Praktikant til internationale indsatser

Praktikant søges til Danners internationale indsatser

Brænder du for at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og børn ude i verden? Er ligestilling dit mellemnavn, og har du måske en projektleder i maven? Så er det lige præcis dig, vi står og mangler.
1. oktober 2021

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som international praktikant i Danners kommunikations- og vidensafdeling vil du arbejde tæt sammen med afdelingens projektledere omkring afdelingens internationale indsatser. I samarbejde med stærke partnere i særligt MENA-regionen arbejder vi for at nedbringe vold mod kvinder, sikre kvalitetsstøtte til voldsudsatte kvinder og børn, påvirke negative kønsnormer, samt sætte vores mærkesager på den politiske dagsorden. Vores internationale arbejde er baseret på voldsfaglig viden og menneskeretsprincipper, og vores internationale engagement er i konstant udvikling.

Vi tilbyder en udfordrende praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Hos Danner værdsætter vi vores praktikanter højt, og du vil blive inddraget i forskellige projekter, hvor der er et særligt udviklingspotentiale for lige præcis dig. Du vil indgå i et arbejdsmiljø, hvor humor, rummelighed og åbenhed vægtes højt, og du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø. Du vil få indblik i projektledernes arbejde og den daglige gang i en NGO, der arbejder benhårdt for at forbedre voldsudsatte kvinder og børns vilkår.


Hvad kan du tilbyde os?

  • Du har interesse for og viden om ligestillingsspørgsmål, gerne også i globalt perspektiv
  • Du er erfaren i research og formidling af viden; Din metodiske værktøjskasse er allerede godt fyldt op fra din bachelor og du er nu i gang med din kandidat, hvor praktik indgår som meritgivende
  • Du kan lide og har flair for at arbejde projektorienteret – med mange bolde i luften på samme tid
  • Du tør stikke en hånd i vejret, når du har brug for hjælp til at gå til eller løse en opgave
  • Du kan i udpræget grad arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket, når du får nye opgaver
  • Du er fleksibel og engageret, og du kan lide at blive udfordret
  • Du er organiseret og kan lide at arbejde systematisk
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende


Dine opgaver bliver at:

  • Deltage i Danners internationale projekter, ved at støtte op om projektledernes arbejde. Dette kan fx indebære løbende projektmonitorering, afrapportering eller fundraising i samarbejde med lokale partnere
  • Udføre forskelligartede researchopgaver og videreformidle til dine kollegaer
  • Håndtere studie- og skolehenvendelser
  • Løse ad hoc opgaver, inkl. praktiske og logistiske opgaver ifm. interne og eksterne arrangementer i Dannerhuset

Danner er en privat organisation, der arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn. Danner har siden 1980 drevet et krisecenter i København for voldsudsatte kvinder og deres børn. Derudover arbejder vi med at bryde tabuer og erstatte myter med fakta. Det gør vi gennem vores to kerneområder: vold i nære relationer og ligestilling. Danners arbejde udføres af ca. 180 frivillige sammen med ca. 45 ansatte.

Praktikperioden begynder i starten af februar 2022 og afsluttes i udgangen af juni 2022. Arbejdstiden er ideelt set 37 timer om ugen, men kan tilrettelægges ud fra dine studieforhold (dog mindst 30 timer) og vil normalt ligge i dagtimerne. Der kan dog lejlighedsvist forekomme aftenmøder (starttidspunkt og arbejdstid er fleksibel). Praktikantstillingen er ulønnet.


Vil du søge stillingen?

I din ansøgning ser vi gerne, at du

  • illustrerer, hvordan dine studier og erfaringer fra f.eks. jobs & frivilligt arbejde kan bidrage til lige præcis Danners arbejde
  • gør det tydeligt, hvordan dine studier/jobs passer sammen med praktik (hvor langt er du på studiet, hvor mange timers job om ugen fordelt på hvor mange dage osv.)
  • fokuserer særligt på afsnittet ’Hvad kan du tilbyde os’ ovenfor og viser, hvordan du passer på denne beskrivelse

Send din ansøgning inkl. CV senest søndag d. 24. oktober med teksten ”Praktikantansøgning – international” i emnefeltet til mail  job@danner.dk.  Samtaler afholdes i uge 43-44.

For yderligere information om praktikantstillingen, kontakt international projektleder Ditte Specht, Tlf.: 30 78 58 59, E-mail: dis@danner.dk.


Danner arbejder for en verden uden vold mod kvinder og børn. Vi fremmer ligeværd mellem kønnene for at stoppe kønsbaseret vold. Læs mere om os her.
Vi har projekter i både Afghanistan, Mellemøsten og Nordafrika, Palæstina og Tunesien, hvor vi samarbejder med kvinderettighedsorganisationer. Læs mere her.
Gennem research og dokumentation arbejder vi nationalt og internationalt for at skabe viden om vold mod kvinder og børn; en viden, vi bruger til at skabe offentlig og politisk opmærksomhed om behovet for at skabe forandringer.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47
Chat med os

Det sker i Danner

26. oktober 2021
Vil du vide mere om Danners arbejde og spændende historie? Nu kan du igen komme til foredrag og rundvisning i Dannerhuset - Klik her for at se, hvordan du tilmelder dig!