Therese hjælper au pair-kvinder mod uretfærdighed

Når au pairs bliver udsat for vold hos værtsfamilierne, risikerer de at blive sendt ud af landet i stedet for at få hjælp. Therese Christensen bruger utraditionelle foraer som skønhedskonkurrencer for at komme i kontakt med kvinderne i Danmark
18. januar 2017

Af Henriette Winther, Danner

Når au pairs bliver udsat for vold i deres danske værtsfamilie, har staten pligt til at beskytte dem mod volden, men når de søger hjælp til at forlade værtsfamilien, risikerer de unge kvinder – i mod reglerne - at blive smidt ud af landet i stedet. Danners konsulent Therese Christensen er deres beskyttelse mod krænkelserne.

Therese Christensen har et stort netværk blandt herboende au pairs og familiesammenførte kvinder fra Sydøstasien. Og hendes hjerte banker for, at de skal opleve retfærdighed og ligeværd i Danmark. Hun kom selv hertil som au pair fra Filippinerne i 2008 og var hos en familie i Viborg. Mens hun var au pair søgte hun efter legater og derigennem forelskede hun sig i en fyr og de blev gift. Som dansk gift blev det muligt for Therese Christensen at tage en international master uddannelse på Ålborg Universitet i kulturkommunikation og globalisering med speciale i international migration og etniske relationer.

Mange har ikke de muligheder, som jeg fik, men det betyder ikke, at de skal behandles som andenrangsborgere. De unge kvinder som kommer hertil som au pairs fra Filippinerne er ofte sårbare. Det kan både være svært at finde sig til rette som au pair; er man en del af familien eller er man stuepige? Og for nogle er det desuden første gang de er væk hjemmefra, og det er ofte et kulturchok at komme til Danmark, hvor omgangstonen er mere direkte og kendskabet til den filippinske hensynfuldhed er meget lille, siger Therese Christensen, specialkonsulent i Danner.

I fem år har Therese Christensen hjulpet herboende kvinder med sydøstasiatisk baggrund. Det vil sige primært kvinder fra Fillippinerne, Vietnam, Thailand og Nepal, der som regel er au pairs eller familiesammenførte kvinder. Disse kvinder søger ofte ikke hjælp på grund af sprogvanskeligheder og manglende kendskab til deres rettigheder og muligheder. Derfor er Therese Christensen opmærksom på at opsøge dem i deres nærmiljø.

Jeg har lige været dommer i en skønhedskonkurrence i Århus for herboende filippinske kvinder. Det kan lyde overraskende, at jeg som specialkonsulent, der forebygger vold deltager i sådan noget, men det giver mig mulighed for at tale uformelt og fortroligt med kvinderne. Tillid er meget vigtigt, for hvis der er vold i billedet, så skal de turde fortælle mig om det, uden frygt for at manden eller værtsfamilien, får noget at vide, der kan forværre kvindernes situation, fortæller Therese Christensen.

Hvert år afholder Danner og Kirkernes Integrationstjeneste dialogmøder om vold og ligestilling og efterfølgende personlige rådgivninger for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Barrierer som sprogvanskeligheder, manglende selvtillid, misinformation og trusler fra en værtsfamilie eller ægtemand betyder, at disse kvinder har brug for hjælp til at sige fra over for volden og til blive socialt integreret i Danmark.

På møderne for filippinerne holder jeg mit oplæg på engelsk, men spørgsmålene bagefter bliver ofte stillet på et af de lokale filippinske sprog. Disse møder er måske kvindernes eneste mulighed for at få objektive svar på det, de tumler med. Manglende eller forkert viden, samt skyldfølelse får desværre mange af kvinderne til at blive i det voldelige forhold så lang tid, at de til sidst bliver nedbrudt og mangler kræfter til at sige fra, forklarer Therese Christensen.

Typiske emner på dialogmøder er ifølge Therese Christensen:

  • Fortællinger om hvad vold og krænkelser er
  • Hvad er egne grænser og hvorfor kan det være svært at stå fast over for en stærk mand
  • Ligeværd – alle har ret til at blive behandlet med respekt
  • Skyld og skam, som er et udbredt tabu hos voldsudsatte
  • Samtykke – at man skal sige ja til sex - ellers er det voldtægt
  • Generelle rettigheder om fx forældremyndighed og opholdstilladelse
  • Fordomme. En del danskere tror, at de kan tillade sig mere over for unge udenlandske kvinder

I flere har Therese Christensen ved siden af sin rolle som specialkonsulent været engageret i Au Pair Network, og det har givet hende rigtig meget viden om au pairs og familiesammenførte kvinders vanskeligheder i Danmark.

Det er ikke kun kvinder fra Sydøstasien. Jeg får også mange henvendelser fra brasilianske au pairs, fra østeuropæiske kvinder og kinesiske kvinder. De er kommet i klemme mellem en voldelig mand eller en krænkende værtsfamilie og et mangelfuldt dansk beredskab til at hjælpe kvinderne, siger Therese Christensen.

Læs også

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt