Laila giver power til grønlandske kvinder i Danmark

Grønlandske kvinder føler sig mistænkeliggjort af systemet, og de har en forventning om diskrimination fra myndighederne, når de er i kontakt med dem. Derfor skal Laila Vetterlain forsøge at hjælpe voldsudsatte grønlandske kvinder.
Laila giver power til grønlandske kvinder i Danmark
13. april 2018

Af Annemette Drue, Studentermedhjælper i Danner

Nu får herboende grønlandske kvinder bedre mulighed for at få hjælp, hvis de er udsat for vold i nære relationer. Med ansættelsen af Laila Vetterlain som specialkonsulent i Danner får kvinderne en hjælper, som både taler grønlandsk og dansk, og som kan bygge bro til det danske system.

Laila Vetterlain skal hjælpe herboende grønlandske kvinder ud af voldelige relationer og ind i et liv uden vold. Hendes arbejde er blandt andet at opsøge miljøer, hvor herboende grønlændere færdes, og det sker bedst i samarbejde med organisationer, der er i kontakt med grønlandske kvinder i Danmark.  Erfaringen er nemlig at både fagfolk og organisationer, der beskæftiger sig med kvinder fra Grønland, føler sig handlingslammede, når de støder på en voldsudsat kvinde. Laila Vetterlain kan aftabuisere volden og give fagfolk redskaber til at hjælpe kvinderne. Ligesom hun selv rådgiver og vejleder kvinder fra Grønland.

”Danmark har et indgribende velfærdssystem, som grønlandske kvinder slet ikke er vant til. Når systemet stiller spørgsmål, så føler de sig stigmatiseret og oplever at blive diskrimineret, fordi de tror, at der kun bliver stillet spørgsmål, fordi de er grønlandske. Det er nemmere for mig at bygge bro til dem, da jeg taler deres sprog, og de derfor ikke oplever sprogbarrierer, som de gør hos andre,” forklarer Laila Vetterlain.

Grønlandske kvinder oplever isolation i Danmark

Voldsbekæmpelse er et stort tabu for mange grønlændere. Dog er der en stigende bevidsthed om den sociale kontrol, som mange oplever i Grønland. Løsningen for de voldsudsatte kvinder i Grønland kan være at tage til Danmark, men de bliver ofte isoleret, når de kommer hertil.

”De oplever, at de ikke har noget, hvis de forlader manden. Hvad skal de nu gøre? Der skal jeg være en hjælp og støtte og sørge for at give dem power til at italesætte volden,” siger Laila Vetterlain.

Den måde hun vil sørge for at italesætte volden er ved dialogmøder, hvor hun fortæller kvinderne, om deres muligheder, og hvad det vil sige at være udsat for vold.

Brobygger til grønlandske kvinder

Danners nye specialkonsulent er én blandt tre, der hjælper og rådgiver voldsudsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. Laila Vetterlain er vokset op i Grønland og hendes hjerte banker derfor særligt for at hjælpe denne målgruppe.

”Jeg har selv oplevet, hvor svært det er at stoppe vold i Grønland, men vi skal simpelthen lykkes med at få de grønlandske kvinder i Danmark mere i tale, for når de kender deres muligheder, kan de både hjælpe sig selv og pårørende, der er udsat for vold,” siger Laila Vetterlain.

Hun har tidligere arbejdet på et herberg med mange grønlandske hjemløse, hvor der også var meget indbyrdes vold og kontrol. Også her fungerede hun som brobygger til det de danske myndigheder, så hjælpen bedre kunne nå frem.

 

Vold mod grønlandske kvinder:

62% af kvinderne i Grønland er blevet udsat for vold.

Der bor 15.000 til 16.000 grønlændere i Danmark. 8000 af dem er kvinder og halvdelen er potentielt udsat for vold.

Ring til Laila for grønlandsk rådgivning og vejledning om vold i nære relationer 30 78 58 59 - bedst på hverdage i dagstimerne. Danners telefonrådgivning er døgnåbent - 33 33 00  47.

Nyhed
18. januar 2017
Når au pairs bliver udsat for vold hos værtsfamilierne, risikerer de at blive sendt ud af landet i stedet for at få hjælp. Therese Christensen bruger utraditionelle foraer som skønhedskonkurrencer for at komme i kontakt med kvinderne i Danmark
Nyhed
16. januar 2017
Mange par, som flygter til Danmark, har rødder i patriarkalske samfund, hvor der er stor forskel på mænd og kvinders rettigheder. Derfor kan det være en stor omvæltning for parrene at immigrere til Danmark, hvor der er mere ligestilling mellem kønnene.

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt