plejede at være udadvendt og glad med en boblende personlighed, men nu var jeg noget helt andet. Jeg kunne slet ikke overskue de andre kvinder på den etage, jeg boede på. Jeg spiste mikroovnsmad, som kunne tilberedes inde i min egen lejlighed, så jeg ikke behøvede at blive konfronteret med dem og deres historier. Jeg var gravid i ottende måned og havde rigeligt at gøre med at konfrontere mig selv, fortæller Anne.

I dag et år efter er hun ikke er i tvivl om, at det var rigtigt for hende at flytte på krisecenter. Og når nu det lige skulle være i julemåneden, så var det faktisk afgørende at Danner havde pyntet godt op til jul og levede op til forestillingen om, at der skal være plads til hjertevarme og julehygge i december.


Du kan støtte Danners arbejde og hjælpe med at give børnene og kvinderne på krisecenteret en tryg jul. Støt med 100 kroner - send en sms med teksten Danner til 1919. Eller støt via MobilePay på 56069. Tak for dit bidrag.

Krisecenteret er et neutralt sted
- Det er noget af det bedste der er sket for mig. Det siger mine forældre også. De er så uendeligt taknemmelige for at jeg kom herind – da gik det op for dem, hvor slemt jeg havde det, og nu kunne de hjælpe. Jeg havde været så bange for at fortælle dem om, hvad der foregik, jeg havde holdt en facade op om, at vi var et lykkeligt par med et barn på vej, men de vidste jo godt at den var gal – jeg lod dem bare ikke komme nær, fortæller Anne.
I rummet, hvor Danners åbne telefonrådgivning holder til, kan man som beboer komme hele døgnet og snakke med de frivillige eller ansatte, som passer telefonen.
- Det var et neutralt sted at komme. Ingen krævede noget af mig. De havde ingen forventninger om, at jeg skulle tage stilling til noget i mit liv i morgen eller næste uge. De spurgte bare ind til, hvordan jeg havde det, og jeg fik et kram. Til mine forældre kunne jeg sige, at de inde på Danner siger, at det er ok ikke at have nogen svar. Mine forældre var allerede i gang med at spørge, om jeg ville skilles og alle mulige praktiske ting, som jeg ikke kunne overskue, fortæller Anne.

Læs hele Annes historie her

Fik hilsen fra kendis via instagram
- Efter en uges tid kiggede jeg på instagram – som min søster havde installeret på min mobil, fordi hun ikke ville finde sig i, at min mand ikke lod mig kigge på ’den slags’ – her nævnte Mette Helena Danner (boligstylist og kendt fra tv, red.). Hun skrev om julen på Danner, hvor hyggeligt der var herinde med gran, gaver og nisser. Hun skrev, at hun tænkte på kvinderne, der boede på Danner lige nu, for hun havde selv boet der et år tidligere. Jeg blev overrasket over, at sådan en som hende, havde boet på Danner – hun talte til noget i mig. Jeg skrev og sagde tak for hendes hilsen, og blev glad da hun skrev tilbage til mig. Det kan virke som en lille ting, men lige dér havde det stor betydning; at nogen søde mennesker sad derude et sted og tænkte på mig, fortæller Anne.

Genfinder kompasset
Anne har boet hos Danner i godt fire måneder og er nu flyttet i lejlighed med sin lille datter. Hun siger, at opholdet på Danners krisecenter, er noget af det bedste der er sket for hende.  Hun har fået afklaring på hvorfor hendes forhold udviklede sig som det gjorde, og hun er blevet bekræftet i, at hun skulle have professionel hjælp til at komme ud af forholdet og på benene igen. Hun går i Danners efterværnsgruppe, hvor hun mødes med andre kvinder, som har boet hos Danner og er på vej til at genfinde deres eget kompas for, hvad de står for og hvordan de gerne vil leve deres liv. 
Vil du læse mere om psykisk vold, kan du besøge Danners tema-side om psykisk vold.

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt