Tim Christensen, Mette Helena Rasmussen og Daniel Christensen. Foto Bjarke Ørsted
Spirit Icons lancerede SHE smykkekollektionen hos Danner sammen med en række influencers. Foto Bjarke Ørsted

Smykker mod vold - køb til fordel for Danner

I disse år gør vi noget særligt for at stoppe vold mod kvinder! Nu kan du købe specialdesignede smykker fra Spirit Icons, hvor 10% af salget går til Danner. Både for Spirit Icons og Danner er denne form for samarbejde ny. Link til forhandlerliste nederst.
11. september 2019

Fotos givet af Bjarke Ørsted - tak!


Især partnervold mod kvinder er et større og større problem i Danmark. Tallene tyder ikke på at volden falder – tvært imod ser vi en stigning. Danner – og mange andre organisationer - arbejder for at hjælpe kvinder med kriseophold og rådgivning i at komme videre fra den svære situation.

For at hylde Danner’s arbejde og samtidig yde finansiel støtte til vores arbejde har smykkefirmaet Spirit Icons skabt en smuk og elegant smykkekollektion med navnet SHE. Bag det seks år gamle smykkefirma står parret Tim og Daniel Christensen.


Kvindetegn med ægte diamant kan blive dit

Smykkekollektionen består af en halskæde, et armbånd og et par ørestikker med det ikoniske kvindetegn tilsat en diamant. Smykkerne er tænkt som en fejring af kvindelig styrke og søsterskab.


Personlige oplevelser bag samarbejdet

Både Tim og Daniel bærer selv stærke, personlige oplevelser med vold tidligere i livet, som har sat sig spor hos dem begge. Deres velgørende arbejde for Danner har derfor også på det personlige plan et særligt afsæt, som vi i Danner er meget taknemmelige for, at de vil dele med omverdenen. Det er første gang Spirit Icons indgår et samarbejde med en velgørende organisation, og det er første gang Danner indgår et samarbejde med en erhvervsvirksomhed om at sælge specialdesignede salgsartikler.

Vi håber, at mange vil købe smykkerne – både fordi de er smukke, fordi Spirit Icons fortjener totalt meget opbakning, og fordi Danner modtager 10% af den pris du betaler for smykkerne - til fordel for Danners arbejde for at skabe en fremtid uden vold mod kvinder og børn.

Smykkerne sælges over hele landet hos 100 forhandlere – samt visse steder i udlandet. 

Se forhandlerliste, og læs mere om smykkerne her.

 


Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

24. september 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.
11. oktober 2019
Kom til fotovandring i Danners hus. Tilmelding via Kulturnattens site.